Skader skærmen mit lille barns hjerne?

Der har længe været meget debat om børn og teenageres skærmtid. Samtalen fokuserer primært på, hvordan smartphones og sociale medier kan påvirke hjernens udvikling.

Som neuroforsker og nybagt mor var jeg nysgerrig på, hvordan jeg skulle håndtere spørgsmålet om skærmtid i forhold til mit eget barn.

Er det eksempelvis OK for hende at se visse børneprogrammer på en iPad, eller kan det være skadeligt?

For selvom skærmtid ikke anbefales til børn under to år, så ved vi, at de bliver udsat for det.

I et studie, der analyserede YouTube-videoer af børn, der bruger en iPad, havde de fleste børn i alderen 12-17 måneder allerede oparbejdet en moderat evne til at bruge en tablet - og når de er over to år, er det mere end 90 procent, der kan bruge en tablet.

Det er allerede ret almindeligt at se etårige bruge en tablet, og der er en masse apps og shows målrettet småbørn.

Derfor er jeg dykket ned i den eksisterende forskning om skærmtids påvirkning af hjernens udviklingen hos små børn.

De første år er kritiske for hjernens udvikling

De første par år af vores liv er en kritisk periode for hjernens udviklingen.

Ved fødslen vejer barnets hjerne omkring 25 procent af deres endelige hjernes voksenvægt, og ved udgangen af det første år vejer hjernen cirka 70 procent af voksenvægten.

Hjernen tager de sidste 30 procent på over de næste par år. Det vil sige, at hjernen i de tidlige år vokser med galoperende hastighed, indoptager alle de nye erfaringer og skaber nye forbindelser i hjernen.

Men det betyder også, at hjernen er modtagelig for negative interaktioner.

Har tid foran en skærm en plads i livet så tidligt? Hvad får børn, der ikke engang kan tale endnu, ud af interaktionerne med skærmen?

Menneskelige interaktioner holder på opmærksomheden

Et canadisk studie fra 2023 undersøgte seks til 14 måneder gamle babyers opmærksomhed ved en livekoncert versus en optagelse af en koncert.

I forhold til babyerne, der så livekoncerten, blev babyerne, der så en optagelse af koncerten derhjemme, lettere distraheret og havde kortere opmærksomme perioder.

Selvom babyerne, der kom med til koncerten, egentlig bare sad og ikke blev interageret med, var der alligevel noget ved at se koncerten live, der gjorde en forskel.

Babyerne, der så koncerten live, havde en mere vedvarende opmærksomhed, og børnene var overordnet mere opmærksomme.

At se folk spille på instrumenter, at have denne interaktion og den sociale sammenhæng var meget
mere fængende end at sidde derhjemme og se på en skærm.

Menneskelig interaktion giver mere synkroniseret hjerneaktivitet

Det lader altså ikke til, at hvad som helst kan formidles fuldt ud online, hvilket koncertstudiet også indikerer.

Det er også blevet vist i et studie fra 2022, der anvender hjerneskanningsteknikker.

Her undersøgte man hjerneaktiviteten hos børn i alderen 10-14 år, mens de talte med deres mor - enten ansigt til ansigt eller via videochat.

I løbet af opkaldet brugte forskerne EEG til at måle hjerneaktiviteten hos både moderen og barnet, og de ledte efter synkronisering mellem deres indbyrdes signaler, hvilket kaldes hjerne-til-hjerne-synkronisering.

Forskerne observerede, at live-interaktionen fremkaldte ni neurale forbindelser, mens videochatten kun resulterede i én.

Aktivering af forbindelser i hjernen er vigtig for udviklingen

Måske undrer du dig over, hvorfor vi skal bekymre os om, at hjernerne bliver synkroniseret, når vi fører en samtale.

Det er vigtigt, fordi det har at gøre med social udvikling. Synkronisering er et tegn på engagement, på at man læser den andens kropssprog, aflæser ansigtssignaler og matcher dem.

Selvfølgelig hjælper videochat til at holde kontakten, men jeg tror de fleste vil sige, ‘det er bare ikke det samme’.

