Kan kinesiologi kurere allergi?

Camilla på 28 er en af de mange danskere, der er allergisk over for støv. Siden hun var 16, har hun været nødt til at tage antihistaminer, næsespray og andre midler for at holde allergien nede.

»Det er især slemt, når jeg gør rent hjemme. Så får jeg snue og kløe i næse og gane, hvorefter jeg begynder at nyse og hele tiden skal pudse næse,« fortæller hun.

Videnskab.dk har sat Camilla i stævne med behandler Torben Andersen fra Allergikompagniet – en klinik, der er specialiseret i at behandle allergi ved hjælp af kinesiologi. (Se faktaboks 1)

Torben Andersen, der er stifter og direktør for Allergikompagniet, er overbevist om, at han kan fjerne allergien, selv om han ikke på forhånd kan sige, hvor mange behandlinger der er brug for.

I videoen ovenfor kan du se, hvordan behandlingen foregik, og hvordan Torben Andersen forklarer sin teknik.

Men hvad mener en muskelforsker egentlig om seancen og teorien bag behandlingen? Videnskab.dk har spurgt Anders Fabricius Nedergaard, der er ph.d. fra Institute of Sports Medicine, Bispebjerg Hospital.

Der findes mange slags kinesiologi

Anders Fabricius Nedergaard skynder sig at understrege, at kinesiologi i sig selv er navnet for noget, han kalder ’bevægelære’ – et begreb, der bl.a. dækker analyser af bevægelser.

Den teknik, Torben Andersen bruger, kaldes i stedet på engelsk ’applied kinesiology’, hvilket på dansk ville kunne oversættes til ’anvendt kinesiologi’ eller ’praktisk kinesiologi’, og det er en vigtig forskel ifølge Anders Fabricius Nedergaard. Kinesiologi i sig selv har nemlig ikke nødvendigvis noget med alternativ behandling at gøre.

Når det er sagt, mener Anders Fabricius Nedergaard, at Torben Andersens forklaringsmodel om at bruge musklen som sladrehank godt kan være rigtig. (Se faktaboks 3)

»Selv om posen med støv er lukket, kan det ikke udelukkes, at allergener fra posen kan komme i kontakt med klienten, hvilket faktisk godt kan udløse, at armen falder ned. Der findes flere eksempler på den slags mekanismer - f.eks. ved vi fra andre studier, at stimulering af synssansen og kæbemusklerne kan påvirke vores motorik,« siger han.

Metoden er ikke videnskabeligt underbygget

Men selv om Anders Fabricius Nedergaard ikke helt afviser, at muskeltesten skulle kunne afsløre sygdom, står det sløjt til med studier, der underbygger metoden.

»Internationalt set har jeg fundet to små studier, der konkluderer, at lignende metoder har en lille effekt,« siger Anders Fabricius Nedergaard.

Begge studier skal tages med et godt gran salt, da det ikke beskrevet, om studierne er ’dobbeltblindede’ – det vil sige, at hverken patient eller behandler på forhånd ved, hvad der bliver testet for.

»Det gør resultaterne meget usikre. Derimod viser alle studier, der er dobbeltblindede, at metoden ikke virker,« siger Anders Fabricius Nedergaard.

Manglende dobbeltblinding er problematisk

Grunden til, at dobbeltblinding i et studie er alfaomega, hvis man skal påvise en troværdig effekt, er, at det mindsker risikoen for bevidste eller ubevidste fejl i resultaterne.

»I tilfældet med Torben Andersens behandling er det et problem, at klienten selv medbringer det, hun er allergisk overfor, fordi både klient og behandler på den måde ikke er blindet for kilden til sygdommen og derfor selv kan komme til at påvirke muskeltesten,« siger Anders Fabricius Nedergaard.

Dertil kommer, at det et problem for troværdigheden, at Torben Andersen som behandler har en økonomisk interesse i den fremviste teknik, mener Anders Fabricius Nedergard.

En anden faktor, som kan spille ind på behandlingens udfald, er den såkaldte ’placeboeffekt’. (Se boks nr. 2 under artiklen)

»Placeboeffekten er relevant at tage i betragtning inden for alle behandlinger, hvor der er kontakt mellem patient og behandler. Alene det forhold gør nemlig en forskel i sig selv, viser studier. For bare det, at nogen snakker med én, kan påvirke, hvordan man reagerer på en behandling,« siger han.

Svækkelse af muskelkraft er usandsynligt stor

Anders Fabricius Nedergaard er desuden skeptisk over for Torben Andersens teknik, fordi han finder det usandsynligt, at kontakten med støvet kan give så kraftige påvirkninger af muskelkraften, som det var tilfældet under behandlingen af Camilla.

