Vores læser Daniel vil gerne vide, om man kan lugte sygdom. Han har nemlig været på besøg hos en ven, hvor han syntes, der var en trykkende lugt i lokalet, og kort tid efter fik han feber.

Her kan vi med det samme røbe, at visse sygdomme utvivlsomt forårsager markante kropslugte, som kan opfanges af andre mennesker. Det vidste lægerne allerede for et par tusinde år siden, hvor lugtesansen blev brugt til at stille diagnoser i det gamle Grækenland og i Kina.

I dag indgår diagnosticering på basis af lugt stadig som en del af lægestudiet, fortæller Alexander Fjældstad, der er øre-næse-halslæge i Holstebro og lektor ved Flavour Institute på Aarhus Universitet, hvor han forsker i lugtesansen:

»Man bruger lugten i den kliniske vurdering af visse sygdomme. Hvis man for eksempel får en bevidstløs patient ind, som har en frugtagtig acetone-lugt, kan det være en diabetiker, der ikke har fået taget sin insulin. Så udvikles der keton-stoffer, der giver den særlige lugt.«

»Lægerne kan også lugte på nyfødte, om de er født med en enzymdefekt, som gør, at de ikke kan nedbryde visse aminosyrer. Så lugter de af ahornsirup, sådan lidt karamelagtigt. Og så er der sådan noget som paradentose, der kan give dårlig ånde.«

Parkinsons sygdom kan lugtes

Der findes mange eksempler på lugte associeret med sygdomme. Har man tyfus, lugter man lidt brødagtig, og har man gul feber, vil ens hud have en lugt som den, man opfanger hos slagteren.

Et bemærkelsesværdigt eksempel kommer fra Skotland, hvor en kvinde ved navn Joy Milne opdagede, at hendes mands lugt havde ændret sig. Han begyndte at lugte mere træ- eller moskus-agtig. Det viste sig, at manden havde Parkinsons sygdom, og Joy Milne var i stand til at opfange samme lugt fra andre Parkinsons-patienter.

I et forsøg, hvor hun blev bedt om at snuse til T-shirts fra 12 forsøgspersoner, kunne hun udpege de seks, der tilhørte folk med Parkinsons sygdom. Hun udpegede også en syvende, som, lægerne troede, var rask, men otte måneder senere blev denne forsøgsperson også diagnosticeret med sygdommen.

Nærmere undersøgelser har vist, at det er stoffer som hippursyre, icosan og octadecanal, kvinden kan opfange, idet de i højere grad udskilles fra Parkinsons-patienter.

Kunstig næse kan opfange sygdomslugte

Dyr kan også opfange lugten af sygdomme. Præcis som hunde kan optrænes til at reagere på lugten af narko eller bomber, kan de også lære at genkende lugten af forskellige kræftformer, diabetes, tuberkulose og malaria.

Læs også: Mus kan lugte kræft i urinen

Sådanne sygdomme giver drastiske ændringer i stofskiftet og i immunforsvaret, og det giver sig udslag i en ny sammensætning af kropslugten, fortæller Alexander Fjældstad, der fortsætter:

»Den menneskelige næse er generelt ikke trænet til at opfange lugten af sygdom, og der er stor forskel på, hvor god vores lugtesans er. Men der er teknologi på vej, der kan bruges til at opfange ændringer i lugte forårsaget af sygdom – sensorer, der kan adskille de enkelte bestanddele af lugten.«

Forskerne er altså i fuld gang med at udvikle en kunstig næse, der kan snuse sig frem til sygdomme.

Sensor kunne genkende 17 sygdomme

I 2016 udviklede israelske forskere en sensor, der kunne måle koncentrationen af 13 af de kemiske forbindelser – flygtige, organiske molekyler – vi kan have i udåndingen. Den blev testet på udåndingsprøver fra 1.404 forsøgspersoner, hvoraf de 813 havde en af 17 forskellige sygdomme, mens resten var raske.

Som det fremgår af en videnskabelig artikel i tidsskriftet ACS Nano, kunne sensoren genkende de molekylære sygdomstegn i udåndingsluften med en træfsikkerhed på 86 procent.

Den kunne skelne mellem kræft i lunger, tarme, blæren, nyrer, mave, prostata, æggestokke og hoved/hals. Desuden kunne den identificere patienter med kronisk nyresvigt, Parkinsons sygdom (almindelig såvel som atypisk), multipel sclerose, Crohns sygdom, blødende tyktarmsbetændelse, irritabel tyktarm, pulmonal arteriel hypertension og svangerskabsforgiftning.

Pålideligheden skal blive bedre

»Der er virkelig interessant, især hvis sensorerne bliver bedre. De skal være billige, tilgængelige og gerne håndholdte. Og så skal de være mere pålidelige, både når det gælder om at finde de syge og frikende de raske,« siger Alexander Fjældstad.

»Hvis der er stor fejlprocent, vil sensoren ikke kunne bruges til en bredspektret screening, hvor kun få promiller er syge. Så vil vi få ekstremt mange falske positive, så folk får at vide, at de er syge, mens de i virkeligheden ikke fejler noget.«

»Men et billigt apparat, som man kunne puste i, og hvor ånden så blev analyseret, kunne i første omgang bruges til kontrol af patienter, der allerede har været igennem et sygdomsforløb. Så kan man måske fange, om sygdommen er kommet igen. Eller man kunne tjekke bestemte befolkningsgrupper, der for eksempel har en øget risiko for en arvelig sygdom.«

Bestemt muligt at lugte sygdom

Alexander Fjældstad tør ikke sige, hvad Daniel har lugtet hos sin kammerat. Feber kan give forøget svedproduktion, så måske har det været en kombination af sved og manglende udluftning, der har givet tung luft.

Men det ændrer ikke på, at svaret på Daniels spørgsmål er, at det bestemt er muligt at lugte sig frem til sygdom. Vi skal dog nok nærmere sætte vores lid til en elektronisk næse, hvis det gælder om at diagnosticere en mangfoldighed af sygdomme med stor pålidelighed.

Husk, at du kan læse flere  spændende spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben. Ligger du selv inde med et godt spørgsmål, er du meget velkommen til at sende det til sv@videnskab.dk.

Læs også: Hundes snuder kan redde diabetes-patienters liv

Læs også: Danske kemikere vil erstatte bombehunde med kunstig næse

Læs også: Belgisk hyrdehund kan opsnuse prostatakræft