Kræftbehandlinger, vacciner og banebrydende medicin er blevet opdaget ved hjælp af de nuværende, fineste forskningsmetoder - de såkaldte 'randomiserede, kliniske forsøg'. (Se faktaboks )
Metoden anses over hele verden som selveste Ferrarien inden for videnskab.
Alligevel kritiserer en række forskere den toneangivende metode, når det kommer til at teste alternativ behandling.
»Når man spørger patienter, der bruger alternativ behandling, så er der for mange, der siger, at de får noget positivt ud af det, sammenlignet med hvad vi har videnskabelig dokumentation for,« siger ph.d.-studerende Lasse Skovgaard, der forsker i alternativ behandling ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.
»Heraf kan man så uddrage, at der enten er noget galt med folks opfattelse – eller at der er noget galt med forskningen. Eller måske begge dele. Men meget tyder på, at der er behov for at udvikle nye forskningsmetoder til at undersøge alternativ behandling,« siger han.
Sociologiske og antropologiske effekter skal belyses
Lasse Skovgaard står ikke alene med sin kritik af den anerkendte metode. Han får opbakning af Inge Kryger Pedersen, der er kultursociolog, ph.d. og lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
Inge Kryger Pedersen har udgivet bogen 'Kampen med kroppen', som blandt andet handler om, at de nuværende forskningsmetoder hænger sig alt for meget i de naturvidenskabelige effekter, som kan måles, og for lidt i de sociologiske og antropologiske, som er sværere at påvise, fordi de for eksempel omhandler øget livskvalitet.
»Min vurdering er, at de nuværende metoder overser, at alternativ behandling kan have en positiv effekt,« siger hun.
Målet med behandlingerne varierer
Inge Kryger Pedersen foreslår, at man udover at undersøge fysiologiske effekter også laver undersøgelser, hvor man fokuserer på patienternes samlede erfaringer.
\ Tema om alternativ behandling
Alternativ behandling deler patienterne og forskerne. Nogle kalder det fup og fidus - andre mener, det er vejen frem. Men hvad viser forskningen egentlig om effekten?
Videnskab.dk bringer den næste tid en række artikler om alternativ behandling, hvor vi sorterer i myter og fakta. Dette er syvende og sidste artikel i serien.
»Hvis man i højere grad måler på, hvad akupunkturbehandlingen kan gøre i sin helhed, frem for kun at måle på selve nålenes effekt ved aktivering af specifikke akupunkturpunkter, giver det mere retvisende resultater i forhold til, hvad der foregår i gængs praksis. Men det er sjældent sket i den hidtidige forskning,« siger hun.
Komplekse behandlinger er svære at undersøge
Ekstern lektor ved Københavns Universitet og ph.d. Toke S. Barfod, der er overlæge ved medicinsk afdeling på Roskilde Sygehus, bakker Inge Kryger Pedersen op. Han har forsket i placeboeffektens rolle ved alternativ behandling.
»Zoneterapi er et godt eksempel. Det kan diskuteres, om man definerer zoneterapi ved tryk på bestemte punkter under foden, eller om man definerer det som kombinationen af afslapning, massage og omsorgsfuld samtale. Derfor kan det også være svært at adskille for eksempel selve nålebehandlingen fra den totaloplevelse, patienterne oplever ved for eksempel akupunktur,« siger Toke S. Barfod.
Behandlingseffekt kan inddeles i tre
Når man skal måle, om en behandling har en effekt, skelner man ifølge Toke S. Barfod groft mellem tre typer effekter, der dog godt kan spille ind på hinanden: oplevet, adfærdsmæssig og fysiologisk.
- Oplevet effekt kan ikke nødvendigvis måles på patientens fysiske helbred. Effekten kan være rent psykisk eller mental og kan for eksempel bestå af behag ved behandlingen, fornyet håb eller ændret tolkning af symptomer.
- Adfærdsmæssig effekt kan for eksempel være, at patienten forlader sygesengen og genoptager dagliglivet.
- Fysiologisk effekt er en fysisk bedring i patientens helbred, som kan måles objektivt. For eksempel et nedsat blodtryk eller en statistisk lavere risiko for død.
Ifølge Toke S. Barfod har mange alternative behandlinger måske først og fremmest en oplevet effekt.
»Det er derfor vigtigt, at vi ikke kun interesserer os for de fysiologiske effekter, fordi vi så vil undervurdere de alternative behandlinger,« siger Toke S. Barfod.
»Randomiserede forsøg er stadig vores mest pålidelige metode til vurdering af behandlingers effekt. Men man bør have behandlingernes sammensatte kompleksitet og effekternes mangefold for øje, når man designer og fortolker de randomiserede forsøg« forklarer Toke S. Barfod.
De standardiserede forsøg er ikke uegnede
Argumentet får dog flere af de toneangivende forskere til at fnyse af forargelse. De mener slet ikke, at alternativ behandling skal testes anderledes end så mange andre behandlingsformer.
Overlæge og professor dr.med. Peter Gøtzsche, der er leder af det prestigefyldte Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet, er godt træt af diskussionen om, at de nuværende forsøg skulle være uegnede til alternativ behandling.
»Det er ganske enkelt forkert, at man ikke skulle kunne studere effekten af alternativ medicin i lodtrækningsforsøg. Naturligvis kan man det, og det er netop også det, man har gjort. Der findes tusindvis af sådanne forsøg lavet af alternative behandlere, som godt er klar over, at det er måden, det skal gøres på,« siger han.
Resultater skal være baseret på sikre målemetoder
Diskussionen preller også af på dr. med. Leif Hagerup. Han er speciallæge i hjertesygdomme og har skrevet om zoneterapi og akupunktur i bogen 'Bedst af alle verdener', der handler om overtro og myter.
Leif Hagerup mener, at alternativ behandling må betegnes som manglende videnskab, så længe man ikke kan demonstrere en troværdig effekt baseret på sikre, ensartede målemetoder.
»I moderne lægebehandling søger man efter evidens – dvs. at man kan forudsige en rimelig, sikker konsekvens af behandlingen ud fra nogle fastsatte parametre. Og det er nok nærmere et spørgsmål, om man kan tilvejebringe brugbare resultater om alternativ behandling i betragtning af hidtidige resultater,« siger han.
Behandlingen skal være bedre end ingenting
Hjerneforsker Thomas Zoëga Ramsøy, der er Assistant Professor in Marketing & Neuroscience og leder af forskergruppen Decision Neuroscience Research Group på Department of Marketing på CBS og Hvidovre Hospital, har fulgt diskussionen fra sidelinjen. Han holder også på, at de randomiserede kliniske forsøg er den bedste målestok til at sikre, at der er en effekt.
»Jeg forstår godt argumenterne for, at der skal tages højde for mange aspekter, når man tester alternativ behandling. Men man er samtidig nødt til at leve op til visse krav, før man kan dokumentere, at behandlingerne virker bedre end ingenting,« siger han.
Det undrer Thomas Zoëga Ramsøy, at de alternative behandlere typisk er enige om, at selve behandlingerne er baseret på et udgangspunkt, der er fælles for alle mennesker – for eksempel når man i akupunktur stikker patienterne i nogle særlige energipunkter.
»Men når man skal måle effekten, er den pludselig meget individuel fra patient til patient. Man flytter altså målposterne afhængigt af resultatet,« siger han.
»Efter min mening er argumentet om, at der er brug for nye forskningsmetoder til alternativ behandling, endnu et eksempel på dette.«
Konturer af effekten burde kunne ses
\ Fakta
Randomiserede kliniske forsøg (RCT – randomised clinical trials) er selveste guldstandarden inden for videnskabelige måder at undersøge effekten af en behandling.
At forsøget er ’randomiseret’, betyder, at patienterne inddeles tilfældigt i mindst to grupper, hvor nogle modtager en ny behandling, mens andre modtager den kendte behandling eller en kontrolbehandling, hvor de får snydemedicin - placebo.
Gruppen på snydemedicin bruges til at sikre, at opbygningen af forsøget er så lige som mulige. Forskning har nemlig vist, at bare det at gøre noget, lader til at hjælpe.
Kilde: Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)
En anden ting, der undrer Thomas Zoëga Ramsøy, er argumenterne om, at det skulle være så vanskeligt at finde frem til en effekt.
»Hvis behandlingerne virkelig har så stor en effekt, burde man kunne påvise det i forsøg – eller i det mindste burde man kunne ane nogle konturer i studierne. Men vi er helt nede på noget, der ligner nul-effekter,« siger han.
Kræver længerevarende studier at finde mønstre
Inge Kryger Pedersen medgiver, at det bliver svært at lave forskning, der viser én tydelig effekt af alternativ behandling.
»Udfordringen er, at alternativ behandling ikke kan testes på samme måde som en enkelt, ens pille, der kan gives til en gruppe patienter. Alternativ behandling kræver længerevarende og mere komplicerede studier for at finde frem til nogle af de mønstre, som lægevidenskaben normalt accepterer som en effekt,« siger hun.
Mange akupunktører stikker for eksempel ikke udelukkende nåle i de samme punkter, men forholder sig til deres klienter som individuelle personer, der måske skal behandles forskelligt – også fra gang til gang, forklarer Inge Kryger Pedersen.
Hvilke effekter vil vi finde evidens for?
Mange behandlere såsom akupunktører anbefaler desuden, at deres klienter supplerer behandlingen med eksempelvis særlige kostplaner, motion, yoga eller meditation.
»Det vil derfor kræve tid at overbevise lægestanden om andre relevante effektundersøgelsesmetoder, når de er vant til at forholde sig til resultater, der påviser en ensidig effekt af en velafgrænset og for dem kendt metode,« siger Inge Kryger Pedersen og tilføjer:
»Jeg er bestemt ikke uenig i, at hvis brugen af alternativ behandling ikke fortsat skal være privat og betalt af egen lomme, så skal der naturligvis påvises en eller anden form for evidens af behandlingen.«
»Spørgsmålet er nok grundlæggende at blive enige om, hvilke former for effekter, det vil være relevant at vise evidens for,« slutter hun.
Men måske er løsningen slet ikke så langt væk. Flere forskere mener, at vi bør lære af Norge, hvor man har bygger bro mellem læger og patienter gennem et universitetsbaseret forskningscenter i alternativ behandling. Det kan du læse mere om i artiklen: 'Forsker: Alternativ behandling skal gøres stueren'.
