Ingen børn under 10 år er døde af COVID-19 i skrivende stund.
Ud af i alt 1.500 bekræftede smittede i eksempelvis Norge er kun 12 af dem børn under 10 år.
Generelt er børn og unge mere udsat for virussmitte end voksne. Børn bliver oftere forkølede og smittes hver vinter tre til fire gange så ofte som voksne med sæsonens influenza.
Men sådan forholder det sig ikke med den nye coronavirus, som tilsyneladende smitter børn sjældnere og giver dem mildere symptomer.
Museunger slap også fri
I et laboratorium på et universitet i Texas udførte Vineet Menachery, som er adjunkt i immunologi ved University of Texas Medical Branch, for et stykke tid siden et forsøg. Et forsøg, som pludselig er blevet meget aktuelt.
Sammen med dine kollegaer smittede han unge og gamle mus med coronavirussen fra SARS-epidemien i 2003 (SARS CoV-1). Generne hos denne virus ligner generne hos SARS CoV-2-virussen, som er den virus, der i øjeblikket huserer det meste af verden.
Både lunger og andre kropsdele blev ødelagt hos de ældre mus, fordi deres immunforsvar overreagerede. Det gik simpelthen alt for aggressivt til angreb på virussen.
De unge mus slap i modsætning hertil af med virusinfektionen igen.
»Det var immunforsvarets aggressive overreaktion, de voksne mus bukkede under for mere end selve virusinfektionen.«
»Man kan sammenligne det med, at hele politiets beredskabsstyrke stormer fuldt bevæbnet ind af døren for at pågribe en småkriminel,« udtaler Vineet Menachery til Washington Post.
Men hvorfor skete det ikke hos museungerne?
»Det er jo fantastisk«
»Det er jo fantastisk, at børn ser ud til at slippe let under denne pandemi,« siger Hasse Melby, som er professor i almenmedicin ved The Arctic University i Norge.
Hasse Melby minder om, at børn også kan have alvorlige underliggende sygdomme, som kan gøre dem mere udsatte end andre under en viruspandemi. Sygdomme som cystisk fibrose eller medfødt hjertefejl.
»Hvis det også gælder, at disse børn er mindre udsatte for COVID-19, så er det jo virkelig godt,« siger professoren.
Da forskning.no beder Hasse Melby om hans bud på en forklaring, peger professoren på, at børn også bliver mindre syge end voksne, når de får influenza.
»Derfor er det ikke så overraskende, at det også ser ud til at gælde for COVID-19«
Børn har et mindre udviklet immunforsvar
Da Fredrik Müller, professor i mikrobiologi ved Universitetet i Oslo, får samme spørgsmål, svarer han således:
»Vi ved, at børn smittes nemmere med virus end voksne.«
»Men en aktuel hypotese er, at immunforsvaret hos voksne overdriver sin forsvarsmekanisme i mødet med den nye coronavirus. Det er velkendt, at immunforsvares måde at reagere over for mange infektioner på skaber flere problemer end selve sygdommen.«
»Det handler muligvis om, at immunforsvaret hos børn er mindre udviklet,« foreslår Fredrik Müller.
Susanne Dudman, som er lektor og forsker i medicin ved Universitetet i Oslo, peger på de steder i luftvejene, der binder virussen, som en mulig forklaringsmodel.
»Børn har færre af disse bindingssteder i de nedre luftveje, end voksne har,« fortæller hun.
Susanne Dudman fremhæver ligesom Hasse Melby og Fredrik Müller, at voksne og ældres immunforsvar reagerer mindre hensigtsmæssigt på virus end børns.
Voksnes immunforsvar er »fyldt op«
Anne Spurkland, som er professor i molekylær immunologi ved Universitetet i Oslo, har også spekuleret på, om forklaringen ganske enkelt kan være, at børn slipper lettere for mange sygdomme end voksne.
»At børn får børn får milde symptomer, mens voksne bliver dårligere, er jo et kendt fænomen«
»Får en voksen eksempelvis fåresyge eller mæslinger, bliver vedkommende ofte meget mere syg, end et barn gør. Børnesygdomme hos voksne kan blive rigtig grimme,« siger Anne Spurkland.
Hun fortæller, at en af årsagerne kan være, at den del af immunforsvaret, som tilpasser sig gennem hele livet, bliver ‘fyldt op’.
Når vores krop bliver bekendt mere flere og flere virusser og bakterier, får vi flere og flere erfarne lymfocytter, som er hvide blodlegemer, der suser rundt i kroppen på jagt efter ubudne gæster.
