Hvorfor overser vi osten, når vi taler om klimavenlig kost?

Hvis man skal spise bæredygtigt, er kød udelukket.

Særligt det røde kød har en voldsomt høj CO₂-udledning. Køer prutter, skider og skal bruge mere plads, end bælgfrugter, tomater eller kartofler.

Det ved vi.

Men hvad så med osten, smørret og de andre mejeriprodukter? De fleste oste på køkkenbordene kommer fra køer. De græsser, prutter og skider også. Sviner det ikke på CO₂-regnskabet?

Sådan lyder det glimrende spørgsmål fra Nina til Videnskab.dk's brevkasse, Spørg Videnskaben. Nina mener, at osten må være en overset klimasynder, når vi taler om bæredygtig kost.

Spørgsmålet tager vi videre til to forskere, der hjælper os med at blive klogere på ostens - måske hullede - klimaregnskab. Det er Sisse Fagt, der er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttets Afdeling for Ernæring, og Alice Grønhøj, der er lektor i forbrugeradfærd ved Aarhus Universitet.

Sviner ost mere end kød?

Inden du får vores forskeres endegyldige svar på, om osten er en overset klimasynder, skal vi kigge på, hvor meget ost egentlig sviner.

Ligesom med kød, grøntsager og mennesker, er to oste ikke ens. Ost er en bred fødevarekategori: Brie, flødeost, fetaost, gul ost og så videre.

Flødeost kræver ikke meget forarbejdning eller mælk, hvilket giver det et forholdsvist lavt CO₂-aftryk. Omvendt er den hårde, gule ost en slem klimasynder per kilo.

Den gule skæreost udleder helt op til 8-9 kilo CO₂ for hvert kilo ost, der produceres. Til sammenligning udledes 5,5 kilo CO₂ per kilo kyllingekød og 4,6 kilo CO₂ for svinekød.

Den gule ost overgås kun af fødevarer som oksekød (13,9 kilo) og lammekød (21,4 kilo), viser tal fra Aarhus Universitet.

Osten er altså en stor klimasynder - en af de værste, kilo for kilo.

Men der er forskel på forbruget af fødevarer. Selvom man er stor osteelsker, er det nok sjældent, man spiser 200 til 300 gram ost på en dag. En oksekøds-elsker kan derimod snildt spise en bøf på den størrelse, mener Sisse Fagt.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

»Vi spiser alt for meget kød i forhold til mælkeprodukter,« siger hun.

Kødet stjæler showet

I 2019 kiggede Sisse Fagt og DTU Fødevareinstitut på, hvordan det så ud med forbruget af fødevarer og CO₂, når man kigger på det samlede forbrug. Ikke per kilo, men den totale udledning af CO₂ for alle fødevarer.

»Forbruget af ost ifølge dén her undersøgelse ligger på lidt over 9 procent, hvor okse alene giver 15 procent. Kødet er oppe på 30 procent,« siger Sisse Fagt.

I undersøgelsen fra 2019 står det klart, at osten både slår lammekød, fjerkræ og alkohol, når det gælder CO₂-udledning.

Hun pointerer, at man som oftest vil sammenligne alle typer ost med alle typer kød. I det lys er det for hende åbenlyst, at det er kødet, der i første omgang bør reduceres.

»Osten slipper ikke for let lige nu. Man kan sige, at man griber ind, hvor der er størst forbrug,« siger Sisse Fagt.

Det er værd at bemærke, at også mælkeprodukter har en høj udledning på omkring 8 procent. Det sender mejeriprodukter op på omkring 18-19 procent af den samlede CO₂-udledning i undersøgelsen.

Tallene har flere år på bagen, hvilket kan give usikkerheder. Alice Grønhøj tror dog ikke, at forbruget af kød har ændret sig betydeligt inden for den sidste årrække.

»Der er mange, der har en intention om at ændre sine madvaner. Man er bevidst om, at det er en god idé, men det er svært at handle efter det i hverdagen,« siger hun og fremhæver et studie, hvor hun og kolleger har undersøgt, hvilke barrierer en ‘almindelig’ dansk børnefamilie møder, når de vil skifte til mindre kød.

Ensporet kampagne

Fødevarestyrelsens anbefaling er skrigende klar: Spis mindre kød og flere grøntsager. Men hvis ost og mejeriprodukter er helt oppe at konkurrere med kød, burde der måske være et øget fokus på mejeriprodukter.

Det er Sisse Fagt overordnet enig i.

»I virkeligheden burde det hedde, at vi skal begrænse alle de animalske produkter og spise mere vegetabilsk kost,« siger hun.

Men hun er ikke helt enig i, at osten er en overset klimasynder. Fokuset er bare mest på den største klimasynder. Kommunikationen kan for hende være årsagen til, at fokuset i befolkningen og medierne er på kødet.

»Rent kommunikationsmæssigt er det klart, at for mange budskaber er svære at komme ud med på en og samme gang,« siger Sisse Fagt.

Derfor kan hun godt forstå, at myndighederne hovedsageligt fokuserer på danskernes kødvaner, selvom de i princippet godt kunne have taget hele den animalske produktion - herunder mejeriprodukter - med i deres kampagner.

Alice Grønhøj mener, at fokuset på kødet viser, hvor vanskeligt det i virkeligheden er for os at handle i overensstemmelse med vores gode intentioner

»Jeg tror lige så meget, det er udtryk for, at vi ikke er kommet så langt - i forhold til hvor langt vi skulle være kommet med sundhed og klima,« siger Alice Grønhøj.

Flere oversete klimasyndere

Svaret er altså: Ja, ost er en klimasynder, og den er nok også overset.

Håbet og opfordringen fra begge forskere er, at vi spiser mindre af alle de animalske produkter. I stedet skal der spises mere vegetarisk - flere grøntsager, frugter, bælgfrugter og nødder.

Sisse Fagt pointerer desuden, at man også med fordel kunne udelade andre klimasyndere som alkohol, slik og kaffe. Modsat ost er det fødevarer, som ikke gavner os sundhedsmæssigt, men vil være en fordel at skære fra.

Endnu engang tak for det gode spørgsmål til Nina, som modtager en T-shirt fra Videnskab.dk. Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.