Hvad er egentlig godt for børns hjerneudvikling?

Ifølge anbefalinger fra den norske regerings såkaldte skærmbrugsudvalg kan skærme være skadelige for børn og unge.

For meget skærmtid kan føre til forringet søvn, påvirke koncentration og læring, og sociale medier kan føre til dårligere mental sundhed og trivsel, skriver skærmbrugsudvalget.

Forskere er også bekymrede for, at skærmbrug hæmmer hjerneudviklingen hos børn og unge.

Så hvad bør de gøre i stedet?

Stimulering af hjernen

Meget af hjernens udvikling er styret af gener, men oplevelser og erfaringer er også vigtige.

I barndommen er hjernen mere plastisk, altså formbar, og dermed er den også mere modtagelig for påvirkning.

Det kan være overvældende for forældre til små børn at tage højde for - de er trods alt ansvarlige for at sikre, at børnene får de rigtige oplevelser, der former deres hjerner.

Men naturen har sørget for, at hjernen udvikler sig hensigtsmæssigt, så længe børnene får den rigtige mad, søvn og oplevelser – eller såkaldt stimulering.

Stimulering kan være alt fra den musik, vi lytter til, de mennesker, vi kan lide, de bøger, vi læser, til den opdragelse, vi får.

»Hjernen skal arbejde aktivt i den virkelige verden i stedet for at blive passivt underholdt foran en skærm,« siger Audrey van der Meer, som er professor i neuropsykologi ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet.

»Mange tror, ​​at vi er vores hjerne, og at vi bruger vores hjerne til at tænke og føle. Jeg foretrækker at sige, at vi er vores krop, og at bevægelse er hjernens sprog.«

Klatre, løbe og finde

Den menneskelige hjerne har udviklet sig over millioner af år, så den kan styre kroppen og få den til at opføre sig på en måde, der gør det muligt for os at overleve.

Det involverer at løbe, klatre, jage, grave og finde.

»Når vi sidder passivt foran en skærm, stimulerer vi ikke hjernen i samme grad, som når vi bruger hele vores krop og alle vores sanser i den virkelige verden,« siger Audrey van der Meer.

Hun mener, at skærmene passiviserer os, og at de er dårlige, todimensionelle kopier af de varierede omgivelser, vi lever i – uden smag, lugt, kropskontakt og kropssprog.

Hurtig hjerneudvikling hos babyer

Vidste du, at hjernen bliver fordoblet i både størrelse og vægt i løbet af det første leveår? Eller at der opstår op til 1.000 nye forbindelser mellem hjerneceller i sekundet?

Audrey van der Meer beskriver det på denne måde:

»Forbindelserne i babyhjernen starter som kringlede og utydelige skovstier. Gradvist bliver de forvandlet til brede og lige motorveje, der hurtigt og effektivt kan transportere store mængder information og viden. Og det er input fra det omkringliggende miljø, der forvandler dem.«

Tale flere sprog

At tale flere sprog er en aktivitet, der er god for hjernen, ifølge Audrey Van der Meer. Børn forstår sprog længe før, de selv begynder at tale.

Allerede i livmoderen suger fosteret melodien og intonationen i modersmålet til sig, siger forskeren.

»For at lære et sprog skal vi aktivt eksponeres for sproget. Med andre ord er kan man ikke tilegne sig sprog gennem radio eller tv,« siger hun.

Mange forældre bruger i dag babytegn, ifølge Audrey van der Meer. Det er en form for kommunikation, hvor forældre og babyer bruger simple tegn til at tale med hinanden. Det er også godt for hjernen.

»Det giver babyer fra omkring otte måneder mulighed for at fortælle, at de vil have mælk i stedet for vand,« siger Audrey van der Meer.

Farvelægning og fingerhækling

For børn i børnehavealderen er opgaver, der kræver øje-hånd-koordination, vigtige for finmotorikken.

Det kan være farvelægning, fingerhækling og at lege med perler.

Også sanglege som »pegefinger, pegefinger, hvor er du?« er gode, for det kræver faktisk en hel del koordination at finde den rigtige finger, som skal op og vinke.

Skrive med blyant

Det er også godt for hjernen at skrive med blyant.

»Norske lærere i de første klassetrin klager over, at seksårige i dag knap nok ved, hvordan man holder på en blyant,« siger Audrey van der Meer.

»Vi ved fra vores hjerneforskning, at det at tegne eller skrive i hånden er fremragende hjernestimulering.«

I et af studierne brugte deltagerne flere dele af hjernen, når de skrev i hånden end på et tastatur.

»Sproget bør også stimuleres helt fra starten ved at tale med barnet om, hvad det laver,« siger Audrey van der Meer.

»Hjernen bliver struktureret på helt andre måder, når barnet bruger tid sammen med familie og venner og lærer om relationer, især med direkte ansigt-til-ansigt kontakt.«

Minimal skærmtid for små børn

Det er især de yngste, mellem 0 og 5 år, der bør have mindst mulig skærmtid, ifølge Audrey van der Meer.

Det er også det norske skærmbrugsudvalgs holdning.

Og det handler egentlig ikke om, hvad de små børn laver, når de sidder foran en skærm – om de spiller spil eller ser tegnefilm – det er alt det andet, de går glip af.

»Små børn har så meget at lære på meget kort tid, at de simpelthen ikke har råd til at bruge deres værdifulde tid på at få leveret oplevelser på en skærm,« siger Audrey van der Meer.

At lære af at lege

Er al tid foran en skærm virkelig spildt tid for hjernen?

»Forskningen her springer i alle retninger,« siger Lars Wichstrøm, som er professor i psykologi ved NTNU.

I hvert fald når det kommer til gaming.

Mens en del studier peger på, at gaming kan hæmme god kognitiv udvikling, viser andre studier det modsatte – at man faktisk bliver klogere.

Studier ved Universitetet i Oslo har blandt andet vist, at hjernen ændrer sig af at spille computerspil, og i et nyt studie fra Tyskland lærte deltagerne sociale færdigheder ved at tilpasse sig i spillet.

Der forskes meget i skærmbrug, og hvordan det påvirker både voksne og børn, og der er meget, vi stadig ikke ved.

»Derfor er det bedst med varieret aktivitet i form af leg, aktiviteter og samvær med andre,« slutter Lars Wichstrøm.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.