Gaderne er mere eller mindre lagt øde, stuer er med et blevet forvandlet til undervisningslokaler, og flere butikker står tomme.
Årsagen kender vi alle, nemlig corona-krisen, der med lynets hast har vendt op og ned på danskernes hverdag.
Men hvordan navigerer befolkningen, virksomheder og myndigheder egentlig i den nye virkelighed?
En ny, bred indsamlingsindsats fra Rigsarkivet og landets øvrige arkiver, Det Kgl. Bibliotek og Nationalmuseet, har nu søsat et stort projekt, der skal dokumentere netop dette ved at indsamle dokumentation for coronavirussens indtog i det danske samfund.
Til Videnskab.dk forklarer enhedschef for Indsamling og Bevaring ved Rigsarkivet, Mette Hall-Andersen, at hun aldrig i sine 20 år hos Rigsarkivet har oplevet så stort et koordineret samarbejde.
»Det her er det største samarbejde, jeg har været med i, der handler om at få indsamlet og bevaret et stort kildemateriale til fremtiden,« forklarer Mette Hall-Andersen og uddyber, hvorfor det er så vigtigt:
»Med en koordineret indsamlingsindsats kan vi få dokumenteret den her historiske tid, så vi får arkiveret de centrale dokumenter, der er sendt ud, mens krisen raser. De dokumenter kan i fremtiden være med til at kortlægge, hvad krisen – og beslutningerne herunder - har betydet for vores samfund.«
Indsamler forskellige indgangsvinkler
Som beskrevet står indsamlingsindsatsen på tre ben, hvor Rigsarkivet, Det Kgl. Bibliotek og Nationalmuseet hver bidrager til en del af indsamlingen.
På det Kgl. Bibliotek består indsamlingsarbejdet i at ’høste’ hjemmesider. Det Kgl. Bibliotek har som bekendt en indsamlingspligt, hvorfor de allerede i dag arkiverer danske TV- og radioudsendelser, websider og aviser dagligt.
Men nu indsamler biblioteket ligeledes så meget indhold som muligt fra websites, der relaterer sig til Danmark og COVID-19.
Derudover har Det Kgl. Bibliotek intensiveret indsamlingen på sociale medier, hvor man foretager flere daglige ’høstninger’ efter populære hashtags med corona.
»Vi laver en særindsamling, der er henvendt til corona-krisen, så vi har i disse dage udvidet vores indsamling med øget vores fokus på hjemmesider og sociale medier,« fortæller Det Kgl. Biblioteks afdelingsleder for Digital Kulturarv, Ditte Laursen.
Altsammen kan det være med til at gøre os klogere på vores ageren under corona-krisen.
Rigsarkivet: »Send os jeres dokumenter«
Hos Rigsarkivet og stadsarkivet kommer de heller ikke til at ligge på den lade side.
Her forventer man, at arkiverne i de kommende år modtager store mængder af dokumenter fra de offentlige myndigheder, og derudover arbejder de på at få dokumenteret, hvordan private virksomheder og foreninger oplever corona-krisen.
»Vi håber og opfordrer til, at private virksomheder og foreninger også vil sende os dokumenter, så vi får et bredere arkivmateriale, der giver et samlet billede af, hvad krisen har betydet for foreningslivet, organisationer og private virksomheder i nationen,« forklarer Mette Hall-Andersen.
Hun understreger, at det kan være alle former for skriftlig korrespondance mellem arbejdsgivere, medarbejdere, medlemmer af foreninger og organisationer.
Materialet vil selvsagt blive behandlet i henhold til databeskyttelsesloven og arkivloven, forsikrer hun.
»Hvis man har dokumenter, der viser, hvad coronavirus har haft af konsekvenser for virksomhederne, og hvis man har noget, hvor man tænker, at det er vigtig information om denne krise, så kan man sende det ind til os her på Rigsarkivet,« opfordrer Mette Hall-Andersen.
\ Sådan kan organisationer, virksomheder, foreninger og det enkelte menneske hjælpe Rigsarkivet
Private virksomheder, organisationer og virksomheder kan indsende materiale til Rigsarkivet via en blanket på hjemmesiden her.
Læs mere i boksen under artiklen.
Nationalmuseet beder danskerne om at dokumentere deres hverdag
Men ét er, hvordan virksomheder og arbejdsmarkedet oplever krisen.
Noget andet er, hvordan den enkelte dansker oplever den.
Den historiske situation vil Nationalmuseet dokumentere til eftertiden, og derfor beder de også danskerne om at dokumentere deres hverdag.
Til Berlingske Tidende har Christian Sune Pedersen, Samlingschef på Nationalmuseet, forklaret, at man til det formål samler beretninger fra hele befolkningen på skrift eller på lyd.
I første omgang kommer Nationalmuseets indsamling til at minde om indsamlinger, man foretog i 1992 og 2017, hvor man bad folk om skrive dagbog for en dag. Denne gang drejer det sig om en længere periode, skriver Berlingske Tidende.
»Vi gennemfører en undersøgelse, hvor vi indsamler beretninger fra hele befolkningen. Hvad oplever danskerne i disse dage, hvor Danmark er lukket ned? Hvordan får de deres hverdag til at fungere, og hvad tænker de om det?« lyder det fra Christian Sune Pedersen til Berlingske Tidende.
