Selvom du måske langt fra tænker på høfeber og AIDS som to sygdomme i samme boldgade, så har de to lidelser alligevel lidt tilfælles.
Begge sygdomme skyldes nemlig problemer med immunsystemet, og det har fået en af Videnskab.dk’s læsere til at spekulere over, hvad der sker, hvis en høfeberpatient også bliver ramt af AIDS.
»Hvis man får AIDS, holder man så op med at have høfeber?« spørger Maiken Skardenni i en e-mail til Spørg Videnskaben.
Hun tilføjer, at baggrunden for spørgsmålet »er tanken om, at allergi og høfeber er udløst af et overaktivt immunsystem, og at HIV er en immundefekt.«
AIDS-patienter også ramt af høfeber
Her på redaktionen vil vi selvfølgelig gerne være behjælpelige med at svare på spørgsmålet, og vi har derfor ringet til to eksperter i AIDS og immunsystemet.
Den første vi taler med er Jens Lundgren, som er professor på Københavns Universitet og leder af Copenhagen HIV Programme, som samarbejder internationalt med universiteter og sundhedsmyndigheder om behandling af HIV-inficerede personer.
Han fastslår, at der ikke er set nogle tegn på, at AIDS- eller HIV-patienter skulle være mindre ramt af allergi end andre patienter.
»Man kan sagtens have høfeber og andre former for allergi, selvom man er HIV-smittet,« siger Jens Lundgren, som også er overlæge på Rigshospitalets Infektionsmedicinske Afdeling.
AIDS og allergi påvirker immunsystem forskelligt
Sygdommen AIDS kan udvikle sig hos personer, som er blevet smittet med virusset HIV.
\ Fakta
HIV-patienter er ramt af en kronisk infektion, som skyldes smitte med virusset HIV (human immunodeficiency virus). HIV-virus angriber især kroppens såkaldte CD4+ lymfocytter. CD4+ lymfocytter er en undergruppe af de hvide blodlegemer, som spiller en afgørende rolle i forsvaret mod en lang række infektioner. AIDS (Acquired Immuno Deficiency Syndrome) er betegnelsen for en række bestemte infektioner og kræftformer, der især rammer HIV-smittede. Disse sygdomme er ikke farlige for mennesker med et sundt immunforsvar, men for HIV-smittede kan de være meget alvorlige. Statens Serum Institut anslår, at der er godt 5.500 mennesker, som lever med HIV i Danmark. Tallet indeholder både de HIV-smittede, som er testet, og et såkaldt mørketal på ca. 1.000 personer, der er smittet uden at vide det. Kilder: Lægehåndbogen, Netdoktor, AIDS-Fondet
Læseren Maiken Skardenni har helt ret i, at HIV-virusset påvirker vores immunsystem, men ifølge professor Jens Lundgren er det andre dele af immunsystemet, der påvirkes ved HIV, end dem som påvirkes, hvis vi er ramt af høfeber eller lignende allergier.
»HIV-infektionen ødelægger nogle dele af immunsystemet, og det kan have meget alvorlige følger. Men de dele af immunsystemet, som påvirkes af HIV, er ikke de samme dele, som gør, at man udvikler allergi,« siger Jens Lundgren.
LÆS OGSÅ: Bliver vi tiltrukket af et godt immunforsvar?
Immunsystem går til angreb på pollen
Han får opbakning af professor Jan Pravsgaard Christensen, som er ekspert i immunsystemet og ansat ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.
»Hvis man lider af høfeber, vil det ud fra et teoretisk synspunkt ikke blive mindre slemt af, at man skulle blive ramt af AIDS eller HIV.«
»Når man har høfeber, er det ikke bare et spørgsmål om, at vores immunsystem er overaktivt. Det handler om, at immunsystemet retter sit fokus mod ufarlige ting som f.eks. pollen. Det betyder, at immunsystemet pludselig opfatter pollen som noget farligt, der skal fjernes fra kroppen, og det er det, som giver høfeber og andre allergier,« forklarer professor Jan Pravsgaard Christensen.
Kroppens mastceller 'keder sig'
Han peger på, at såkaldte mastceller spiller en særlig rolle for udviklingen af allergi.
»Normale mastceller ville blandt andet sidde i vores mavetarmkanal og forsøge at udrydde for eksempel ormeinfektioner. Det er det, som de er designet til at udrydde fra naturens side. Men her i vores del af verden har vi ikke særlig mange ormeinfektioner, og det betyder populært sagt, at de her mastceller sidder og keder sig i mange mennesker. Og så er det, at det nogle gange går galt for immunsystemet, og vi udvikler allergier som astma, høfeber og så videre,« siger Jan Pravsgaard Christensen.
Mens allergier som høfeber altså hænger sammen med denne unormale aktivitet fra immunsystemets mastceller, så skyldes HIV derimod, at immunsystemet begår fejlangreb på nogle af sine egne celler, fortæller Jens Lundgren.
\ Fakta
Mastceller er en særlig type bindevævscelle, som bl.a. findes omkring kroppens små blodkar, under huden og ved slimhinder. Når mastceller aktiveres, kan de udløse forskellige stoffer, som sidder gemt inde i nogle små korn (granula) i mastcellen. De stoffer, som mastceller udløser - blandt andet stoffet histamin - kan fremkalde forskellige allergisymptomer. Dermed er mastcellernes aktivitet af stor betydning for udviklingen af allergier som f.eks. høfeber. Kilder: Gyldendals Den Store Danske, Astma-Allergi Danmark
»HIV-virus ødelægger de celler i kroppen, som vi kalder CD4+ lymfocytter. De her celler er med til at dirigere immunsystemet, så det fungerer normalt. Det betyder, at resten af immunsystemet begynder at fungere dårligere, når man smittes med HIV,« siger Jens Lundgren.
LÆS OGSÅ: Allergi kan modvirke visse former for kræft
AIDS-patienter nyser også
Men selvom kroppen altså mangler CD4+lymfocytter, når man er ramt af HIV eller AIDS, så betyder det ikke, at kroppen også mangler mastceller – de celler, som kan få os til at udvikle allergi.
»Hvis man har AIDS i udbrud, så har man mangel på nogle celler i immunsystemet, men alle de andre celler er til stede i mere eller mindre normal grad, heriblandt mastcellerne,« siger Jan Pravsgaard Christensen.
Dermed peger de to forskere altså på, at patienter med HIV og AIDS kan være præcis lige så plagede af nys, sviende øjne og andre symptomer på høfeber som alle andre.
Vi siger mange tak til de to eksperter Jan Pravsgaard Christensen og Jens Lundgren for deres hjælp med at besvare Maiken Skardennis spørgsmål.
Maiken Skardenni får også en tak for sit gode spørgsmål – og så er der en T-shirt på vej til hendes postkasse.
Har du selv spørgsmål, som videnskaben skal svare på? Så send dit spørgsmål til redaktion@videnskab.dk. Du kan også klikke dig rundt i Spørg Videnskaben her på siden og blive lidt klogere på hverdagens store og små spørgsmål. Du kan samtidig læse de 77 bedste spørgsmål og svar fra sidste år i bogen 'Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?'

