Disse erfarne lymfocytter ’husker’ tidligere infektioner og kan genkende virusser og bakterier, vi tidligere har været udsat for.
Men vi har kun plads til et vist antal af disse normalt gode hjælpere.
\ Læs mere
Tænk på immunforsvaret som et glas mælk
»Forestil dig immunforsvaret som et glas mælk,« foreslår Anne Spurkland.
»Hos voksne og ældre er mælken fyldt næsten helt op til kanten af glasset, så der ikke er plads til meget mere.«
»Hos børn er der god plads i glasset.«
»Derfor er det ikke et problem for børns immunforsvar at håndtere nye infektioner, som dukker op.«
Dertil kommer, at voksne og ældres immunforsvar udsættes for slid. På samme måde som håret bliver gråt, og huden bliver tynd og minde elastisk, bliver immunforsvaret ældre og mindre smidigt, som årene går.
»Dette kan forklare, at ældre generelt bliver mere syge,« siger Anne Spurkland.
Ældres immunforsvar er ikke i lige så god form som børns, og det opdager virus langsommere. Derfor er derfor heller ikke særlig effektivt til at begrænse skadevirkningerne af et virus.

Opdager vi ikke, når børn er smittede?
Seniorforsker Olav Hungnes forsker i influenza hos Det Norske Institut for Folkesundhed.
»Det her er et område, vi ikke ved så meget om,« minder han om.
Han peger desuden på en helt anden forklaring på, hvorfor vi finder færre børn, som er smittede med ny coronavirus:
»Vi skal først være sikre på, at det virkelig er sådan, det forholder sig. Det kan jo være, at mange børn bare går under radaren, fordi de bliver mindre syge af virussen end voksne.«
»Måske opdager vi simpelthen ikke de børn, som er smittede med COVID-19. Vi kan ikke udelukke, at mange børn bliver smittet, uden at vi ved det.«
Det er hvert fald noget, sundhedsmyndighederne – indtil videre – bliver nødt til at overveje.
Det er særligt alvorligt, hvis barnet overfører ny coronavirus til ældre eller syge. Virusforskere ved fra tidligere, at børn kan være meget effektive, når det kommer til at sprede influenzavirus.
Samme fund i Kina og USA
Børn kan altså godt blive smittet af den ny coronavirus.
Men ud af de næsten 45.000 personer, som var bekræftet smittede i Kina frem til 11. februar i år, var som nævnt ingen børn under 10 år døde. Kun én person under 20 år var død.
Blandt de voksne og ældre smittede døde til sammenligning 1.022 personer. Det fremgår af et stort kinesisk studie.
Verdenssundhedsorganisationens (WHO) udsendte forskergruppe i Kina rapporterede, at kun 2,4 procent af de registrerede smittede kinesere frem til 20. februar var børn og unge under 18 år.
WHO-forskerne interviewede flere familier med smittetilfælde. De stødte ikke på tilfælde, hvor der var mistanke om, at barnet havde smittet den voksne.
Men WHO-forskerne understreger også, at det fortsat er for tidligt at sige, hvilken rolle børn har i forbindelse med coronasmitte.
Også i delstaten Washington i USA er mange ramte af COVID-19. Her ser forskerne et lignende mønster: Børn bliver smittet af coronavirussen og bliver syge, men der er stadig færre børn end voksne, som bliver alvorligt syge.
Nyt kinesisk studie med tilsvarende fund
Et helt nyt studie fra Kina, som netop er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature, bekræfter ligeledes, at børn og unge i mindre grad smittes.
Studiet finder heller ikke, at børn bliver alvorligt syge.
Studiet involverer i alt 475 børn og unge, som enten har været i nærkontakt med smittede personer, eller som bor i familier, hvor en eller flere har været smittet med SARS-CoV-2-virus.
Kun 10 børn og unge (1,3 procent) var testet positive med virussen.
Til sammenligning blev 111 (3,5 procent) af de 3.174 voksne, som havde været i kontakt med smittede i byen Wuhan i Kina, testet positive.
Ingen børn har været alvorligt syge
De 10 børn og unge, som havde fået virussen, var mellem 2 måneder og 15 år gamle. Alle blev indlagt til undersøgelse på et sygehus i Wuhan.
Her fastslog forskerne, at syv af børnene havde (ikke høj) feber, fem af dem hostede, fire havde øm hals, tre havde diarré, og to havde forstoppet eller løbende næse.
