Kan babyer kommunikere med tegnsprog?

»VRÆÆÆÆÆÆÆÆL!«

De fleste nybagte forældre har prøvet at stå på hovedet, når deres lille guldklump ikke er til at trøste. Måske vil han have sutten? Måske skal han skiftes? Eller han er måske sulten? Tørstig? Træt?

Men der er ingen grund til panik. Den febrilske gætteleg kan nemlig undgås, hvis forældrene tidligt lærer babyen at lave simple tegn til at udtrykke sine tanker – såkaldt ‘babytegnsprog’ eller ‘babysigning’. (Se faktaboks længere nede på siden)

Hvad siger forskningen om babytegnsprog?

Det mener i hvert fald fortalerne for den nye dille, der på det seneste har vundet indpas blandt mange nybagte, danske forældre – heriblandt en af vores læsere, Jacob Wilms, der er far til en 2-årig og har barn nummer to på vej.

»Vi har brugt babytegnsprog med vores første barn og vil helt sikkert også bruge det med barn nummer to, da det har været en ovenud succes, selv om jeg var skeptisk, da min kæreste i starten introducerede mig for fænomenet,« fortæller han i en mail til Videnskab.dk.

Jakob Wilms vil dog gerne vide, hvad forskningen egentlig viser om fænomenet.

»Jeg har hørt, at babytegn til hørende børn øger barnets kommunikative evner – både som spæd og i tumlinge-årene. Men er det egentlig dokumenteret? Og er der eventuelt nogle negative konsekvenser ved at lære sin baby tegnsprog?« spørger han.

’Babytegn’ – ikke ’babytegnsprog’

Spørg Videnskaben vil da gerne hjælpe med at undersøge, hvad der er op og ned, når det handler om så vigtigt et emne som børn og lærdom.

Derfor ringer vi straks til professor Elisabeth Engberg-Pedersen, der forsker i børnesprog og dansk tegnsprog på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Hun om nogen må vide besked.

Elisabeth Engberg-Pedersen kender da også godt fænomenet, selv om hverken hun eller andre i Danmark har forsket i babytegnsprog – eller ’babytegn’, som hun mener, det bør hedde, da tegnene er for simple til at kunne sidestilles med tegnsprog.

Spædbørns lyde er svære at tyde

Ifølge Elisabeth Engberg-Pedersen er en af pointerne med babytegnene, at de giver børnene og forældrene et fælles sprog, der gør forældrene i stand til at forstå og genkende deres børns signaler, bedre end de forstår barnets pludren.

»Før barnet lærer at tale, ved vi nemlig ikke præcis, hvornår forældrene bliver i stand til med sikkerhed at genkende deres børns signaler – hvad enten der er tale om lyde eller gestus.«

»Små børn bruger en masse lyde, når de er i pludrestadiet, og de kan også godt forsøge at efterligne det, forældrene siger. Men det er ikke sikkert, at forældrene genkender lydene, ligesom det ikke er sikkert, at lydene rent faktisk er intenderede – dvs. ment som kommunikative signaler fra barnets side,« beskriver hun.

For at noget kan siges at være kommunikativt, skal man være sikker på, at andre kan genkende det, man siger – og at barnet uden tvivl mener det, man genkender. Og det er i sagens natur ikke nemt, når det handler om spædbørn.

Her er idéen med babytegn, at tegnene er nemmere at genkende end lyde – både for børnene og forældrene.

»Det kan dog stadig også bare være, fordi vi ikke forstår spædbørnenes lyde i begyndelsen. For at vide med sikkerhed, hvordan det hænger sammen, er der brug for flere videnskabelige studier,« tilføjer hun.

Forskere undersøgte børns udvikling – med og uden babytegn

Men babytegn er tilsyneladende ikke et emne, der er forsket meget i – heller ikke i udlandet. Spørg Videnskaben har dog fundet et amerikansk studie, som vi har bedt Elisabeth Engberg-Pedersen om at se nærmere på.

I studiet, der blev finansieret af den amerikanske sundhedsstyrelse, National Institutes of Health (NIH), har de amerikanske psykologer, Susan W. Goodwyn, Linda P. Acredolo og Catherine A. Brown, undersøgt børns sproglige udvikling fra fødslen til 3-års alderen med og uden brug af babytegn.

Dermed kunne forskerne evaluere, hvad brugen af simple gestus og signaler havde af betydning for børnenes talte sprog.

103 børn deltog i studiet

103 spædbørn deltog i projektet. Børnene blev opdelt i tre grupper:

1. En gruppe, hvor forældrene kombinerede babytegn og talesprog til at kommunikere med børnene
   
2. En gruppe, hvor forældrene hverken fokuserede på at bruge babytegn eller talesprog. Dvs. forældrene brugte nogle gestus naturligt, men ikke systematisk
   
3. En gruppe, hvor forældrene fokuserede på at bruge talesprog

Den sidste gruppe var med for at sikre, at det ikke var selve det forhold, at forældrene havde fået instrukser i at fokusere på kommunikationen med barnet, som gjorde, at børnene i den første gruppe havde fremgang.

