Når tæver er i løbetid, kan ingen føle sig sikre.
Pludselig kan en kåd hanhund springe op ad dit ben.
Når rådyrene er i brunst, går bukkene amok. De markerer territorier, jager rivaler væk og udsender hæse gøende lyde.
Hos de fleste dyr findes der en bestemt parringstid. Uden for den kan hunnerne ikke blive drægtige.
Hvorfor gælder det ikke for os mennesker?
Mennesker har sex hele året
Mennesker har sex året rundt. Det har grise også.
Søer kommer i brunst cirka hver 21. dag året rundt. Cyklussen varer mellem 18 og 24 dage, og selve perioden, hvor de er parringsvillige, varer som regel to til tre dage.
Vi mennesker har derimod sex, når det passer os, og vi er hverken styret af årstider eller menstruationscyklus.
»En af de ting, der gør mennesket unikt, er, at vi kan have sex hele året, når som helst,« siger Thomas Haarklau Kleppestø, som er forsker ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU.
Kvinders menstruationscyklus fortsætter året rundt, og mænd producerer sædceller kontinuerligt. Det betyder, at mennesker kan blive gravide og få børn uanset årstid.
Kvinder afslører ikke, hvornår de er frugtbare
Kvinder har det, forskere kalder skjult ægløsning.
Det betyder, at kvinder ikke udviser synlige tegn, lugte eller fysiske forandringer, når de er mest frugtbare.
»Hos arter med en tydelig brunst bliver hunnen synligt frugtbar i korte perioder, mens mennesker ikke har lige så tydelige ydre signaler om, hvornår tiden er inde,« forklarer Thomas Haarklau Kleppestø.
Alligevel sker der forandringer.
For mere end 20 år siden blev et studie offentliggjort, som viser, at kvinder bliver opfattet som mest attraktive under ægløsning. Et andet studie peger på, at kvinders hjerner ændrer størrelse i løbet af menstruationscyklussen.
Selvom ægløsningen er skjult, er den altså ikke nødvendigvis usynlig.
Thomas Haarklau Kleppestø fortæller, at der er flere teorier om, hvorfor kvinder også har lyst til sex uden for ægløsningen.
Nyfødte babyer er hjælpeløse
»En evolutionær teori er, at sex året rundt er en måde at fastholde en fast partner på,« siger han.
Det hænger ifølge teorien sammen med de babyer, vi mennesker får.
»Menneskebabyer er på mange måder født for tidligt, og der går meget lang tid, før de bliver selvstændige,« siger Thomas Haarklau Kleppestø.
\ Læs også
Mens hjortekalve om end lidt vaklende rejser sig og går kort efter fødslen, og ællinger svømmer få timer efter, at de er klækket, er menneskebabyer fuldstændig hjælpeløse.
De begynder først at gå, når de er omkring et år gamle, og de kan på ingen måde klare sig selv. De er afhængige af omsorg fra både forældre og andre voksne.
Vores store hoveder
Det kan hænge sammen med naturlig selektion og menneskets store hjerne.
De individer, der var bedre til at tilpasse sig deres omgivelser, havde større chance for at overleve og få afkom. Over tusindvis af år har det bidraget til, at menneskets hjerne er blevet større.
Men store hjerner giver også store hoveder.
Derfor må menneskebørn fødes tidligere, end de ellers ville, for at kunne passere gennem fødselskanalen.
»Derfor mener nogle forskere, at det er derfor, kvinder kan have sex hele året. Det kan have fremmet monogami og gjort det mere sandsynligt, at mænd og kvinder samarbejder om at opfostre barnet, indtil det kan klare sig selv,« siger Thomas Haarklau Kleppestø.
Kan mennesker alligevel have en slags brunst?
Det betyder dog ikke, at menneskers kærlighedsliv er helt uafhængigt af årstiderne.
Den 21. april er den dag, hvor flest nordmænd har fødselsdag.
Faktisk er april den måned med flest fødselsdage ifølge SSB, som er den norske pendant til Danmarks Statistik - og så man er typisk lavet midt i juli året før.
Herhjemme viser det sig, at særligt marts og april er rige på fødselsdage, og i tidligere opgørelser har 21. marts været den mest almindelige fødselsdag.
Altså en produktionsdato i juli-august året før.
Thomas Haarklau Kleppestø mener, at de små sæsonudsving først og fremmest skyldes, at mange holder ferie, at vejret er varmere, og at vi har mere tid til at have sex om sommeren.
»Det har nok ikke så meget med biologisk tilpasning at gøre,« siger han.
Både dagslys og temperatur påvirker nemlig sexlysten.
Måske er det netop dét, der gør menneskets reproduktion så særlig: Den styres ikke af en biologisk rytme, men i høj grad af de sociale og kulturelle rytmer i vores liv.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
