»Du har meget lidt diskplads tilbage.«
Denne advarsel popper op nede i højre hjørne af computerskærmen, hvis du propper computerens harddisk med gigabyte efter gigabyte af tekst, billeder, spil og anden data.
Men hvad med din egen harddisk – hjernen – kan den også blive fyldt til randen?
Det lå vores videbegærlige læser Simon Andersen og spekulerede over en nat, og han skrev derfor ind til Spørg Videnskaben:
»Hvor meget plads har den menneskelige hjerne egentlig? Og vil man nogensinde kunne løbe tør for plads?« lyder spørgsmålene fra Simon Andersen.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Vi kan altid lære mere
Her på redaktionen er vi altid klar på at hælde mere viden ind i hovedet, og vi ringer derfor til hjerneforsker Jesper Mogensen, der er professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.
Han må om nogen have hjernen fuld af viden om, hvad den gråhvide masse kan rumme.
Hjerneforskeren forklarer, at Simon Andersen roligt kan blive ved med at suge information til sig resten af livet, uden at han risikerer at overskride en øvre grænse for lagerplads.
»Med sygdomme eller meget fremskreden alder vil der kunne komme nogle forringelser i, hvor godt du lærer noget, men der er intet, der taler for, at nogen på et tidspunkt er nået op på et maksimum,« siger Jesper Mogensen.
Hjernens kapacitet kan måles på to måder
Til gengæld er det straks sværere at svare på, hvor meget information hjernen maksimalt kan indeholde.
I teorien kan man regne det ud på to måder:
- Enten ved at man finder ud af, i hvilken form information lagres i hjernen, og hvor mange af disse ‘lagerpladser’, som hjernen indeholder.
- Eller ved at man finder et eksempel på et menneske med en hjerne, hvor den maksimale grænse er nået, og derefter måler, hvor meget personen har lært igennem sit liv.
\ Læs mere
Hjernens lagring er et mysterium
Desværre er den første metode ikke en mulighed på nuværende tidspunkt, for forskerne aner dybest set ikke, hvordan hjernen gemmer information.
\ Hvordan gemmer hjernen information?
For at kunne reparere noget, der er i stykker, skal man først vide, hvordan det normalt fungerer. Derfor arbejder hjerneforskere på at afsløre, hvordan hjernen lagrer information.
Ved at forstå den mekanisme vil man bedre kunne behandle patienter med hjernesygdomme og måske også forebygge sygdommene.
Ingeniører er også interesserede i at få en bedre forståelse af hjernen, så de kan bygge computerhardware, der arbejder parallelt ligesom hjernen, og som mere effektivt kan bearbejde billeder og genkende mønstre end traditionelle computere.
Når vi for eksempel skal huske en side med tekst, kan forskerne se, at der sker ændringer i hjernen. Men hvad disse ændringer helt præcis består af, hvor mange ændringer der er, og hvor mange steder i hjernen de finder sted, er forskerne langt fra at kunne besvare, fortæller Jesper Mogensen.
»Vi ved med rimelig stor sikkerhed, at ændringer i nervecellernes forbindelsesmønstre er en vigtig mekanisme, når vi lagrer information. Informationen bliver i en vis forstand udskrevet i form af netværksforbindelser mellem nerveceller. Men detaljerne om, hvor mange forbindelser, der ændres per informationsenhed, og hvordan informationen lægges i de her netværk, vil være en helt anden historie, som vi slet, slet ikke kender endnu,« siger Jesper Mogensen.
Hjernen gemmer altså på mange hemmeligheder, som forskning og moderne teknologi endnu ikke har afsløret.
Med hjerneskannere kan forskerne få et overblik over aktiviteten rundt om i hjernen, men ikke ned på de enkelte forbindelsesniveauer. Forbindelserne kan de til gengæld se i mikroskoper, men der kan de kun holde øje med ændringer et enkelt sted og ikke alle andre steder i hjernen.