»Der er f.eks. mange sportsfolk, der lider af allergi. Hvis allergenet var så kraftfuldt, ville det jo betyde, at præstationerne faldt betydeligt i forårs- og sommersæsonen, hvor koncentrationen af birke- eller græspollen kan være meget høje - og sådan ser det jo ikke ud,« siger han.

Alligevel afviser Anders Fabricius Nedergaard ikke helt, at Torben Andersens behandlinger kan have en eller anden effekt.

»Jeg synes, at det per definition er sværere at sige, at noget ikke holder vand, end at det holder vand. Hvis man siger, at noget ikke holder vand, kræver det kun ét beviseligt positivt eksempel at modbevise, mens hvis man siger, at noget holder vand, kræver det utroligt mange beviser at modbevise det - i hvert fald efter den vestlige videnskabstraditions kriterier. Det gør, at det er meget svært at sige, at noget ikke virker. Til gengæld kan man sige, at der i hvert fald ikke er overbevisende dokumentation for, at det virker,« siger han.

»Men måske kan Torben Andersen et eller andet. Jeg har set så meget mærkeligt i tidens løb, som ikke kan forklares, så jeg vil da ikke afvise, at der kan være tale om nogle mekanismer, vi ikke kender til.«

Tror ikke på Torben Andersens regressions-terapi

Hvad angår Torben Andersens opklaring af Camillas symptomer med den såkaldte ’regressions-terapi’, står Anders Fabricius Nedergaard dog fuldkommen af.

Teknikken bestod i, at Torben Andersen talte baglæns i årene i Camillas liv, samtidigt med at han testede hendes muskel med støvposen. Når han ramte den alder, hvor allergien opstod, ville armen give efter, ifølge Torben Andersen.

»Regressionsterapi er et forholdsvist komplekst fænomen, og det tager ofte en psykolog mange år at ramme en psykisk knude med metoden. Derfor er det yderst svært at tro på, at Torben Andersen kan finde frem til problemet med så overfladisk en regression, som det er at tælle baglæns i patientens liv,« siger Anders Fabricius Nedergaard.

På den anden side udelukker Anders Fabricius Nedergaard ikke, at allergi kan være psykisk betinget.

»Rigtig mange sygdomme skyldes noget psykisk, så det kan slet ikke udelukkes, at der også er et psykisk element i allergisygdomme. Men jeg mener, at det ville være et kæmpe mirakel, hvis Torben Andersen skulle kunne løse langt de fleste allergisygdomme ved at tælle baglæns,« siger Anders Fabricius Nedergaard.

Armen kan ikke sladre

Lektor, dr.phil. og psykoanalytiker Judy Gammelgård fra Københavns Universitet undrer sig også meget over behandlingen. Hun er ikke tidligere stødt på, at regressions-terapi er blevet brugt lignende måde inden for psykologien.

»Og med al respekt for den pågældende behandler og hans metode og erfaring lyder det desuden helt meningsløst, at armen skulle besidde en viden, der går tilbage til etårs-alderen, og at behandleren på denne måde skulle kunne sige det med sikkerhed,« siger Judy Gammelgård.

Hjerneforsker ikke overbevist

Thomas Zoëga Ramsøy, der er Assistant Professor in Marketing & Neuroscience og leder af forskergruppen Decision Neuroscience Research Group på Department of Marketing på CBS og Hvidovre Hospital, er også langt fra overbevist om behandlingens effekt.

Han har hørt om metoden før og henviser til en video med den amerikanske tryllekunstner James Randi, som har lavet et lille forsøg med kinesiologi og healende krystaller, hvor effekten bliver punkteret. (Se videoen herunder)

Thomas Zoëga Ramsøy afviser desuden, at Torben Andersen skulle kunne aktivere Camillas hukommelsescenter i hjernen gennem to akupunkturpunkter på hendes pande, som man kan se i videoen i toppen af artiklen.

»Der er ikke nogen forbindelse mellem panden og hippocampus eller hukommelsesområderne i hjernen, så det lyder usandsynligt, at der skulle være triggerpunkter der, som aktiverer hukommelsen,« siger han.

»Men det at nævne hjernen får nok behandlingen til at lyde mere troværdig i manges ører. Vi ved fra forskningen, at når man holder foredrag, tror tilhørerne mere på, hvad man siger, hvis der er et billede af en hjerne i baggrunden.«

Vi er nemme at snyde

Netop fordi Thomas Zoëga Ramsøy er hjerneforsker, ved han, hvor let vi mennesker lader os snyde og manipulere med. Inden for videnskaben er der noget, der hedder ’confirmation bias’, hvilket betyder, at man lægger mere mærke til de ting, man tror på.