Din fortælling er dyrebar viden for fremtidige generationer
Med din fortælling til Nationalmuseet kan du således være med til at tegne billedet af Danmark.
Befolkningens vidnesbyrd gemmes til eftertiden, så man i fremtiden kan bruge vores erfaringer.
I nærmere fremtid vil besvarelserne indgå i forskningsprojekter, der undersøger hverdagene med corona, sundhed, sygdom, samfundsmobilisering, sociale fællesskaber og meget andet under epidemien. Din fortælling kan hjælpe os alle med at finde svar på krisen, skriver Nationalmuseet om projektet.
\ Sådan hjælper du Nationalmuseet (fra midt april)
Nationalmuseet har lavet en spørgeliste, hvilket kan inspirere folk til, hvad de kan fortælle om.
Spørgsmålene handler bl.a. om, hvordan man færdes i det offentlige rum, hvordan man følger nyhedsstrømmen, om man er bange, og hvad man tænker om andre menneskers måde at opføre sig på.
Fra midt april kan man uploade sine dagbøger, dele billeder og lave lydfiler og videofortællinger på Nationalmuseets hjemmeside.
»Vi beder alle, lige fra lønmodtagere, sundhedsansatte, hjemmearbejdende, arbejdssøgende, studerende og erhvervsdrivende, om at deltage, så vi kan få så bredt et billede af hverdagen under krisen som muligt,« siger Christian Sune Pedersen til Berlingske Tidende.
Indsamlingen skal sikre fremtidige generationer viden om forløbet
Det er håbet, at beretninger kan udgives løbende, men det er endnu ikke klart, hvorvidt det vil være muligt.
Materialet skal altså bevares som vidnesbyrd for at sikre fremtidige generationers adgang til vigtige informationer om perioden.
En historie, der endnu ikke har fået tilføjet det sidste kapitel. Men i takt med, at kapitalerne skrives, arkiveres de.
I sidste ende kan alle brudstykkerne af historien måske endda samles til en samlet fortælling om, hvad vi alle gennemlever i disse dage.
\ Rigsarkivet: Sådan bidrager du til indsamlingen af Coronavirus-dokumentationen:
Dokumentation af hvad der sker under corona-krisen, hvordan Danmark håndterer situationen og hvordan pandemien og krisen påvirker organisationer, virksomheder, foreninger og det enkelte menneske, er yderst vigtig at få indsamlet og bevaret for eftertiden.
Derfor opfordrer Rigsarkivet til at indsende dit/ jeres materiale, så det kan blive del af Rigsarkivets samling og dermed del af danmarkshistorien.
Dokumentation kan for eksempel være:
- Hvad betyder corona-krisen for jeres forening/ organisation/ virksomhed? Dette kan dokumenteres gennem beskrivelser og ved at aflevere arkivmateriale i form af regnskaber, korrespondancer, ordrebøger mv. Rigsarkivet står klar til at hjælpe med dette.
- Foto af hjemmearbejdspladsen og gerne en beskrivelse af, hvordan arbejdet nu organiseres og kontakten til kollegaer og samarbejdspartnere. Holder du mange Skype-møder, taler I i telefon, eller kan du klare det hele per mail? Bruger I jeres intranet til at dele viden – tag et skærmdump.
- Hjemmeskolingen og børnene hjemme på grund af lukkede institutioner – hvordan foregår det og hvordan er jeres hverdag? Billeder, beskrivelser, video mv.
- Går du stadig på arbejde – hvordan er det under nedlukningen?
- Dokumentation af din nye hverdag under corona-krisen. Foto, video, beskrivelser m.m.
- Korrespondance med familie eller venner i karantæne eller i udlandet: Epost, skærmdump af sms og anden korrespondance m.m.
- Nye initiativer under corona-krisen: Er du involveret i et projekt, der aktiverer og samler folk (med afstand), for eksempel indsamling af affald under dagens gåtur (#skridtogskrald), fællessang online, træning online m.m. Foto, video, skærmdump og andet, der dokumenterer projektet.
\ Send links til hjemmesider og posts på sociale medier til Det Kgl. Biblioteks indsamling
Du ved det måske ikke, men Det Kgl. Bibliotek har ansvaret for at indsamle den danske del af internettet, så eftertiden også kan se, hvad vi lavede tilbage i 2020.
Når der sker noget særligt, såsom den pandemi, der i øjeblikket dominerer overskrifterne, både i aviser og på nettet, stiller Det Kgl. Bibliotek skarpt og intensiverer indsamlingen.
Det Kgl. Bibliotek har derfor brug for din hjælp med tips om steder på internettet, der fortæller danskerne om corona.
Det kan for eksempel være:
- danske sider om corona i Danmark (men IKKE artikler og temasektioner fra danske nyhedsmedier).
- udenlandske sider om corona i og vedrørende Danmark
- offentlige posts/grupper på sociale medier med dansk relateret indhold til corona
\ Faglige organisationer kan sende beretninger til Arbejdermuseet
Hvis du kommer fra en faglig organisation, kan du henvende dig til Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv på: aba@arbejdermuseet.dk
Du kan også bidrage med private fotos, beretninger og film om danskernes arbejdsliv under Corona-krisen: indsamling@arbejdermuseet.dk
