Regeringen giver 50 mio. kroner til corona-forskning: »De falder på et tørt sted«
Forskningsministeren er klar til at afsætte flere penge, hvis det bliver nødvendigt.
coronavirus covid-19 økonomi nye midler ministeriet regeringen

 Corona-relaterede forskningsprojekter vil kunne få godkendelse og finansiering hurtigt uden om de normale langvarige behandlingsprocesser. (Foto: Shutterstock)

 Corona-relaterede forskningsprojekter vil kunne få godkendelse og finansiering hurtigt uden om de normale langvarige behandlingsprocesser. (Foto: Shutterstock)

Regeringen vil afsætte en ekstra pose penge på 50,3 millioner kroner til corona-relateret forskning. 
 
Formålet er hurtigst muligt at »frembringe forskningsresultater, der kan fremme patientbehandlingen eller udnyttelsen af kapaciteten i sundhedsvæsenet,« står der i en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
 
»Det prioriteres over alt andet at få situationen under kontrol uden for store menneskelige og økonomiske omkostninger,« siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen til Videnskab.dk.
 
Derfor vil der også være fokus på konkrete tiltag som behandlinger, der kan aflaste sundhedsvæsenet mest muligt, når hun sammen med sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke og det danske forskningsmiljø skal vurdere, hvilke projekter der skal investeres i. 

Udenfor normal procedure

Pengene til forskning i coronavirussen COVID-19 kommer fra en reserve, som ikke var afsat til andre projekter endnu, og det sker i hast uden om almindelige procedure, fortæller forskningsministeren.
 
»Normalt tager processerne månedsvis, men her snakker vi om dage. Vi skal nu sondere terrænet sammen med det danske forskningsmiljø for at finde de bedste projekter, som kan igangsættes umiddelbart,« siger hun.
 
Det betyder dog ikke, at der slækkes på kravene til selve forskningen.
 
»De forsøg, der sættes i gang, skal have alle de nødvendige godkendelser som altid, men alle de forskellige led er blevet opfordret til at behandle den her sag som en absolut topprioritet. Derfor kan vi tage hurtigere beslutninger,« siger hun og tilføjer, at hun er åben for at afsætte flere penge, hvis det viser sig nødvendigt.
 

Institutleder: Vi kan få meget god forskning ud af pengene

En af de institutledere, som er glad for, at der nu afsættes flere penge til forskning i corona-virus, er Carsten Geisler, der er institutleder og professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.
 
»De falder på et tørt sted. Der er mange relevante projekter, vi kan gå i gang med for de penge. Det vil uden tvivl speede processen med at finde behandlinger og diagnostiske værktøjer mod coronavirus op,« siger han.
 
En af hans forskergrupper har allerede fået 20 millioner kroner fra en bevilling fra EU og er i fuld gang med at forske i en vaccine mod COVID-19.
 
»Men en vaccine har lange udsigter. De nye penge vil vi kunne bruge til at teste, om de allerede godkendte stoffer, vi bruger mod andre vira, også kan have en effekt mod coronavirus.«
 
Og selvom der netop forskes i dette mange steder i verden i øjeblikket, vurderer han, at det er fornuftigt at forske i behandlingen flere steder.
 
»Hvis man kan finde flere virksomme stoffer, så er der mere ammunition at skyde med,« siger han. 

Test kan muligvis finde immune danskere

Et andet værktøj, han gerne vil udvikle, er en diagnostisk test, der kan vise, om en patient har haft coronavirus.
 
»De test, vi har til rådighed nu, kan teste, om patienten har coronavirus. Vi har ikke noget værktøj, som kan fortælle os, om patienterne har haft den og har udviklet antistoffer. Et sådant værktøj vil hjælpe os med at vise, hvor mange danskere der har udviklet immunitet.«
 
»Tallet for danskere, der er kommet sig over COVID-19, er måske mange gange højere, end vi kender til. For vi kan ikke måle det i øjeblikket.«
 

Dekan: Vi arbejder sammen på tværs i forskningsmiljøet

Spørger man dekan og professor på Health ved Aarhus Universitet Lars Bo Nielsen, om de 50 millioner er nok til at ændre noget, fortæller han, at de kan komme til at gøre stor gavn.
 
»Selvfølgelig kan 50 millioner kroner rykke noget. Det giver os mulighed for at starte projekter op, som kan hjælpe samfundet i den aktuelle situation. Det er realistisk både at kunne teste mulige, nye behandlinger eller diagnostik, som kan gavne for de penge.«
 
Han fortæller også, at det vigtigste nu er at danne et overblik.
 
»Forskerne har mange gode idéer. Vi arbejder lige nu med at indhente og vurdere, hvilke der kan gavne mest hurtigst muligt. Det er noget, vi koordinerer på tværs af landet. Der er ikke de samme konkurrencevilkår, som normalt. Nu arbejder vi sammen.«
 
De 50 millioner kroner var ikke afsat til anden forskning endnu, så der er ikke et bestemt forskningsområde, de bliver 'taget fra,' forklarer uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen.
 
»Men det er klart, at de kunne være gået til anden god forskning, hvis vi ikke stod i den her situation,« slutter hun.
 
 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk