I 1966 blev der produceret 20 millioner ton plast i verden.
I 2015 var tallet steget til 381 millioner ton.
Den gigantiske mængde plastikaffald ender i verdenshavene, floder, søer og vandløb, hvor det over tid bliver brudt ned til mikropartikler.
Det truer tusindvis af fiske- og dyrearter.
Mikroplast findes overalt. I alt fra vores drikkevand til luften vi indånder. Men vi har fortsat ikke meget viden om, hvilke konsekvenser det har.
\ 'Brainstorm' er Videnskab.dk’s projekt om hjernen
I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.
I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.
Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Et nyt koreansk studie viser, at mikroplastik kan gennemtrænge blod-hjerne-barrieren hos mus og komme ind i hjernen, hvor de aktiverer mikroglia (også kaldet ’betændelsesceller’, red.) og giver anledning til celledød.
Men hvor bekymrede skal vi som mennesker være for, at mikroplast trænger ind i vores hjerner?
Inden vi svarer på det, skal vi først se på, hvad blod-hjerne-barrieren er, samt hvad studiet egentlig viser.
Livsvigtigt forsvarssystem
Alle pattedyr har en blod-hjerne-barriere.
Blod-hjerne-barrieren er en slags filter, der opretholder balancen mellem næringsstoffer i vores blod og hjerner.
Dette ’filter’ ligger i menneskets allermindste blodkar, kapillærerne, hvor den livsvigtige udveksling af salte og næringsstoffer mellem hjernen og blodomløbet finder sted.
’Filteret’ består af nogle særlige typer celler – endotelceller – som findes i væggene på kapillærerne, hvor de har funktion som en slags dørmænd, der holder øje med, hvem der kommer ind og ud.
»Fra hjernen sikrer endotelcellerne, at der kan komme ilt igennem fra blodbanen og ind til hjernen. Det sikrer, at der kan komme kuldioxid, der dannes som en del af omsætningen af næringsstoffer mellem nerveceller og støtteceller. De kommer tilbage til blodbanen gennem blodkarcellerne,« fortæller Torben Moos i Videnskab.dk's hjernepodcast, Brainstorm, og fortsætter:
Torben Moos, der er professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, fortæller også, at hjernen har brug for en fint reguleret transport af næringsstoffer - en regulering, som endotelcellerne bidrager til.
Cellemembramerne i endotelceller er fedtopløselige, hvilket betyder, at andre fedtopløselige stoffer såsom pesticider kan trænge ind i dem og ud på den anden side.
Men i et sådant tilfælde har hjernen et ekstra sikkerhedssystem, der fungerer således:
Hvis hjernen registrerer uventede gæster, kan den aktivere nogle transportmolekyler, som smider de uønskede gæster ud igen. Systemet fungerer dog ikke på alle stoffer.
\ Læs mere
Hvad viser studiet?
I det koreanske studie, påviste forskere, at mikroplast på to mikrometer eller under, kan trænge gennem blod-hjerne-barrieren på mus. Dette aktiverede mikroglia – såkaldte betændelseceller – der blandt andet førte til celledød.
Der er ikke nævneværdig forskel på tætheden i mus og menneskers barrierer, hvilket peger på, at mikroplast på under to mikrometer også vil kunne trænge ind i hjernen hos mennesker.
Og det ville kunne få alvorlige konsekvenser.
En længerevarende eksponering for mikroplast og en dertil længerevarende betændelsesaktivitet i hjernen er ikke sund for hjernevævet og mikromiljøet i hjernen, fortæller Torben Moos.
»Det kan fra hjernen og ud mod blodkarrene medvirke til, at blodkarcellerne begynder at gå op. Og så får vi nogle mikrolæsioner af blod-hjerne-barrieren, baseret på, at det er startet i hjernen. Når der begynder at lække proteiner og andet fra hjernen ud i blodkarcellerne og ud i blodbanen, kan det medføre, at vores immunsystem fejltolker det, som at der er noget rigtig grimt på vej op i hjernen, og det kan manifestere en mere alvorlig betændelsesreaktion.«
Når først de giftige stoffer har ophobet sig i hjernen, kan man ikke få dem ud igen. Herfra er det vigtigste, at stoppe tilførslen af nye giftstoffer samt at symptombehandle.
Skal vi være bekymrede?
Selvom det lyder skræmmende, understreger Torben Moos, at den mængde mikroplast, som musene er blevet udsat for i forsøgene, er meget høj. Det gælder både i forhold til deres størrelse og i forhold til, hvad vi mennesker bliver udsat for.
»Med al respekt for dyreforsøgene, plejer man at dosere lidt højt, men det indikerer, at hvis mennesker bliver udsat for doser af samme mængde, ville det samme kunne ske for et menneske.«
Så du skal ikke være bange for at drikke vandet i vandhanen eller spise fødevarer i Danmark.
Men studiets resultater viser, at det er vigtigt, at vi forsat holder godt øje med niveauet af mikroplastik i danske farvande, i luften og i vores mad.
Du kan høre meget mere om mikroplast og konsekvenserne for vores hjerner, hvis det trænger ind i hovederne på os, i denne uges episode af hjernepodcasten Brainstorm.
Her kan du også høre Kristian Syberg, der er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, fortælle om, hvor meget mikroplast der egentlig er i den danske natur.
Du kan finde podcasten i toppen af artiklen - eller der, hvor du finder dine podcasts.