»Dermed får man et skævt billede af resultatet. Det behøver ikke være bevidst. Men det gør, at vi mennesker er meget lette at snyde, fordi vi ser mønstre, hvor der ikke er nogle,« siger han.

»Med risiko for at lyde som den sure mand, der afslører, at Julemanden ikke findes, må jeg altså indskærpe, at man er nødt til at basere sin viden om effekt på, hvad forskningen faktisk viser,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.

Fuld tilfredshed eller pengene tilbage

Torben Andersen lader sig ikke gå på af kritikken. Han har hørt det hele før.

Han fastholder, at hans patienter oplever en effekt, uanset om teknikken er videnskabeligt dokumenteret eller ej.

»Vi har behandlet flere tusinde patienter, og vi får praktisk talt kun positive tilbagemeldinger. Det er grundlag nok for os til at sige, at det virker. Derfor er vi også de eneste allergibehandlere med tryghedsgaranti. Hvis patienterne ikke oplever en effekt, får de pengene tilbage,« siger han.

Torben Andersen svarer igen

Torben Andersen har dog et par kommentarer til de kritiske udtalelser. Blandt andet til problematikken, som Anders Nedergaard påpeger omkring manglende dobbeltblinding i Torben Andersens behandling af Camilla.

»Det er i sagens natur ret svært i dette tilfælde, da det jo netop er sådan, at jeg kun kan behandle noget, hvis der sker en svækkelse af muskulaturen, når man tester. Derfor vil det være umuligt at lave testen blindet for mig, for hvis jeg ikke ved, hvad der er i posen, og testpersonen ikke reagerer på indholdet med muskelsvækkelse, så kan der ikke finde en behandling sted, og så ved jeg, at det er fupmateriale, der er i posen,« siger han.

»Man kan derimod sagtens lave testen enkeltblindet, så testpersonen ikke ved, om der finder en reel behandling sted, eller om det er en placebobehandling,« siger han.

Judy Gammelgårds kommentar om, at armen skulle vide, hvad der skete, kalder Torben Andersen ’noget eklatant vås’.

»Musklen fungerer netop som biofeedback fra resten af kroppen, og især fra hjernen. Muskelsvækkelsen er derfor kun en sladrehank om, at hjernen har fået andet at tænke på - og Judy Gammelgård vil vel ikke påstå, at hjernen ikke besidder lagre af hukommelse af, hvad vi har oplevet, vel?«

Endelig påpeger Torben Andersen, at ’confirmation bias’ vel også gælder for Thomas Ramsøy selv.

»Desuden er det jo meget svært for ham at udtale sig om min måde at bruge kinesiologien på, da den endnu ikke har været afprøvet videnskabeligt. Hvis han bygger sin ”viden” om kinesiologi på andre måder at anvende kinesiologien på, hvor han af gode grunde ikke ved, om vores metode adskiller sig fra det undersøgte, så udtaler han sig alene på et holdningsmæssigt grundlag – ikke vidensmæssigt,« siger Torben Andersen og fortsætter:

»Han ved også udmærket, at hvis man møder op til et forsøg med den intention at bevise, det ikke virker, så er det under ingen omstændigheder et bevis på, at det ikke virker, for det kræver også objektivitet. Så at henvise til et 'bevis', der tydeligt alene har til formål at ”dokumentere”, at noget ikke virker, kan aldrig kvalificeres som videnskabeligt, så det burde han selv afholde sig fra at føre frem.«

»Der er ikke tale om mirakler«

Torben Andersen mener i øvrigt ikke, der er tale om hverken mirakler eller hokuspokus, når han behandler sine patienter.

»Hvis man gør noget dagligt og ser, at det virker, er det klart, at det er den virkelighed, man forholder sig til. I bund og grund må folk mene, hvad de vil. Vi tvinger ikke nogen til at tro på, hvad vi gør. De, der opsøger os, skal nok få hjælp – og de, der er meget skeptiske, vil sandsynligvis ikke opsøge os alligevel.«

Torben Andersen er så sikker på sin behandling, at han gerne stiller op til en videnskabelig undersøgelse.

»Med vores metode ville man sagtens kunne lave en objektiv undersøgelse, hvor man brugte blodprøver og priktest før og efter behandlingen til at afgøre, om der er en effekt. Man ville også kunne bruge en vægt til at måle på trykkene under muskeltesten til at bevise, at der ikke bliver trykket hårdere på nogle tidspunkter end andre,« siger han.

»Så er der nogle forskere derude, der vil gennemføre forsøget, så stiller jeg hjertens gerne op,« lyder det fra Torben Andersen.