Kampen mod fedme starter i supermarkedet med fødevareemballagen

I 2018 rapporterede Statistics Canada (den canadiske pendant til Danmarks Statistik, red.) at næsten hver tredje canadier var overvægtig.

Lignende tal er blevet rapporteret i Australien, men mere bekymrende er tallene i USA, hvor mere end 40 procent af befolkningen er overvægtig.

Fedme er ikke den eneste kostrelaterede sygdom, vi skal bekymre sig om - diabetes er lige så udbredt.

Når det kommer til sådanne sygdomme, er kost og fysisk aktivitet med til at mindske risikoen for en diagnose, og når det gælder type 2-diabetes, kan kost og fysisk aktivitet afværge 50 procent af forekomsten.

Fødevareemballagen spiller en vigtig rolle i forbindelse med kostrelaterede sygdomme, men vi lever også i en verden, hvor fødevareindustrien prioriterer markedsføringen - nogle gange til skade for vores helbred.

Derfor er produktemballagen så afgørende

Tag et gennemsnitligt supermarked, hvor der kan være helt op mod 60.000 forskellige produkter i en butik.

Med så stor konkurrence skal markedsføringen af fødevarerne fange forbrugernes opmærksomhed, så de køber lige netop dén producents produkter og ikke en konkurrents.

Markedsføringen af fødevarer bruger en række forskellige taktikker, som eksempelvis at bruge lyse, klare farver og iøjnefaldende visuelle layouts, i et forsøg på at overtale forbrugerne til at købe bestemte produkter.

Størrelsen af billedet af fødevarerne på produktemballagen bliver også ændret – eksempelvis størrelsen på chipsene på Doritos-pakken eller størrelsen af brødet på et glas med jordnøddesmør.

Større er bedre

Vores nylige forskning ser på, hvordan noget tilsyneladende harmløst som størrelsen af billedet af fødevarerne på produktemballagen kan påvirke, hvor sandsynligt det er, at vi køber et produkt.

Selvom størrelsen af dette billede lader til at være uskadeligt, fandt vores forskning, at det kan gøre fødevaren mere appellerende for forbrugerne: Jo større billedet er, desto bedre tror forbrugerne, at maden vil smage, hvilket øger sandsynligheden for, at de køber produktet.

Årsagen skal findes i et koncept kaldet 'mental imagery', der peger på, at den måde, vi mentalt visualiserer et produkt, kan få os til at tro, at et produkt er bedre, af højere kvalitet eller - i dette tilfælde - mere velsmagende.

Det har betydning, når det kommer til valget af fødevarer. Når vi tager højde for, hvilke fødevarer der er mest appellerende, stryger junkfood, herunder chips, popcorn og slik, ofte ind på førstepladsen.

Denne slags produkter har ofte store, overdrevne billeder af mad på emballagen.

Da størrelsen af fødevarebilledet på disse produkter er større, får det forbrugerne til at psykologisk at producere mere savl, hvilket så er med til at overtale forbrugeren til at købe og spise flere af disse usunde fødevarer.

Farver har betydning

Vores forskning er ikke den eneste forskning, der er blevet udført i sundhedsvaner og fødevareemballage.

Lignende forskning har også fundet, at farven på fødevareemballagen og placeringen af billedet af fødevaren på produktet også har effekt på, hvorvidt forbrugerne er mere tilbøjelige til at købe et produkt.

Når det gælder farver, øger rød markant en fødevares opfattede smag, mens grøn øger fødevarens opfattede sundhed.

Billeder af maden, der er placeret højere på pakken, indikerer, at maden er 'let' og derfor 'sund', hvilket øger sandsynligeheden for, at en forbruger køber produktet.

Tidligere studier har også fundet, at børn har let ved at huske junkfood-mærkenavne, og at forældre ofte lytter til deres børn, når de træffer deres valg af mad.

'Trafiklys' på fødevarerne

Brugen af såkaldte 'trafiklys' på fødevarerne (farveinddelt mærkningsordning) fremmer også sundere valg af fødevarer, fordi det giver mulighed for at identificere næringsindholdet direkte på emballagen.

Kendskab til og forståelse af, hvordan madens fremtoning påvirker madens ønskværdighed, er afgørende for marketingfolk og har resulteret i et særligt visuelt sprog blandt forbrugere og produkter.

Det giver for eksempel personer med diabetes og hypertension (forhøjet bodtryk) mulighed for hurtigt at finde fødevarer, der passer til deres behov i supermarkedet.

Det gør dog også nogle forbrugere sårbare over for markedsføringstricks, hvis de ikke er klar over, hvordan markedsføringen manipulerer dem.

\ Læs mere

Ernæringsforsker: Forskning til markedsføring af 'superfoods' er styret af penge

Sunde indkøbsstrategier

Forbrugerne kan bruge en række strategier, som kan hjælpe dem med at opretholde sunde vaner.

I stedet for at fokusere på billederne af fødevarer på emballagen, anbefaler vi, at forbrugerne fokuserer mere på de ernæringsmæssige behov og krav.

Forbrugerne bør læse hele næringsdeklarationen på både for- og bagside af produktet i forsøget på at træffe den bedst mulige beslutning og ikke at lade sig påvirke af, hvordan billedet på en pakke ser ud.

Lad ikke størrelsen af ​​billedet af maden friste dig: Lidt Pringles eller vingummibamser er fint en gang imellem, men hvis du bliver fristet af disse madvarer hver gang, du træder ind i dit lokale supermarked, kan det få alvorlige konsekvenser for din helbred.

Regulering af størrelsen af ​​billederne

Fødevareemballage har ikke kun konsekvenser for forbrugerne, men også for politikere.

De fleste regeringer, inklusive Canadas, har sat fokus på varedeklarationer, og på hvordan markedsføringen af en given fødevare henvender sig til forbrugere i forskellige aldersgrupper. Det sidste kommer for eksempel til udtryk i regler, der blokerer for at reklamer for junkfood vises sammen med tegnefilm henvendt til børn lørdag morgen.

Men reguleringen bør tage udgangspunkt i noget endnu mere fundamentalt, nemlig selve emballagen.

Selvom det kan virke ekstremt at regulere størrelsen af ​​en kugle is på en pakke flødeis, så viser forskningen, at fødevarebilledernes størrelse på emballagen især er relevant, når det kommer til junkfood.

Hvis vi ønsker at reducere forekomsten af ​​kostrelaterede sundhedsproblemer, som fedme og diabetes, kan regulering af størrelsen af ​​billederne på fødevareprodukter, som er det, vi først og fremmest ser i supermarkedet, lige være det, der er brug for.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

Forskere vil ruske op i priser og placeringen af usunde fødevarer

\ Læs mere

Bliver vi fede og syge af ultraforarbejdet mad?

\ Læs mere

Forbrugere foretrækker at købe fødevarer, der prydes af miljømærker