»Har jeg husket at slukke ovnen?«, »Godt jeg fik klippet hækken i går.«, »Gad vide, om jeg har noget mellem tænderne?«
Hovedet er fyldt med tanker døgnet rundt. Nogle gange føles det, som om hjernen leverer et decideret tankemylder, hvor tankerne popper op på præcis samme tid i bevidstheden.
Men foregår tankerne nu også nøjagtig samtidig, eller er der millisekunder imellem dem?
Det har vores læser Jan skrevet ind til Spørg Videnskaben om:
»Hvor mange forskellige tanker kan den menneskelige hjerne tænke på samme tid?,« spørger han i e-mailen.
For at finde svaret har vi på Videnskab.dk allieret os med de to hjerneforskere, Morten Storm Overgaard og Thomas Habekost.
Men spørgsmålet er ikke så let at svare på, som man måske kunne tro, da det faktisk er meget svært at undersøge, hvordan hjernen tænker.
»Det er et sindssygt avanceret spørgsmål, som rækker langt ud over, hvad videnskaben kan svare på i dag,« siger Morten Storm Overgaard, som er professor på Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab under Aarhus Universitet, da vi ringer til ham.
Alligevel giver forskerne det et skud. Men de skal lige tænke sig om en ekstra gang.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Svært at måle tankerne
Før vi bevæger os ud i spørgsmålet om, hvor mange tanker hjernen kan tænke på samme tid, er vi nødt til at blive klogere på, hvorfor forskere har svært ved overhovedet at undersøge én enkelt tanke i hjernen.
Morten Storm Overgaard peger på to grunde:
- Forskerne har ikke én klar definition på, hvad en tanke er. Er det et forestillingsbillede, en matematisk formel, et billede, en følelse eller noget helt femte? Det er der ingen, der ved.
- Der er ikke en videnskabelig metode til at måle tanker i hjernen, så det sikkert kan gengives i andre videnskabelige forsøg.
Ifølge hjerneforskerne er en tanke formentlig ikke noget, der sidder ét bestemt sted i hjernen. I stedet antages det, at en tanke aktiverer et netværk af regioner i hjernen.
Selv om forskerne ved en del om disse anatomiske netværks funktioner, er det svært at sætte dette direkte i forbindelse med bestemte tanker. Men det antages at have stor betydning, hvordan du forestiller dig din tanke.
For hvad er din tænketeknik? Hvordan forestiller du dig visuelt din tanke? Kan du høre den? Kan du se den?
»Måden hvorpå indholdet præsenteres er også en del af tankens indhold og vil derfor rekruttere forskellige regioner i hjernen og aktivere det, som er nødvendigt for den tanke. Så det er både tanken og måden, den tænkes, der har betydning for, hvilke dele af hjernen der aktiveres«, siger Morten Storm Overgaard.
En samtale mellem forsker og forsøgsperson
Umiddelbart vil man tro, at tankerne i menneskets hjerne kan måles ved at placere et par elektroder på hovedet. Men nej.
Da tanker kan udspille sig på mange forskellige måder i hjernen, er det stadig ikke klart for forskerne, hvad der udgør en tanke.
Derfor vil hjerneaktiviteten ved tanker ikke kunne måles med nøjagtighed, forklarer Morten Storm Overgaard.
»Med hjernescanningsteknikker kan vi måle, hvad der sker i hjernen, når folk siger, at de tænker på noget. Men det er ikke sikkert, at det samme sker i hjernen for to forskellige personer, eller at det samme sker i hjernen for den samme person to dage i træk. Så vi kan ikke regne med, at vi kan observere den samme aktivitet i hjernen, hver gang personen har en bestemt tanke,« siger han.
Både Morten Storm Overgaard og Thomas Habekost nævner, at den mest sikre metode til at måle tankerne i hjernen på er via samtale mellem forsker og forsøgspersoner.
Her kan forskerne spørge forsøgspersonerne, hvad de tænker på, bede dem om at skrive deres tanker ned i løbet af en periode eller få forsøgspersonerne til at trykke på en knap, hver gang de får en ny tanke.
