Det har bragt flere arkitekter og museumsfolk op i det røde felt, at vi den 1. september skal sige et endegyldigt farvel til glødepæren. Fremover vil den 120 år gamle pære ikke længere være at finde i butikker inden for EU’s grænser. Kritikerne af dette tvungne farvel mener, at sparepæren giver et meget ringere lys end glødepæren.
Paul Michael Petersen, adjungeret professor og forskningsleder på DTU Fotonik, mener heller ikke, at sparepæren er helt så god som glødepæren, idet lyskvaliteten varierer en hel del hos de forskellige sparepærer, og farvegengivelsen er ikke lige så god som hos glødepæren.
»Dagslys giver uden tvivl det allerbedste lys. Alle de elektriske lyskilder, vi har, giver ikke et helt så godt lys. Vi har vænnet os til glødepærer, og mange vil derfor bemærke, at lyset er anderledes, når man skifter glødepæren ud med en sparepære. Men vi kan ikke løbe fra, at vi skal skære ned på vores energiforbrug, og energimæssigt er a-pæren et godt alternativ,« siger han.
Man regner med, at forbuddet mod de matte glødepærer vil betyde, at man i EU vil udlede 15 millioner ton mindre CO2 på årsplan. Det svarer til 1,2 gange Danmarks årlige CO2-udledning.
Det bedste er LED-lys
Og er kritikerne ikke helt overbevist om sparepærens fortræffeligheder, så kan de varme sig ved tanken om, at sparepæren ikke ser ud til at kunne holde lige så mange fødselsdage som forgængeren.
\ Fakta
VIDSTE DU
Glødepæren varmer en glødetråd op, som udsender lys. Glødetråden er pakket ind i en glaskolbe, som er pumpet delvis lufttom og er fyldt med en inaktiv luftart som f.eks. argon. Mellem 3-5 procent af energien omdannes til lys resten til varme.
Paul Michael Petersen mener nemlig, at sparepæren blot er et overgangsfænomen.
LED-teknologien er kommet så langt, at han skønner, at der kun vil gå fem-seks år, før det er LED-pærer, der lyser op under vores lampeskærme.
»Man kan nok sige, at glødepæren efterlader sig et tomrum, men det er kun indtil, at LED-pærerne bliver konkurrencedygtige nok. LED er en ekstremt lille, kompakt lyskilde, som udover at bruge meget lidt energi, også har et meget lille materialeforbrug, så den er på alle områder en overlegen teknologi. Vi vil desuden i fremtiden kunne lege vores egen lille lysdesigner, hvor vi kan ændre på farvetonen i LED-lyset,« siger han.
Årsagen til, at vi som forbrugere ikke har kunnet nyde godt af LED-lyset, er, at man endnu ikke har kunnet producere LED-lys, som er kraftigt nok til belysning.
Men nu er der kommet skub i udviklingen.
\ Fakta
VIDSTE DU
Sparepæren er i praksis et lille bøjet neonrør. Røret indeholder kviksølvdampe og er belagt indvendigt med et fluoscerende lyspulver. Når elektriciteten tilsluttes, frigives elektroner, som slår gennem røret. Når de støder sammen med kviksølvatomer dannes der UV-stråling, som af det fluoscerende lyspulver omdannes til lys.
Lystofrørets lysfarve og farvegengivelse afhænger af lyspulverets kemiske sammensætning. De fleste lysstofrør og sparepærer har en blanding af 3 lyspulvere, men man kan også finde lysstofrør med 5 farvepulvere. Rør med 5 farvepulvere reducerer lysudbyttet.
»I de seneste år er LED-lysets effektivitet blevet fordoblet hvert tredje år. Hvor vi tidligere brugte LED-lys til indikatorlamper i mobiltelefoner og på fjernsyn, så er de nu blevet stærke nok til, at de kan afløse glødepæren,« siger Paul Michael Petersen.
I laboratoriet er Paul Michael Petersen i stand til at fremstille diodelys, som fuldt ud er på højde med glødepæren, men før LED-pæren er i stand til at indtage fatningerne i forbrugernes lamper, skal prisen være konkurrencedygtig, og det vil tage et par år, vurderer han.
Til gengæld mener Paul Michael Petersen, at vi – når vi kan putte LED-pærer i vores nuværende lamper – vil kunne indrette vores hjem med lys på en helt anden måde end i dag. Fordi LED-pæren er en lille kompakt lyskilde, der ikke varmer op, vil vi kunne bygge lyset ind i møbler og vægge, og vi vil se nogle helt nye, lette næsten svævende lamper.
Så der er lys forude for sparepærens kritikere.
Primært fagfolk kan se forskel
Projektleder på Experimentarium Poul Kattler har i mange år arbejdet med elektrisk lys og lysteknik, og han har i 15 år lavet en blindtest, hvor folk skal udpege henholdsvis en glødepære og en sparepære under ens plisserede lampeskærme.
Hvor vi tidligere brugte LED-lys til indikatorlamper i mobiltelefoner og på fjernsyn, så er de nu blevet stærke nok til, at de kan afløse glødepæren.
Paul Michael Petersen
»Min mangeårige lille forbrugertest, hvor sparepærer og glødepærer sammenlignes, har overbevist mig om, at det primært er fagfolk, som kan se forskel på glødepærer og sparepærer, mens almindelige forbrugere slet ikke kan se forskel. Derfor opfatter jeg, at kritikken af sparepærerne kommer fra såkaldte lyseksperter, som skal værne om det gode, fine lys, som altså er glødepæren. Men faktum er, at almindelige mennesker ikke kan se forskel,« siger han.
Poul Kattler forklarer, at han har opdaget, at han skal være påpasselig med at lave to ens opstillinger af frugt, der ikke har for mange gule og blålige frugter. For hvis der er det, vinder sparepæren nemlig i sammenligningen. De er nemlig fortrinlige til at gengive farver i den gule og blå toneskala.
Poul Kattler mener, sagen er, at vi i den grad er så vant til glødepæren, at alt andet virker som en dårlig efterligning. Han henviser til, at glødepæren afløste petroleumslampen og stearinlyset.
»Og vi har vænnet os til, at elektrisk lys er ovre i den røde del af farvespektret. Måske skal vi til at høste fordele ved andre lysfarver end de gullige, når glødepærerne ryger ud,« siger han.
Faktisk mener han, at de fleste mennesker vil opleve, at de ser bedre med sparepæren, når de vælger en sparepære, der giver mere lys, end den glødepære, den erstatter. Så han tror, at folk kan opleve, at de rent faktisk får bedre lys i deres hjem – og ikke ringere.
»Museumsfolkene har blandt andet begrædt forbuddet mod glødepæren, men de professionelle kan sagtens finde energivenlige lyskilder, som giver dem det fulde farvespekter. Man skal bare lære at bruge andre lyskilder end de vante,« konkluderer Poul Kattler.
