»Ildelugtende« er måske nok det første, mange af os tænker, når vi hører ordet ‘fødder’.
Men hvordan kan det være, at nogle menneskers fødder ingen lugt har, mens andre fødder lugter så skarpt, at det næsten kan få os til at besvime?
I denne artikel gennemgår jeg de forskellige årsager til ildelugtende fødder, hvad man kan gøre ved det, og hvornår man skal søge professionel rådgivning.
Svedige fødder = ildelugtende fødder
Svedige fødder kan føre til ildelugtende fødder.
Fødder kan blive svedige i varmt vejr, især i en lukket sko eller støvle, så sveden ikke fordamper.
Angst og følelsesmæssig stress øger også svedkirtlernes aktivitet som følge af frigivelsen af stresshormoner såsom adrenalin, hvilket forårsager svedige hænder og fødder.
Svedige fødder er en udbredt lidelse, men nogle mennesker har en patologisk øget svedproduktion kaldet hyperhidrose. Lidelsen kan volde mange bekymringer og være socialt invaliderende, med nedsat selvtillid og dårlig mental trivsel til følge.
Sved i sig selv lugter imidlertid ikke. Det er, når sved kommer i kontakt med bakterier på huden, at den begynder at lugte.
Bakterier og sved
Menneske har omkring 1.000 forskellige arter af bakterier, der lever på huden.
Bakterier trives i fugtige miljøer som armhuler, lyske og hulrummet mellem tæerne. De bakterier, der lever på vores hud, er for det meste harmløse (og nogle er endda gode for os), men de kan også forårsage lugt, når de interagerer med sved.
Fodstanken er associeret med flere typer bakterier. Når disse bakterier spiser sukker og fedt i sved, producerer de kemikalier med en modbydelig lugt.
De mest almindelige kemiske forbindelser er:
- ‘Isovalerianesyre’, som har en karakteristisk osteagtig, svedig fodlugt
- ‘Propionsyre’, som lugter surt
- ‘Brevibacteria‘, der spiser død hud på vores fødder og producerer en gas, som har en karakteristisk sur lugt
Ostemagere tilføjer ofte disse bakterier til overfladen af ost for at udvikle tekstur og smag. Det forklarer også, hvorfor mange oste lugter som fødder, og fødder lugter som ost.
I 2006 modtog biologen Bart Knols faktisk en ‘Ig Nobel’-pris (for usædvanlige videnskabelige resultater) for hand demonstration af, at en type myg, der er kendt for at overføre malaria, har en lige så stor præference for limburgerost som for duften af menneskefødder.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet, Region Hovedstaden og Danmarks Grundforskningsfond
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Hvad kan ellers forårsage ildelugtende fødder?
Fodlugt forværres af sokker og sko, der stopper sveden fra at fordampe fra huden.
Når sveden ikke kan fordampe fra huden, stiger temperaturen og den relative luftfugtighed inde i fodtøjet, især i sko som arbejdssko. Bakterier foretrækker et varmt, fugtigt miljø.
En bakteriel hudinfektion kaldet ‘pitted keratolyse‘ kan også forårsage dårlig fodlugt. Lidelsen, der typisk påvirker fodsålerne og hulrummet mellem tæerne, gør huden hvid og fugtig, ofte med klynger af små kraterhuller eller ‘pits’.
Disse huller er forårsaget af bakterier, der fordøjer huden og producerer svovlforbindelser.
Det er mere almindeligt hos mænd end kvinder og er forbundet med svedige fødder, dårlig fodhygiejne, diabetes og immundefekter. ‘Pitted keratolyse’ kan behandles med antiseptiske midler og topiske antibiotika.
Fodlugt kan også være forårsaget af fodsvamp (tinea pedis), der er en svampeinfektion i huden. Diagnosen er som regel let at stille, og det behandles med en creme eller lotion.
\ Læs mere
Hvad man kan gøre for at afhjælpe svedige og ildelugtende fødder?
Første skridt for at afhjælpe og undgå ildelugtende fødder er fodhygiejne og fodtøj.
Fødderne bliver ikke rene af sig slev under bruseren; faktisk bliver bakterier fra resten af kroppen skyllet ned til fødderne. Så det er vigtigt at vaske fødderne med sæbe – også mellem tæerne!
Grundig aftørring af fødderne efter badet er også vigtigt for at forhindre opbygning af sved og bakterier.
Det er bedst at skifte mellem forskellige sko, så sko og støvler har en chance for at tørre ud, før vi bruger dem igen. Fugtigt fodtøj er det perfekte sted for bakterier at trives og skabe de ildelugtende kemikalier.

Regelmæssig vask og tørring af alt, hvad du har på dine fødder, skal også til for at fjerne bakterier og gammel sved.
Bambus har en naturlig antimikrobiel effekt (hvilket betyder, at det har en vis evne til at bremse bakterier eller skimmelsvamp), og sokker lavet af denne type fibre kan være gavnlige.
Det er dog uklart, om bambustøj også har denne effekt.
Der er modstridende synspunkter om det bedste materiale til sko og sokker for at afhjælpe ildelugtende fødder, så mere forskning er nødvendig.
Behandling af svedige og ildelugtende fødder
Hvis dine fødder bliver ved med at være svedige og ildelugtende selv med god fodhygiejne og opmærksomhed på fodtøj, skal du måske overveje nogle andre muligheder.
En fodterapeut vil hjælpe dig med at træffe et passende behandlingsvalg og sikre, at mere alvorlige problemer ikke bliver overset.
De fleste af de tilgængelige behandlinger til kropslugt er rettet mod svedproduktion:
- En stærk antiperspirant indeholdende aluminiumchloridhexhydrat, som kan købes på apoteket uden recept og påføres direkte på dine fødder
- ‘Iontoforese‘ er en procedure, hvor en mild elektrisk strøm ledes gennem hud gennemvædet i postevand for at reducere svedproduktion i hænder og fødder; ét studie viste, at omkring 75-80 procent af deltagerne havde reduceret fodsved efter 20 dage med denne behandling
- Botox-behandlinger er yderst effektive til at reducere fodsved, fordi botox virker ved at blokere de nerver, der aktiverer svedkirtlerne. Indsprøjtninger i fodsålen kan dog være meget ubehagelige
- En topisk creme indeholdende en lille mængde ‘glycopyrroniumbromid’ kan hjælpe med at styre øget svedtendens
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.