»Lige så snart de har en tanke, vil de opleve, at der kan komme tusindvis af associationer. Som når man tænker på, at man skal ud at handle, så tænker man pludselig på ost og alle de varer, der skal handles,« siger Thomas Habekost, som er professor i kognitiv neuropsykologi på Københavns Universitet.
Men disse metoder kan også skabe udfordringer, da forskerne igen vil støde på problemet med, at folk definerer tanker forskelligt.
»Målingerne kræver, at forsøgspersonen mener det samme med en tanke som videnskabsmanden. For ellers vil hverken samtalen eller knaptrykket være særlig informativt,« siger Morten Storm Overgaard.
Én tanke ad gangen eller flere?
Og så til vores kære læsers spørgsmål: »Hvor mange forskellige tanker kan den menneskelige hjerne tænke på samme tid?«
Da der ikke er et definitivt svar på spørgsmålet, skal vi have forskerne til at give et velfunderet gæt.
»Som udgangspunkt tænker man nok kun på én ting ad gangen,« siger Thomas Habekost.
Men det kan være svært at fastholde én tanke, da hjernen hele tiden sætter gang i nye associationer – det kaldes mind-wandering. Derfor kan der skiftes rigtig meget mellem tankerne.
»Man kan tænke mange tusinde tanker om dagen. Skiftet mellem tankerne vil ske på sekundbasis, hvor man vil kunne komme ned på en brøkdel af et sekund, fra man opfatter én ting og skifter over til en anden tanke,« siger Thomas Habekost.
Men hvis man anstrenger sig, vil man kunne fastholde en tanke i længere tid. Det kan man træne ved hjælp af meditation, forklarer han.
Morten Storm Overgaard er lidt mere skeptisk ved at svare på spørgsmålet. Men han prøver alligevel ved at se på andre dele af kognitiv neurovidenskab.
I hukommelses- og opmærksomhedsforskning ser man flere studier, der tyder på, at antallet af objekter, man kan være opmærksom på samtidig, hænger sammen med deres fremtrædelsesform og vores evne til at regulere sanseindtryk.
»Det kan det være, at jeg på samme tid kan fokusere på fem forskellige visuelle objekter, men ikke seks. Men hvis jeg samtidig med, at jeg kigger på de fem objekter, også hører en lyd, er det muligt, at jeg både kan være opmærksom på de fem visuelle objekter og lyden,« siger Morten Storm Overgaard.
Hvis vi bruger forskellige grupperingerne af sanserne som hørelse, syn og lugt tyder det altså på, at det er lettere at være opmærksom på flere ting samtidigt.
Det er muligt, at dette forsøg kan perspektiveres til spørgsmålet om tanker.
»Der er en vis sandsynlighed for, at mennesket kan have flere tanker samtidig - altså hvis indholdet af tankerne ikke afbryder hinanden. Så hvis jeg tænker på noget, som har et visuelt udtryk, så kan jeg have svært ved at have andre visuelle forestillinger samtidig, medmindre de kan integreres i samme tanke,« siger Morten Storm Overgaard.
Så det er et spørgsmål om integrationsmuligheden. Kan de tænkes i samme visuelle billede?
Ifølge Morten Storm Overgaard kan man forestille sig, baseret på andre studier inden for opmærksomhedsforskning, at hvis tanker om eksempelvis en giraf og en bil skal foregå samtidig, skal man muligvis tænke på en giraf, som sidder i en bil. Måske kan man ovenikøbet også høre lyden af bilen, da de to tanker ikke optager de samme elementære funktioner i hjernen.
Det kan dog ikke siges med sikkerhed, da det ikke kan undersøges direkte.
Illusion versus virkelighed
Tanker defineres vidt forskelligt ud fra menneskets forestilling af deres egne tanker.
Men hvis folk fortæller, at de har to tanker samtidig, betyder det så, at det er rigtigt? Kom tankerne samtidig, eller opfattes de bare som to samtidige tanker?