Babytegn styrkede børnenes talesprog

Resultatet viste, at børnene gik mere frem sprogligt, hvis deres forældre brugte en kombination af tale og gestus, fra børnene var 11 måneder, sammenlignet med de børn, hvis forældre ikke var blevet instrueret om at bruge tegn eller gestus.

De børn, hvis forældre var blevet instrueret i at fokusere på tale, gik heller ikke frem i samme omfang, som de børn hvis forældre var instrueret i at bruge ord og gestus sammen.

På baggrund af studiet mener Elisabeth Engberg-Pedersen derfor ikke, man skal underkende betydningen af, at babytegn kan fremme børnenes talesprog – i hvert fald i starten.

Hun efterlyser dog videre videnskabelige undersøgelser af, om den lidt hurtigere udvikling i sprogtilegnelsen i perioden op til 3 år spiller nogen som helst rolle for barnets sprogudvikling på længere sigt.

»Undersøgelsen går op til 36 måneder, men hvordan ser børnenes sprog ud ved skolestart? Er der stadig en forskel på de to børnegrupper? Hvis ikke, kan man jo spørge, hvilken betydning det har, at man har brugt babytegn til barnet i en yngre alder. Og hvad med ved 12 år? Så er det helt andre mål der er relevante,« erklærer hun.

Babytegn hæmmer ikke sproglig udvikling

Oprindeligt blev det amerikanske studie lavet for at undersøge, om brugen af babytegn hæmmede børnenes sproglige udvikling. Mange kritikere af babytegn mente nemlig, at tegnene lagde hindringer i vejen for udviklingen af børnenes talesprog.

Men Elisabeth Engberg-Pedersen mener ikke, der er grund til bekymring.

»Ifølge studiet har brugen af babytegn snarere gavnlige effekter på børnenes sproglige udvikling. Men hvis jeg skal tale ud fra min egen viden om sprogtilegnelse, vil jeg gætte på, at babytegn på længere sigt hverken fremmer eller hæmmer barnets lydopfattelse,« siger hun.

Hun henviser dog til psykolog Palle Vestberg med det spørgsmål. Han er tidligere forstander på Døveskolen på Kastelsvej i København og har igennem mange år observeret, hvordan tegnsprog påvirker både døve og hørende børns talesproglige udvikling.

Babytegn skal kombineres med talesprog

Palle Vestberg viser sig at være enig med Elisabeth Engberg-Pedersen i, at babytegn ikke skader børns talesproglige udvikling.

»Nej, det mener jeg slet ikke, man skal være bange for. Ikke når der er tale om normalt hørende børn, der både bliver stimuleret med tegn og talesprog.«

Situationen kan være en anden i det øjeblik, det drejer sig om børn med høretab og høreapparat eller Cochlear Implant (CI) (se faktaboks).

»I den forbindelse har man tidligere set eksempler på børn, der er vokset op med døve forældre, hvor forældrene kun har brugt tegnsprog til at kommunikere med børnene. De børn har haft problemer med deres talesproglige udvikling. Men det var før i tiden, da man ikke var opmærksom på, at børnene også skulle høre talesprog,« siger han.

»Så længe forældrene kombinerer tegnene med det almindelige, danske talesprog, mener jeg, at man roligt kan bruge babytegn til spædbørn, hvis man synes,« siger han.

Tag gerne udgangspunkt i personlige gestus

Ifølge Palle Vestberg vælger en del af de undervisere, der arbejder professionelt med babytegn i pædagogiske sammenhænge, at tage udgangspunkt i visse tegn fra voksne døves tegnsprog.

»Det er der for så vidt ikke noget i vejen for, der findes jo tegnordbøger. Men de allerfleste forældre og børn udvikler helt naturlige gestus i deres indbyrdes kommunikation. Faktisk er det ofte barnet selv, der er primus motor og starter en bestemt gestus, hvorefter forældrenes reaktion på denne gestus giver bevægelsen ‘symbolværdi’. Så hvorfor ikke tage udgangspunkt i disse spontane tegn, hvis man vil bruge babytegn,« slutter han.

Med den opfordring sender Spørg Videnskaben baby-håndtegn til forskerne for de oplysende svar. Og tak, til Jakob Wilms for det gode spørgsmål – vi kvitterer med en Videnskab.dk T-shirt.

Har du selv et emne, du gerne vil have belyst, så send en mail til redaktion@videnskab.dk. Eller du kan læse svarene på 77 af Spørg Videnskabens bedste spørgsmål i vores bestseller ’Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?’.