»Hvis man læser en side tekst, er det formentlig millioner af forbindelser, der ændres i en meget stor del af hjernen, og det gør, at kompleksiteten er enorm. Vi er ikke i nærheden af at have en egentlig forståelse af, hvordan hjernen funktionelt er organiseret. Alle lærebogsudgaverne er alt for simple,« forklarer Jesper Mogensen og tilføjer, at forskerne er på vej mod helt nye opfattelser af hjernens organisation.
I praksis løber hjernen aldrig tør for plads
Det er heller ikke muligt at bruge den anden metode til at udregne hjernens lagerkapacitet, for der findes ikke et eksempel på et menneske, hvis hjerne er totalt fyldt op.
»Rent teoretisk er det svært at forestille sig et system, der ikke har et maksimum. Men i praksis kommer vi ikke ud for, at en rask hjerne når frem til, at den ikke kan holde mere information,« siger Jesper Mogensen.
Det er ikke engang sikkert, at det er nok, selv hvis man leger med tanken om at finde et menneske med en propfyldt hjerne.
»Det ville i sig selv være svært, hvis man skulle til at måle, hvor meget information den person havde taget til sig i livets løb, men det ville dog være en teoretisk mulighed for at besvare spørgsmålet,« siger Jesper Mogensen.
Jo mere du har på hjernen, des bedre lærer du
Det er altså med forskernes nuværende viden umuligt at sige, hvor stor hjernens lagerkapacitet er. Men du skal i hvert fald ikke være nervøs for at overfodre din hjerne med viden. Tværtimod, bemærker Jesper Mogensen, for jo mere du har lært, des bedre tager du ny information til dig.
»Mennesker, som begynder at blive ramt af sygdomme som demens, eller som kommer op i alderen, klarer sig faktisk bedre, jo mere information de har taget til sig i livets løb. Det taler jo absolut heller ikke for, at deres problemer hænger sammen med, at de har for meget information liggende – tværtimod.«
»Det er formentlig, fordi den nye information, du tager imod, bliver lettere lagret, integreret og anvendt, jo mere komplekse og veludviklede netværk, du har i forvejen. Det hænger sammen med, at du ikke har et ledigt netværk liggende til ny information. Du inkorporerer det i de netværk, du har allerede. På den måde bliver du bedre og bedre til at lære og huske,« siger Jesper Mogensen.
Hjernens lagring fungerer dermed helt anderledes end i en computers harddisk, hvor en del af harddisken er fyldt med data, mens en anden del består af fri plads, hvor ny data bliver lagt. I hjernen gemmes ny information i netværk, der i forvejen indeholder information.
\ Læs mere
Du lærer nemmere om det, du ved noget om
Hjernen adskiller sig også fra en harddisk ved, at hjernen er bedre til at lagre og huske noget nyt, hvis den i forvejen indeholder viden om det samme emne.
»Personer lærer bedre inden for noget, de har erfaring i, fordi de har mere veludviklede netværk til den type information end til noget alment. Hvis du har en computer med en given harddiskstørrelse, så bliver den ikke bedre til at rumme information om noget, der svarer til det, du i forvejen har lagt ind, end til at gemme noget ny information. Men det bliver hjernen. Jo mere erfaring man har på et område, des bedre bliver hjernen til at lagre information på det område,« siger Jesper Mogensen.
Vil du blive bedre til at huske og lære nye ting, så skal du altså bare suge viden til dig inden for et område, og så vil du have nemmere ved at lære om det samme emne fremover, lyder rådet fra Jesper Mogensen.
Den opskrift må man sige, at Simon Andersen fulgte, da han skrev ind til Spørg Videnskaben. Han ved nu en smule mere om sin hjerne, der efter at have gemt informationerne fra denne artikel i sig er endnu mere klar på at modtage ny viden – især om hjernen.
Simon Andersen modtager også en Videnskab.dk-T-shirt som tak for spørgsmålet. Vi sender ligeledes en tak til professor Jesper Mogensen, for at han hjalp med at svare på spørgsmålet.
Du kan selv forsøge at fylde det enorme lager i dit hoved ved at gå på opdagelse i Spørg Videnskabens arkiv eller skrive ind med dit eget spørgsmål på mailadressen sv@videnskab.dk.