»Det kan være, at det er umuligt at have to tanker samtidig, og at der kun er millisekunders adspredelse mellem tankerne, så de føles som samtidige. Det er svært at svare på,« siger Morten Storm Overgaard.
Han kommer med et eksempel på, hvordan hjernen repræsenterer mere visuel information, end hvad vi faktisk kan modtage af information fra øjet.
»Hvis du kigger rundt i det rum, du befinder dig i, kan du have en oplevelse af, at du ser på alt i rummet samtidig. Det kan du på en måde også i den forstand, at du oplever alt samtidig. Men det, der i virkeligheden sker, er, at synsnerven, altså den del af øjet, hvor der kan komme information igennem til yderligere bearbejdelse, er meget snæver. Det vil sige, at du får mindre direkte information fra øjet, end du oplever,« siger Morten Storm Overgaard og fortsætter:
»Så alt det du oplever, at du ser samtidig, det ser du slet ikke samtidig. I stedet laver du en mental repræsentation af tingene. Måske foregår det på nogenlunde samme måde med tankerne? Kan vi faktisk tænke flere ting samtidig, eller kan vi have en illusion om, at vi kan tænke flere ting samtidig?«.
\ Læs mere
Ulempe at tænke mange tanker
Spørgsmålet er også, om det er en fordel at tænke mange tanker på én gang?
Ifølge Thomas Habekost kan det være en ulempe for nogle.
»Det kan gå ud over en del kognitive opgaver. Som regel er det bedre at fokusere på én opgave, gøre den færdig og så gå til næste opgave«, siger Thomas Habekost.
Vi skal dog ikke være nervøse for at tænke for meget. Alligevel kan nogen være generet af følelsen af at tænke for meget.
»Nogle psykiatriske patienter kan være ramt af tankemylder, hvis de for eksempel har skizofreni. De kan være generede af, at de ikke selv kan styre, hvad deres tanker handler om, og at flere tanker hele tiden dukker op samtidig,« siger Thomas Habekost.
Tankemylder kan også findes hos alle andre, hvor mange ofte oplever det om aftenen, inden de falder i søvn. Men det er ikke tidsbestemt, hvornår man har flest tanker på dagen.
»Det er meget individuelt. Det handler om, hvornår man er i mentalt højt gear, versus hvornår man er rolig og døsig. Dagsrytmer kan være forskellige blandt mennesker,« siger Thomas Habekost.
Send spørgsmål til Spørg Videnskaben
Det er altså ikke lige til at undersøge, hvor mange forskellige tanker den menneskelige hjerne kan tænke på samme tid. Og det er derfor endnu ikke bestemt, om hjernen kun kan tænke én tanke ad gangen, flere samtidigt, eller om forestillingen af ens tanker bare er en illusion.
Det kræver, at forskerne finder én gældende definition på, hvad en tanke er og dernæst en videnskabelig metode til at måle tankerne i hjernen med nøjagtighed.
Indtil videre er det ét af videnskabens endnu ubesvarede spørgsmål. Så det må vi lade forskerne tænke lidt videre over – måske med én tanke ad gangen eller et par stykker samtidig.
Vi takker Jan mange gange for at sende sit gode spørgsmål til Spørg Videnskaben og kvitterer med en af Videnskab.dk’s flotte T-shirts.
Ligeledes en stor tak til hjerneforskerne Morten Storm Overgaard og Thomas Habekost for at gøre os lidt klogere på hjernens evne til at tænke, selvom vi endnu ikke har det endelige svar. Men som Morten Storm Overgaard siger, er det nogle gange »mere spændende at høre om metoden og tankerne bag begreberne end svaret på spørgsmålet i sig selv«.
Så kan I tænke lidt over det.
Hvis det giver anledning til endnu flere ubesvarede spørgsmål om videnskaben, så tøv ikke med at sende dem til os på e-mailadressen sv@videnskab.dk.
