Et internationalt forskerhold har skabt en håndprotese, der ikke bare modtager og reagerer på signaler fra hjernen, men også sender informationer retur den anden vej.
Det betyder eksempelvis, at den kunstige hånd kan mærke tryk og via nervebanerne fortælle det til personen med protesen, der kan ’føle’, at han holder noget i hånden.
Hånden gør også den amputerede i stand til at mærke, at kaffekoppen bliver tungere, når der hældes kaffe i den, og den amputerede kan sågar mærke forskelle i teksturer og former.
Ifølge den danske bidragyder til opfindelsen, lektor Winnie Jensen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, repræsenterer protesen en kæmpe udvikling inden for området:
»Det er ret unikt, at vi nu har gjort kommunikation mellem protese og person til tovejskommunikation. Det vil give et kvantespring i kvaliteten af den type proteser, vi kan tilbyde de amputerede,« fortæller Winnie Jensen, der har været projektkoordinator på den del af projektet, hvor de implanterbare elektroder er udviklet.
Protesen, der er blevet afprøvet på danske Dennis Aabo Sørensen, er netop præsenteret i det videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine.
Proteser har et stort problem
Hidtil har proteseudvikling været fokuseret omkring at få proteserne til at reagere på kroppens signaler.
Det kan eksempelvis være en håndprotese, der åbner og lukker som reaktion på muskelsammentrækninger i underarmen.
Men problemet ved proteserne har altid været, at den amputerede ikke har kunnet mærke eksempelvis styrken af et håndtryk, hvilket gør det umuligt at afgøre, hvor meget kraft der skal bruges til blandt andet at holde fast om og åbne et marmeladeglas eller gribe om noget så skrøbeligt som et æg.
For at kunne udføre en masse handlinger med hænderne er det derfor nødvendigt, at der ikke blot sendes informationer ned til hånden, der skal også komme informationer retur.
Kobler protese direkte til nerverne
Det er ret unikt, at vi nu har gjort kommunikation mellem protese og person til tovejskommunikation.
Winnie Jensen
For at løse dette problem har forskerne bag den nye protese koblet protesen til nervetråde i den amputeredes underarm.
Når de individuelle nervetråde i underarmen stimuleres med en elektrisk puls, føler den amputerede med den kunstige hånd.
Forskerne har undersøgt de flere tusinde nervetråde i forsøgspersonens underarm for at finde frem til dem, der gav den ønskede følelse som eksempelvis tryk eller tekstur.
»Vi udvalgte nogle nervetråde, som skabte nogle specifikke følelser i patientens forsvundne hånd. Når vi koblede disse nerver til små elektroder forbundet til den kunstige hånd, kunne den amputerede mærke sin hånd for første gang i 10 år,« siger Winnie Jensen.
I videoen herover kan du høre, hvordan det føltes for Dennis Aabo Sørensen at prøve den nye kunstige hånd.
På markedet om 5 til 10 år
Hånden er det første skridt på vejen mod bedre proteser, men som det ses på videoen herover skal der arbejdes en del med blandt andet udseendet og ledningstrækket i hånden.
Forskerne skal også finde ud af, hvordan de kan forlænge tiden, som patienten kan have elektroderne inde i armen.
I Dennis Aabo Sørensens tilfælde havde han kun elektroderne inde i armen i en måned, da forskerne først skal undersøge langtidsvirkningerne af de implanterede elektroder, før de kan gøre det til en mere permanent løsning.
Derfor forventer Winnie Jensen heller ikke, at hånden bliver tilgængelig for folk med amputationer lige foreløbigt.
»Der er begrænsninger på, hvor meget vi må eksperimentere med elektroder inde i armen på folk. Indtil videre har Dennis haft elektroderne i armen i 30 dage. Den tid skal forlænges drastisk, før vi kan have proteserne på markedet. Jeg forventer omkring 5 til10 år,« siger Winnie Jensen.
