Allergi kan modvirke visse former for kræft
Allergi over for ting som nikkel og parfume er måske belastende, men muligvis også gavnlige. Nyt, dansk studie tyder på, at allergien påvirker immunforsvaret, så det bedre kan håndtere celledeling, der kan lede til kræft.

I 90’erne havde omkring 20 % af danskerne kontaktallergi. I dag er tallet mellem 10 og 15 %, og faldet skyldes blandt andet forbud mod brug af allergifremkaldende stoffer i vacciner, og så har man også indført et nikkelregulativ, der begrænser frigivelsen af nikkel fra forbruger-produkter som for eksempel smykker. (Foto: Skoch3 via Wikimedia Commons)

I 90’erne havde omkring 20 % af danskerne kontaktallergi. I dag er tallet mellem 10 og 15 %, og faldet skyldes blandt andet forbud mod brug af allergifremkaldende stoffer i vacciner, og så har man også indført et nikkelregulativ, der begrænser frigivelsen af nikkel fra forbruger-produkter som for eksempel smykker. (Foto: Skoch3 via Wikimedia Commons)

Kontaktallergi - altså allergi hvor kroppen reagerer over for kontakt med for eksempel kosmetik - har tilsyneladende en positiv effekt på udviklingen af kræft.

Det viser det første studie af sin slags, en registerundersøgelse med data fra knap 17.000 mennesker.

Studiet er foretaget af forskere fra Videncenter for Allergi ved Gentofte Hospital med seniorforsker Kåre Engkilde i spidsen.

Ved at samle data om kontaktallergi fra godt 17.000 patienter, der har været igennem en såkaldt ’lappetest’ på Gentofte Hospital mellem 1984 og 2008, og krydsreferere de data med det danske cancer-register, er det lykkedes forskerne at vise, at personer med kontaktallergi tilsyneladende er mindre ramt af i hvert fald fire kræfttyper, deriblandt brystkræft og "ikke-modermærke relateret" hudkræft.

»Vores undersøgelse synes dermed at bekræfte en gammel teori, der kaldes immunosurveillance-teorien. Den går ud på, at immunforsvaret hos personer med allergi konstant er kampklart, også over for unormal celledeling, der kan lede til kræft,« forklarer Kåre Engkilde. En allergikers immunforsvar er simpelthen i bedre form til at bekæmpe begyndende tegn på kræft.

Svært at lave klar konklusion

Ifølge Kåre Engkilde er der lavet nogle få studier, der minder om det, han og kollegerne er ansvarlige for.

Et af dem er svensk, og peger i samme retning. Data i det studie er dog selvrapporterede og dermed usikre, hvorimod data i det danske studie er meget velvalideret, fortæller han.

»Man må altid tage sine forbehold med registerundersøgelser, men vi har faktisk nogle ret stærke, signifikante sammenhænge, og det indikerer, at vores konklusion er sand,« siger forskeren.

Fakta

En lappetest er en test, hvor en patient får plastre med en række allergifremkaldende kemikalier på ryggen. De skal sidde der to dage, og så tjekker lægerne op på patientens reaktion over de næste 2-7 dage. Det skyldes, at kontaktallergi oftest giver en forsinket reaktion i forhold til for eksempel græs – eller pollenallergi, som man tester for ved en såkaldt ’priktest’.

Men samtidig skal man huske, at en registerundersøgelse ikke siger noget om årsagssammenhæng, og Kåre Engkilde understreger, at det er svært at komme med en konklusion, når det er så nyt, at der ikke er andre studier, man kan sammenligne sine resultater med.

»Nogle få studier har lavet noget, der ligner vores studie lidt, men der er ikke lavet noget helt tilsvarende,« uddyber han.

Mere blærekræft, mindre hjernekræft

Det er altså i høj grad grundforskning, Kåre Engkilde og kollegerne har bedrevet.

Forskerne vil dog meget gerne arbejde videre og lave noget mere konkret forskning.

»Der er flere vinkler, der kunne være interessante. Den ene er at se på kontaktallergi som lidelse: Hvad vil det sige at have kontaktallergi, hvad sker der i kroppen? Det ved vi ikke så meget om, for kontaktallergi blev typisk set som en hudlidelse og ikke som noget, der påvirker hele kroppen, som det egentlig er tilfældet,« forklarer han.

»En anden interessant vinkel er, at vi i studiet fandt en signifikant forøget risiko for blærekræft hos personer med kontaktallergi. Der er mistanke om, at det hænger sammen med udskillelse af mulige kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter fra de allergifremkaldende stoffer, og det bør man se mere på, « siger Kåre Engkilde.

»Jeg synes generelt, det kunne være spændende at lave nogle flere studier, hvor man ser på kontaktallergi og hvilken effekt, det har på forsvaret mod cancer,« uddyber forskeren.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk