En ud af tre mænd har et kriger-gen gemt i kroppen.
Det skriver bladet UNIvers, der udgives af Aarhus Universitet.
Kriger-genet, eller MAOA-genet, som er den korrekte videnskabelige betegnelse, er en variation af et bestemt gen, der står for at nedbryde signalstoffer i hjernen.
Variationen betyder, at genet ikke nedbryder signalstofferne særligt effektivt, og det kan have konsekvenser for ens adfærd.
Professor Anders Børglum fra Institut for Human Genetik på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fortæller, at flere undersøgelser tyder på, at kriger-genet parret med en dårlig barndom betyder tendens til voldelig og antisocial adfærd.
»Flere undersøgelser viser med pæn sikkerhed, at man har større risiko for at udvikle antisocial adfærd, hvis man har gen-varia-tionen samtidig med, at man har haft en svær barndom. MAOA-genet synes imidlertid ikke at have nogen effekt, hvis man har haft en normal barndom. Enkelte studier viser en lille effekt, men det er ikke noget, man har kunnet påvise efterfølgende,« siger han til UNIvers.
En plaget familie
De første publikationer om emnet kom i begyndelsen af 1990’erne, da man opdagede en hollandsk familie, der havde en meget sjælden mutation af genet, som satte dets virkning helt ud af kraft.
Den sjældne mutation havde dramatiske konsekvenser for familiens mandlige medlemmer, fortæller Anders Børglum.
»Flere mænd i familien havde domme for bl.a. brandstiftelse, ekshibitionisme og forsøg på voldtægt og mord. Det var første gang, man blev opmærksom på det særlige gen. Siden har man lavet forsøg med mus, hvor man eksperimentelt slår genet helt ud, og de dyr får også en aggressiv adfærd,« siger han til bladet.
Det lader dog til, at der skal en dårlig barndom til, før genet medfører voldelig adfærd.
»Det er forskelligt fra studie til studie, hvordan videnskabsfolkene definerer en problematisk barndom. Der skal dog grove forsømmelser til som f.eks. forskellige former for fysisk mishandling og dårlig varetagelse af barnets tarv,« siger Anders Børglum til bladet.
Gen nedsætter straffen
Kriger-genet kom ifølge UNIvers for nylig i mediernes søgelys, da en italiensk dommer reducerede dommen af en morder med et år bl.a. på baggrund af videnskabelig dokumentation for den anklagedes genetiske variationer – herunder kriger-genet.
Flere undersøgelser viser med pæn sikkerhed, at man har større risiko for at udvikle antisocial adfærd, hvis man har gen-varia-tionen samtidig med, at man har haft en svær barndom.
Anders Børglum
Det er første gang i Europa, at en dommer tager hensyn til genetiske analyser. I USA har der de seneste fem år været ca. 200 retssager, hvor forsvarerne har forsøgt at få dommeren til at tage hensyn til genetikken. De har dog kun haft held med det i få tilfælde.
Anders Børglum advarer kraftigt mod ukritisk at bruge kriger-genet som argument i retssager.
»Det såkaldte kriger-gen er bare en lillebitte brik i et menneskes samlede genmasse. Et menneske kan sagtens have andre gen-variationer, der dæmper kriger-genets betydning. MAOA-genets betydning er alt for lille til at sige noget fornuftigt om enkeltpersoners risiko for at udvikle negativ social adfærd. Der skal mange flere undersøgelser til for at kortlægge det,« siger han til bladet.
Fremtidig betydning
Anders Børglum vil dog ikke afvise, at genetiske undersøgelser i fremtiden kan have betydning i retssager.
»Det er kendt, at psykiske sygdomme kan reducere straffen og f.eks. give en behandlingsdom. På samme måde kan jeg godt forestille mig, at en bestemt personlig adfærd, som er meget betinget af en uheldig sammensætning af gener, kunne give anledning til at tage hensyn til det i dommen, f.eks. ved at man som en del af straffen skulle tage Anger Management kurser,« siger han.
