Hvorfor bliver patienter væk? Nyt studie kommer med overraskende svar

Dovne patienter, tomme stole og læger, der venter forgæves. Skattekroner direkte ud af vinduet. Sådan tegnes billedet af udeblivelser fra aftaler på danske hospitaler i den offentlige debat.

Men resultaterne fra vores nye studie viser, at virkeligheden er en anden i Region Syddanmark: Næsten alle patienter møder faktisk frem som planlagt.

Kun cirka to procent af de planlagte aftaler gennemføres ikke. Men selv et lavt niveau har betydning i et sundhedsvæsen med mange millioner kontakter hvert år.

I stedet for at placere ansvaret hos patienterne undersøger vi, hvordan hospitalernes organisering og arbejdsgange kan bidrage til at mindske ulighed i fremmødet.

Vi analyserer, hvilke patienter der oftere udebliver, og hvordan systemet kan indrettes, så færre falder fra.

Største danske studie: Udeblivelserne er få, men ikke ubetydelige

Vi har kigget på mere end 3,8 millioner hospitalsaftaler i Region Syddanmark, der dækker 20 procent af den danske befolkning. Kun to procent af aftalerne endte med, at patienten udeblev (se flere tal fra studiet her).

Resultatet viser, at antallet af udeblivelser er mindre, end vi har troet – i hvert fald i Region Syddanmark. Udeblivelser er dog fortsat et betydeligt problem, og omfanget kan være større andre steder i landet.

Vores studie er det hidtil største af sin slags i Danmark. Men studiets resultater fortæller kun, hvem der bliver væk – ikke hvorfor.

Derfor har vi sat gang i et nyt studie, hvor vi følger patientforløb og arbejdsgangene på hospitalet tæt. Her taler vi med både patienter, pårørende og personale for at forstå, hvad der ligger bag de aftaler, der ikke lykkes.

Vi undersøger netop nu, hvordan sundhedsvæsenets egne rutiner og digitale systemer kan gøre det unødigt svært for patienten at møde op.

Det kan eksempelvis være, når brevene er svære at forstå, de digitale løsninger ikke er tilgængelige for alle, eller aftalesystemet er uigennemskueligt.

Derfor møder folk ikke op

Selvom udeblivelserne er relativt sjældne, fordeler de sig ikke tilfældigt. De ses oftere blandt unge voksne, personer med psykiske lidelser, borgere uden dansk nationalitet og mennesker, der bor alene.

Der er en markant ulighed i, hvem der udebliver. Det peger på, at sundhedsvæsenet ikke giver alle lige muligheder for at møde op.

Vores kvalitative studie viser, at udeblivelser ofte hænger sammen med uklare breve, sprogvanskeligheder, administrative fejl og praktiske forhindringer i hverdagen. Her er et par eksempler:

»Min mand var kaldt til Svendborg Sygehus i går. Han kunne ikke registrere sig ved skærmen. Vi henvendte os i receptionen, og de fortalte, at der stod Odense i deres system. Han havde heldigvis indkaldelsen med, og i den stod der Svendborg,« beskriver en pårørende.

En ung studerende fortæller:

»Jeg er i skole mellem kl. 8-15. Jeg vil ringe og aflyse min tid. Jeg beder læreren om lov til at gå ud på gangen. Men når man må vente i så lang tid i telefonen, er jeg nødt til at gå tilbage til klassen igen efter 30 minutter, fordi jeg ikke kan blive ved med at ringe.«

Breve i e-Boks når ikke altid frem

Digital Post og sms-påmindelser får mange patienter trygt frem til aftalen, men langt fra alle. For dem uden computer, mobil eller tilstrækkelig dansk sprogforståelse kan selv en kort besked blive til en mur.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er 95 procent af danskerne (15+ år) tilmeldt Digital Post, mens kun 64 procent bruger NemSMS.

Hvis beskeden ikke kan læses eller modtages, ved patienten måske slet ikke, at de har en tid. »Mange [af dem, vi tolker for] oplever, at brevene ikke kommer frem. Omkring 70 procent af dem, jeg tolker for, får slet ikke breve i e-Boks. Ofte når indkaldelserne med tider aldrig frem,« fortæller en tolk fra Region Syddanmark.

Tidligere studier viser desuden, at bøder for udeblivelse er ineffektive og ikke hjælper synderligt på fremmødet. Vores studie understøtter de fund.

Indførelse af gebyr bygger på en idé om, at udeblivelse er patientens eget valg, men vores data viser, at de fleste ikke udebliver af glemsomhed eller ’ond vilje’.

Bøder vil især ramme unge, patienter med psykisk sygdom og mennesker med færre ressourcer og derved øge uligheden i sundhed.

Fire veje til færre udeblivelser

Selvom to procent kan virke som lidt, er det stadig mange mennesker og mange vigtige ressourcer, der kunne bruges bedre.

Hospitalernes sekretærer spiller en central rolle i at forebygge udeblivelser. De ringer, skriver og følger op for at sikre, at patienterne møder frem:

»Vi gør meget ud af det. Er det en ældre dame, der kun får fysisk post, som har en tid allerede i næste uge, så ringer vi altså,« fortæller en sekretær.

Erfaringerne fra hverdagen på hospitalet viser, at relationer og rutiner gør en forskel for fremmødet. »Patienterne vil helst se den samme læge. Det giver ro og tryghed, og så kommer de også til deres aftaler,« forklarer en anden sekretær.

Vores forskning peger på fire veje til færre udeblivelser:

1. Tydelig kommunikation: Breve og beskeder skal være lette at forstå
2. Tilgængelighed: Information bør findes på flere sprog og gennem flere kanaler (telefonopkald, sms reminders, apps, online systemer, tolkning)
3. Fleksibilitet: Patienter skal lettere kunne aflyse eller ændre en tid selv
4. Kontinuitet: En kendt behandler skaber tillid og får flere til at møde op.

Nærvær virker bedre end nye systemer

Udeblivelser er et lille tal med store konsekvenser. Bag hver udeblivelse gemmer sig et menneske, der ikke blev mødt i tide.

Når udeblivelser ses som et fælles ansvar, bliver det lettere at skabe forløb, hvor flere patienter får den hjælp, de har brug for.

Det kræver tydelig kommunikation og tillid i relationen mellem patient og sundhedsvæsen, så alle får bedre mulighed for at deltage i deres forløb.

Et sundhedsvæsen, der gør det nemt at møde op, skaber mere lighed i behandling.

Færre udeblivelser handler ikke om mere kontrol, men om mere kontakt. Det er netop den indsigt, vores forskning skal være med til at omsætte til handling.

Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden og løber fra 2024 frem til 2027.