Computer og tablets har i de senere år vundet indpas på skoler og uddannelsesinstitutioner, hvor de nu er effektive redskaber for elever og studerende.
De fleste skriver nok hurtigere på tastaturet, end de formår at skrive med en kuglepen eller blyant.
Ikke desto mindre bliver det stadig diskuteret: Er det lige så godt at taste som at skrive? Det tyder et nyt studie fra Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) ikke på.
Studiet, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Psychology, er lavet på baggrund af data om 36 undersøgelsesdeltagere, som alle var universitetsstuderende.
De fik 256 små sensorer monteret på hovedet, som skulle måle deres hjerneaktivitet.
De studerende fik besked på at skrive bestemte ord enten på skærmen eller i hånden. Hvis de skrev digitalt, brugte de én finger på tastaturet.
Når de skrev i hånden, foregik det med en digital pen på en skærm. Samtidig målte sensorerne aktiviteten i de forskellige dele af hjernen i fem sekunder.
Målingerne viste, at flere dele af hjernen arbejdede sammen, når deltagerne skrev i hånden, og hvis de skrev på et tastatur, kunne forskerne ikke se den samme stigning.
Behøver vi at mærke bogstaverne på kroppen?
Forskerne forventer, at resultaterne ville være de samme, hvis eleverne brugte en kuglepen med blæk på papir i stedet for den digitale håndskrifts-løsning.
»Vi har vist, at forskellene i hjerneaktivitet er forbundet med den omhyggelige udformning af bogstaver i hånden. Man bruger sanserne mere,« siger en af forskerne bag studiet, neuroforsker Audrey van der Meer ,i en pressemeddelelse.
Forskerne tror simpelthen ikke på, at de simple og gentagne bevægelser, vi bruger, når vi skriver på et tastatur, gør det samme.
Forskerne fortæller, at børn, der har lært at læse og skrive på tablets, kan have svært ved at forstå forskellen mellem spejlede bogstaver, som eksempelvis 'b' og 'd'.
De har bogstaveligt talt ikke mærket på kroppen, hvordan det føles at forme disse bogstaver, fortsætter Audrey van der Meer.
»Nødvendigt for den bedst mulige udvikling af hjernen«
I en artikel fra OsloMet i 2021 talte Ingeborg Stana, som er professor i billedkunst, om samme emne.
»Når vi bruger pen og papir, bliver flere dele af hjernen aktiveret, end når man skriver på et tastatur. Håndskrift giver hjernen flere stikord til at huske,« forklarede Ingeborg Stana i artiklen.
»Kort sagt, er det helt afgørende for den bedst mulige udvikling af hjernen. Det kan gå ud over præstationen i skolen, hvis hjernen ikke udvikler sig optimalt,« sagde Ingeborg Stana i 2021.
Men ikke alle er helt enige med forskningsresultaterne fra NTNU.
Kritisk overfor 2020-studie
I 2020 udgav NTNU-forskere et studie om samme emne, hvor 12 børn og 12 voksne var involveret.
Det fik lektor Jan Frode Lindsø til at udtrykke sin skepsis over for studiet og resultaterne i et debatindlæg. Han mente, at der ofte dukker unuancerede mediehistorier op om, hvad forskere finder frem til i forbindelse med sådanne studier.
Han stillede blandt andet spørgsmål til sammenhængen mellem hjerneaktivitet, og hvad folk rent faktisk lærer.
Forskerne fremhævede da også selv denne usikkerhed i studiet fra 2020.
Man kan nemt lære pensum uden pen og papir. Det sagde universitetslektor Marianne Hagelia i en artikel skrevet af Universitetet i Sydøst-Norge, publiceret i 2018. I artiklen gav hun tips til at lære effektivt med digitale redskaber
Hun mente ikke, at eleverne skulle stole på deres hukommelse.
»Du føler måske, at det er spild af tid, men det er faktisk smart at finde gode apps og redskaber og bruge lidt tid på at lære at bruge dem. Det er jeg meget opsat på, at vores elever skal lære. De spilder så meget værdifuld tid, fordi de ikke har gode redskaber til noter,« sagde Marianne Hagelia.
Hun fortalte, at mange forbinder studieteknik med at lytte til en underviser, læse, fremhæve vigtige ord og tekst, skrive en forkortet version ned i notesbogen – og så terpe.
»Blot at skrive af fra bogen eller noterne fra en forelæsning uden på et senere tidspunkt at gennemgå eller omskrive noterne, er virkelig spild af tid,« fortsatte hun.
Vi skal ikke skaffe os helt af med computeren
Eleverne skal fortsat træne at skrive i hånden, mener forskerne.
Selvom NTNU-forskerne kæmper for mere pen og papir, mener de ikke, at vi skal tilbage til en tid uden pc'er og tablets.
»Der er en del beviser på, at eleverne lærer og husker mere, når de tager forelæsningsnoter i hånden. Samtidig kan det være mere produktivt at bruge en computer med et tastatur, når man skriver en lang tekst eller et essay,« slutter Audrey van der Meer.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
