Søde kager eller gulerodsstænger? Afslapning foran TV’et eller en svedig løbetur? Nye dyre solbriller – eller en fornuftig opsparing til dårligere tider?
Hver dag står vi over for en masse dilemmaer, hvor vi enten kan vælge efter lyst eller fornuft. Desværre ender det ofte med, at man rækker ud efter flødeskums- og marcipandrømmen frem for guleroden, til trods for, at man godt ved, hvad der er sundest at vælge.
Men hvordan kan det være, at det er så svært at bevare selvdisciplinen?
Daniel Goldstein, der er forsker i økonomisk adfærd og beslutningstagning ved Microsoft Research og London Business School, besvarede netop det spørgsmål i sin TED-talk om emnet, som du kan se øverst i artiklen. Han fortæller, at mennesket ikke er selvdisciplineret af natur – men alle kan få kontrollen, hvis de virkelig vil have den:
»Selvdisciplin er som en muskel: Jo mere man træner den, jo stærkere bliver den,« forklarer han.
Den ulige kamp mod dig selv
I jagten på at opnå sine drømme sætter man sig ofte et mål – eksempler på det kan være at tabe fem kilo, motionere mere eller spare op. Men som tiden går, oplever mange, at målene ikke nås af den ene eller anden grund; man mister selvdisciplinen.
»Målet er i sig selv ikke fysisk umuligt at opnå. Det er fysisk muligt at tabe sig eller motionere mere, men det er svært at modstå fristelserne, som gør målene svære at opnå,« siger Daniel Goldstein.
Ifølge forskeren udspiller der sig en indre ulige kamp i mennesket, hver gang man stilles over for en fristelse. Alle mennesker har nemlig to ‘jeg’er – et nutidigt og fremtidigt – som kæmper mod hinanden, når man står over for fristelsen.
»Det ‘nutidige jeg’ tænker kun på den øjeblikkelige belønning, mens det ‘fremtidige jeg’ tænker på drømmene, man gerne vil opnå senere i livet. Når vi fristes, kæmper de to ‘jeg’er mod hinanden i en ulige kamp: Det ‘nutidige jeg’ er til stede og i kontrol, hvorimod det ‘fremtidige jeg’ er svagt, fordi det ikke eksisterer i nuet. Det ‘nutidige jeg’ kan derfor ødelægge det ‘fremtidige jeg’s drømme,« siger Daniel Goldstein.
Forskeren selv er inspireret af den britiske filosof Derek Parfit, der mener, at mennesker muligvis ignorerer det ‘fremtidige jeg’ på grund af en fejl i forestillingsevnen: Vi tror simpelthen ikke på, at vi bliver gamle, fordi vi ikke kan forestille os, hvordan livet er, når vi en dag bliver gamle. Derfor vælger vi ofte at tage i mod fristelsen i nuet.
De fleste ‘binder sig til skibsmasten’
Så hvordan udjævner vi forholdet mellem vores to ‘jeg’er, så vi kan undgå fristelserne?
I sin TED-fremlæggelse pointerer Daniel Goldstein, at mennesket oftest tyr til den løsning, som Odysseus også brugte, da han ville høre Sirenernes sang:
Helten Odysseus fra den græske mytologiske historie ‘Odysseen’ bad sit mandskab om at proppe voks i ørerne og binde ham til skibsmasten, så han kunne høre den dragende sang fra de forførende og farlige sirener. Til sit mandskab sagde han, at lige meget hvor meget han tikkede og bad, måtte de ikke befri ham fra masten.
Eksemplet er ifølge Daniel Goldstein det første nedskrevne eksempel på det, man vil kalde ‘en forpligtende anordning’. Det er en slags konstellationer, vi opstiller for os selv, så vi ikke falder for fristelsen. Men ifølge forskeren er der flere problemer ved de forpligtende anordninger.
»De er konstante påmindelser om, at vi ikke har nogen selvkontrol. Når man opstiller en forpligtende anordning, er det som at sige til sig selv: ‘Uden den er jeg ingenting’. Derudover kan man altid sno sig udenom med dårlige undskyldninger. Man binder altså sig selv til masten, snor sig ud af rebene, for til sidst at bebrejde sig selv,« siger han.
Vi skal erkende, at fremtiden kommer
Daniel Goldstein har derfor forsket i, hvilke alternative løsninger man kan bruge, uden at bruge de ‘forpligtende anordninger’.
Han har sammen med nogle kollegaer udviklet nogle forskellige visuelle værkstøjer, der tilsammen skal motivere folk til at erkende, at vi ikke kan undgå fremtiden eller de kommende konsekvenser af nutidens handlinger.
Du kan se mere om de forskellige værktøjer sidst i TED-videoen foroven.
Har du nogle personlige tricks til at bevare selvdisciplinen, så du undgår fristelserne? Skriv dine tricks i kommentarfeltet nedenfor.
