At være gravid er stressende nok i sig selv. Det bliver bestemt ikke lettere af, at en corona-epidemi er i udbrud, og at der i den forbindelse florerer misinformation.
Hvis du er gravid og/eller snart skal føde, er det bedst at læne sig op ad troværdige kilder – såsom The World Health Organisation (WHO), the Royal College of Obstetricians og Australian Government Department of Health (og Sundhedsstyrelsen i Danmark, red.) – når du skal finde hoved og hale i fakta.
I denne artikel kan du læse de vigtigste råd til gravide fra de nævnte troværdige kilder.
(Læs også boksene under artiklen med Sundhedsstyrelsen anbefalinger til gravide og fødende i Danmark, red.)
Ny coronavirus er en ny virus
SARS-CoV-2, som er coronavirussens videnskabelige navn, er en ny virus, som vi i øjeblikket bliver klogere på hver eneste dag.
De fleste gravide er unge og har generelt et godt helbred. Derfor er det mindre sandsynligt, at gravide bliver hårdt ramt af virussen (det er gode nyheder).
Men man skal også tage højde for babyen, hvilket kan gøre situationen mere kompleks.
En nyfødt baby blev for nyligt testet positiv med corona i Storbritannien. Den nybagte mor var syg med COVID-19, men man ved ikke, om babyen blev smittet indeni livmoderen (usandsynligt) eller efter fødslen (mere sandsynligt).
Så vidt vi ved, har den nyfødte det fint, og moren er under behandling. Andre babyer smittet med COVID-19 har også udvist milde symptomer og er kommet sig hurtigt.
\ Kun gravide med symptomer skal testes i Danmark
Når danske fødende med symptomer på coronavirus fremover kommer ind på hospitalet, skal de som noget af det første testes.
Sådan lyder en af Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for, hvordan man skal håndtere Covid-19-syge gravide og fødende kvinder, deres partnere og den nyfødte.
Retningslinjerne er blevet præciseret, efter styrelsen tidligere meldte ud ved en fejl, at alle gravide – symptomer eller ej – skulle testes.
Kilde: DR.dk 19. marts 2020
Læs mere i boks 2 under artiklen her.
Fra kinesisk erfaring til WHO’s gode råd
Viden om COVID-19 kommer endnu hovedsagligt fra Kina. Herfra stammer også et af de første videnskabelige studier af virussen, som involverer 9 gravide kvinder med COVID-19.
De ni kvinder fik alle foretaget kejsersnit – ingen blev alvorligt syge, og alle mødre og nyfødte kom sig.
Ifølge studiet havde ingen af babyerne COVID-19, som hverken kunne måles i babyerne, brystmælk eller i væsker i nærheden af babyerne.
\ Læs mere
Det er uklart, hvorfor fødslerne blev foretaget ved kejsersnit. Generelt bliver der fortaget mange kejsersnit i Kina – hvilket i sig selv ikke er optimalt – og det kan have haft indflydelse.
I WHO’s nye retningslinjer står:
’Der er ikke beviser for, at gravide kvinder, som udviser tegn eller symptomer, er i højere risiko for at blive alvorligt syg. Indtil videre er der ikke beviser for, at en mor overfører infektionen til sit barn, hvis hun bliver syg i tredje trimester(…) WHO anbefaler, at kejsersnit ideelt set kun foretages, når det kan retfærdiggøres medicinsk.’
Gravide ser ikke ud til at være mere modtagelige overfor coronavirus – men der skal mere forskning til
Gravide er generelt mere modtagelige overfor virusser, som forårsager vejrtrækningsproblemer (eksempelvis forkølelse).
Det skyldes, at immunsystemet hos gravide er svagere, og lungerne er sammenpressede og har brug for mere oxygen.
Men det billede synes ikke at være tilfældet med COVID-19. En analyse af 147 coronasmittede kvinder viser, at kun 8 procent blev alvorligt syge, og 1 procent befandt sig i en kritisk tilstand. Det er lavere end i den generelle befolkning.