Men ingen af børnene havde de symptomer på COVID-19, som er almindelige hos voksne – symptomer som udmattelse og åndedrætsbesvær.
Da man undersøgte børnenes lunger, fandt forskerne kun små forandringer på lungerne hos fem af børnene og ingen forandringer hos de resterende fem. Ingen børn udviklede lungebetændelse, og ingen fik behov for intensiv behandling.
Advarer om afføring
De kinesiske forskere bag studiet konkluderer altså ligeledes, at børn og unge i mindre grad end voksne smittes ved COVID-19.
Og de, som smittes, ser ud til kun at udvikle milde symptomer.
Samtidig advarer forskerne om, at de milde symptomer netop kan gøre det vanskeligt at opdage, om børn og unge er blevet smittet med virussen.
I samme studie i Nature er et andet interessant fund. Den nye coronavirus blev nemlig fundet i endetarmen hos otte ud af de ti børn. De kinesiske forskere opdagede også, at virussen sandsynligvis kan befinde sig i afføring længere tid, end den kan spores i næsen. Afføring kan derfor være en mulig smittevej for COVID-19 fra børn til andre.
Med vi ved det ikke med sikkerhed.
Ligger forklaringen i immunforsvaret?
En sandsynlig forklaring på, hvorfor museunger og menneskebørn ser ud til at blive mindre syge med COVID-19, findes altså i immunforsvaret.
Museunger og menneskebørn har et underudviklet immunforsvar.
Hos voksne er immunforsvaret veludviklet – og det risikerer derfor at reagere alt for voldsomt på virus.
Voksnes immunforvar sender så at sige hundredevis af ‘politifolk’ ind for at fange, hvad muligvis blot er en ‘småkriminel’. Det postyr, disse ‘stærkt bevæbnede politifolk’ laver nede i lungerne, skaber meget mere besvær, end ‘den kriminelle’ selv gør.
Og som om det ikke var nok, så tyder noget også på, at immunforsvaret hos voksne og ældre reagerer yderlige på sin egen overreaktion. Når der opstår postyr nede i lungerne, giver kroppens alarmcentral nemlig besked om at sende endnu flere ‘politifolk’ af sted.
En masse døde celler bliver efterfølgende liggende på slagmarken nede i lungerne. De blokerer luftvejene hos patienterne, hvilket gør det vanskeligt at trække vejret.
Åndedrætsbesvær er almindelig for voksne smittet med COVID-19, men ikke for børn.
En storm af cytokin
Forskerne har et navn for det, som vi netop har beskrevet. Det kaldes en cytokinstorm.
I en artikel i det videnskabelige tidsskrift The Lancet den 16. marts opfordrede en gruppe britiske forskere landets sundhedspersonale til at være ekstra opmærksomme på det såkaldte cytokinstorm-symdrom. De opfordrer til, at alle patienter som er alvorligt syge med COVID-19, kontrolleres herfor.
Paradoksalt nok er det muligvis børns ufærdige immunsystem, som gør det lettere for børn at undslippe COVID-19.
De slipper for besøg af de utroligt mange ‘politifolk’.
Under de to tidligere coronavirus-epidemier i 2003 (SARS) og 2012 (MERS) observerede forskerne nøjagtigt det samme: Børn blev ramt i langt mindre grad end voksne.
I 2003 kostede SARS 774 menneskeliv.
Ikke et eneste af dem var børn.
Videnskab.dk bringer snart en opfølgende artikel om, hvorfor nogle unge voksne alligevel i sjældne tilfælde bliver meget syge af den nye coronavirus.
©Forskning.no. Oversat af Anette Lilleøre. Læs den originale artikel her.
\ Kilder
- ‘Characteristics of pediatric SARS-CoV-2 infection and potential evidence for persistent fecal viral shedding’, 2020. Naturemedicine
- Hasse Melbyes profil (UiT)
- Anne Spurklands profil (UiT)
- Fredrik Müllers profil (UiO)
- Susanne Dudmans profil (UiO)
- Olav Hungnes’ profil (FHI)
- ‘Characteristics of and Important Lessons From the Coronavirus Disease 2019 (COVID-19) Outbreak in China’, 2020, Journal of the American Medical Association
- ‘Clinical course and outcomes of critically ill patients with SARS-CoV-2 pneumonia in Wuhan, China: a single-centered, retrospective, observational study’, 2020, The Lancet