Denne form for hjerne-synkronisering er også vigtig for småbørn, fordi de lærer at engagere sig socialt og interagere med andre.

Hvid substans i hjernen er relateret til social udvikling

Når hjernen stimuleres, og mange forskellige hjerneområder skal aktiveres i forbindelse med en aktivitet – for eksempel ved sociale interaktioner, hvor man skal aflæse kropssprog, lytte til ny information, overveje, hvad man skal sige – har det effekt på hjernens hvide substans.

Hjernen kan groft sagt opdeles i grå substans og hvid substans:

• Den grå substans er den ydre del af hjernen og indeholder mange nerveceller
• Den hvide substans er den indre del af hjernen, hvor alle forbindelser fra forskellige dele af hjernen løber - en motorvej for hjernesignaler

Den hvide substans er hvid i farven på grund af noget, der hedder myelin, som er viklet omkring forbindelserne og hjælper med at isolere dem, ligesom afskærmningen omkring en elektrisk ledning.

Det hjælper hjernens signaler med at bevæge sig hurtigere og over længere afstande.

Myelin udvikler sig over tid i takt med at forbindelserne mellem forskellige områder bliver styrket, fordi forbindelserne bliver aktiveret gentagne gange.

Derfor ser vi en stor stigning i mængden og tætheden af den hvide substans i hjernen i løbet af de første par leveår.

Hjerneskanninger af børn under tre år har fundet en sammenhæng mellem udviklingen af hvid substans i hjernen og udviklingen af sociale og følelsesmæssige færdigheder.

Skærmbrug kan påvirke hvid substans

Det er tidligt, mellem et og tre år, at børn virkelig begynder at interagere med andre og forsøge at forstå deres hensigter og følelser.

Det er en kritisk periode for social udvikling, og ordentlig personlig interaktion, som stimulerer forbindelsen i hjernen, er afgørende.

Skærmbrug hos lidt ældre børn i alderen tre til fem er faktisk negativt associeret med den hvide substans' strukturelle integritet. Det vil sige, at mere skærmtid associeres med mindre stabil hvid substans.

Det er dog kun associationer og beviser dermed ikke en bestemt årsag og virknings-sammenhæng.

Men det understreger behovet for yderligere forskning i konsekvenserne af skærmbrug, især hos yngre børn, og behovet for, at forældre helt fra barnets første år er opmærksomme på, hvordan skærmbrugen bliver inkorporeret i barnets liv.

Hvad kan forældre gøre derhjemme?

Her er tre gode råd for forældre, der overvejer at introducere skærme for deres småbørn:

Råd nummer 1: Vær bevidst om dine valg

Tænk over hvorfor du ønsker at introducere teknologi: Hvilken fordel er der ved det?

Måske er det, for at barnet bliver distraheret, og du selv kan få en pause - det er noget, alle forældre godt kunne tænke sig. Men overvej om du kan bruge noget andet, og tænk også på kvaliteten af de apps, du downloader til dine børn.

Råd nummer 2: Vær sammen med dem

Social interaktion er vigtig. Det er ikke kun vigtigt at barnet får forskellige former for social interaktion, men det er også vigtigt, at du bevarer det sociale element, når barnet, især småbørn, bruger teknologi.

Forskning har vist, at børn helt ned til 15 måneder er bedre i stand til at tage det, de lærer på skærmen og bruge det i det virkelige liv, når en forælder eller omsorgsperson er der for at interagere og vejlede dem.

Råd nummer 3: Vær en god rollemodel

Børn er små efterabere. Hvis de ser, at du er på din telefon hele tiden, vil de også gerne vide, hvad det er, der er så interessant. Derfor starter gode skærmvaner med dig.

Selvfølgelig skal du finde den måde, det fungerer bedst for din familie. Det er ikke nemt bare at forbyde skærme, når barnets søskende har en telefon, eller deres venner spiller på deres tablets.

Men vi kan være opmærksomme på, hvordan og hvor meget vi bruger skærmene i vores hverdag samt overveje at udsætte skærmbrug til en senere alder.

Læs denne artikel på engelsk på vores søstersite, ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.