\ Gravide er i særlig risikogruppe udfra forsigtihedsprincip
Selv om det ikke ser ud til, at gravide har særlig risiko for smitte og alvorlig sygdom i forhold til den ny coronavirus, ved man, at gravide generelt er mere modtagelige for infektioner, som almindeligvis giver øvre luftvejsinfektion, for eksempel influenza.
Derfor betragtes gravide i Danmark også som værende i særlig risiko udfra et forsigtighedsprincip.
Læs mere i boksene under artiklen.
Faktisk er det nødvendigt, at gravide har et nedsat immunforsvar, for ellers reagerer kvindekroppen på fosteret, som var det en helbredstrussel.
Og noget tyder på, at det svækkede immunsystem måske er med til at beskytte gravide mod COVID-19. Sygdommen ser nemlig ud til at være mere alvorlig hos mennesker, hvis immunforsvar i forvejen arbejder på højtryk for at bekæmpe andre helbredsproblemer.
Dertil kommer, at kvinder generelt bliver mindre syge med COVID-19 end mænd, og kvinder bliver også sjældnere alvorligt syge og dør. Til dags dato er dødstaren 1,7 procent for kvinder og 2,8 procent for mænd.
Dette kan dog ændre sig i takt med pandemiens udbredelse. Eksempelvis er hovedparten af sundhedspersonale kvinder, og det er naturligvis plejepersonalet, som er i kontakt med flest syge mennesker.
Hvordan passer gravide bedst på sig selv og andre?
Gravide skal tage samme forholdsregler som alle andre for at beskytte sig selv. Det indebærer at:
- hoste ind i albuen, ikke i hænderne
- undgå at være sammen med syge mennesker
- undgå besøg fra mennesker, som føler sig sløje
- vaske hænder hyppigt med sæbe og vand eller bruge håndsprit
- undgå store forsamlinger
I øjeblikket er det også fornuftigt at undgå oversøiske rejser, da man risikerer at ende i hjemmeisolation, når man kommer tilbage (lige nu fraråder de danske myndigheder alle unødvendige rejser til hele verden, red.).
Er du allerede i hjemmeisolation, fordi du har været i kontakt med en person med COVID-19, så ring til din jordemoder eller fødselslæge, og følg de anbefalinger, vedkommende giver dig.
Kan min baby blive smittet med COVID-19, mens den er i livmoderen?
Moderkagen er et aldeles effektivt filtreringssystem, som sørger for at beskytte din baby virkelig godt. Zikavirussen var en undtagelse.
Ingen evidens peger på, at coronavirussen komplicerer fødslen. Dog, hvis en gravid har haft det dårligt (eksempelvis haft feber eller lungebetændelse), så kan det ske, at babyen bliver født for tidligt.
Dette kan skyldes, at sundhedspersonalet med vilje igangsætter fødslen, fordi kvinden er meget syg.
Men generelt bør en COVID-19-diagnose ikke betyde, at man skal føde tidligere. Medmindre sundhedspersonalet på baggrund af den gravides generelle tilstand vurderer, at en tidlig igangsættelse er bedst.
Der er hidtil ikke nok evidens, som peger på, at COVID-19 øger antallet af spontane aborter. Og det er endnu for tidligt at sige noget om virussens langvarige effekter på babyer.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Amning er et godt værn mod infektionssygdomme
Fordelene ved amning er så store, at WHO anbefaler, at man går i gang, allerede indenfor den første time efter barnet er født.
Man bør også sikre hud-mod-hud kontakt, så snart babyen er født, hvis den ellers har det godt.
Hvis moren har det dårligt, bør hun have hjælp til at pumpe mælk ud.
Amning er særligt godt til at beskytte mod infektionssygdomme, fordi babyen herigennem får antistoffer og et styrket immunforsvaret. Brystmælk er nemlig så smart indrettet, at hvis mor eller baby har en infektion, så ændres brystmælkens sammensætning, så babyen får flere af de specifikke stoffer, den skal bruge for at bekæmpe infektionen.
Så hvis du overvejer at droppe amningen, bør du måske vente, til pandemien er slut.
WHO anbefaler, at kvinder med COVID-19 vasker hænder, før og efter de rører ved deres baby, hvis de har symptomer (eksempelvis hoste), og derudover jævnligt rengør og desinficerer overflader, de har rørt ved.
Få en almindelig influenzavaccine
Hvis det er muligt at få sæsonens influenzavaccine, så gør det. Man ved, at den også beskytter gravide, og influenzavaccinen udgør ingen risiko for din baby.
Vaccinen beskytter dog ikke mod COVID-19, men mod almindelig influenza (som godt kan være problematisk for gravide). Men influenza og COVID-19 er ikke en ønskværdig kombination.
Det vigtigste er, at du forholder dig roligt og ringer til din jordemoder eller læge, hvis du bliver bekymret.
Hannah Dahlen er professor i fødselshjælp og arbejder ved Western Sydney University, Australien. David Ellwood er professor i obstetrik og gynækologi og arbejder ved Griffith University, Queensland, Australien. De hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante økonomiske tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Anette Lilleøre. Læs den oprindelige artikel her.
\ Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide i Danmark
Sundhedsstyrelsen i Danmark skriver på sin hjemmeside generelt om gravide og coronavirus:
Selv om det ikke ser ud til, at gravide har særlig risiko for smitte og alvorlig sygdom i forhold til den ny coronavirus, betragtes gravide også som værende i særlig risiko udfra et forsigtighedsprincip.
Det skyldes, at man ved, at gravide generelt er mere modtagelige for infektioner, som almindeligvis giver øvre luftvejsinfektion, for eksempel influenza.
Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor de samme forholdsregler som beskrevet for personer i særlige risikogrupper:
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du overvejer, hvordan du kan beskytte dig selv mest muligt mod at blive smittet, og at du gør følgende, hvis du tilhører en særlig risikogruppe:
- Bliv hjemme i den udstrækning , det er muligt
- Undgå steder med mange mennesker, som er tæt på hinanden. Sundhedsstyrelsen fraråder for eksempel, at du bruger offentlige transportmidler, særligt i myldretiden
- Sørg for ekstra god håndhygiejne. Vask dine hænder grundigt, hvis du for eksempel har rørt ved håndtag, og når du kommer hjem. Overvej at anvende handsker, når du går ud
- Undgå at røre næse, mund og øjne, hvis du ikke har rene hænder, da virus typisk smitter fra hænderne og til slimhinderne i næse, mund og øjne
- Hold afstand til andre mennesker, især hvis de ser ud til at være syge. Dråber fra hoste og nys spreder sig i luften i 1-2 meters afstand, hvorfra de kan smitte andre via mund, næse og øjne. De bliver dog ikke hængende i luften og falder til jorden
- Mindsk fysisk kontakt (håndtryk, kram og kys) og sociale aktiviteter
Kontakt den læge, der behandler dig, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du tilhører en sårbar gruppe.
Kilde: Sundhedsstyrelsen og coronasmitte.dk
\ Sundhedsstyrelsens opdaterede retningslinjer for fødende
20. marts 2020 opdaterede Sundhedsstyrelsen sine retningslinjer for fødende:
Gravide, som udviser symptomer på eller har fået påvist COVID-19, skal ringe ind.
Derudover skal den gravide ved første tegn på begyndende fødsel kontakte fødeafdelingen, således at afdelingen kan forberede modtagelse af den fødende.
Endelig skal det ved telefonkontakten vurderes, om kvinden kan blive hjemme imens hun er i begyndende fødsel.
Kun gravide med symptomer på COVID-19 testes.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
