Hvad er efterhånden sundt at spise? Videnskaben har klarere svar, end du måske tror

Er det, som om diætisternes og ernæringseksperternes råd konstant ændrer sig?

Ønsker du videnskabs-baserede kostråd, men ved du ikke, hvem eller hvad du kan stole på?

Hvis svaret er 'ja', er du bestemt ikke alene: Mere end 80 procent af amerikanerne er godt og grundigt forvirrede.

Men det er en klagesang, jeg som ernæringsekspert efterhånden er ret træt at høre - faktisk så meget, at mit virke i dag fokuserer på de fælles mad-samtaler, som er afgørende for folkesundheden og miljøet.

Mit mantra er: Fra gård til gaffel, mad har stor betydning.

Vidste du for eksempel, at 80 procent af forekomsten af hjertesygdomme, slagtilfælde og type 2-diabetes kan forebygges gennem modificerbare livsstilsændringer, og at kosten er den største bidragende faktor?

Forskningen har talt: Planter er sundere for os og for kloden

Clean eating eller keto? Palæo eller glutenfri? Whole 30 eller vegansk? Glem alt om mode-diæter, for videnskaben har svaret, og der er langt mere konsensus om kost og sundhed, end du måske er klar over.

En videnskabelig rapport fra Dietary Guidelines for Americans 2015-2020 konkluderede for eksempel, at en plantebaseret kost er bedst for både vores helbred og for miljøet.

Mere end 75 procent af måltiderne bør bestå af grøntsager, frugt og fuldkorn med proteinkilder som bønner, bælgfrugter, nødder, frø, kerner og soja.

Canadas 2019 Food Guide er også plantefokuseret, ligesom Harvard’s Healthy Eating Plate, mens man i Brasilien lægger vægt på fødevarer, 'der hovedsagligt stammer fra planter'.

Alle disse officielle kostråd (samt mange andre) understreger også, hvor vigtigt det er at begrænse indtaget af forarbejdede og ultraforarbejdede fødevarer.

Tackler to af folkesundhedens mest presserende udfordringer

Der er enighed om (blandt andet fra FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) og andre), at en plantebaseret kost er mere bæredygtig som følge af det store energi-input samt de miljømæssige konsekvenser af husdyrhold.

Selv om det lyder som endnu en modedille, er plantebaseret kost blevet studeret i mange årtier. Opmærksomheden er blevet skærpet, fordi to af folkesundhedens mest presserende udfordringer: det epidemiske niveau af kroniske sygdomme og klimakrisen.

Det er en win-win-situation for vores sundhed og miljøet.

Plantebaseret kost kan tilpasses forskellige smagspræferencer, traditioner og kultur, som eksempelvis de såkaldte 'blue zones' (eller 'blå zoner') - de områder af verden, hvor befolkningen lever markant længere og bedre og med færre kroniske sygdomme end andre steder.

Hvis forskningen står med løsningen - sund kost der kan forebygge sygdomme og redde kloden - hvorfor er rigtig mange af os så forvirrede?

Et nærmere kig vil levere viden, så du kan skelne fakta fra fiktion.

Forvirring = profit

Uvidenskabelige helseråd fra kendisser ligger højt på listen over forvirrende input.

Nogle gange er de endda iført lægekitler; som eksempelvis Dr. Oz – et amerikansk talk show med forskellige sundheds-, wellness- og medicinske indslag, som blev skældt ud af det amerikanske senat for at promovere fup-slankeprodukter (i øvrigt har læger almindeligvis ingen eller kun lidt uddannelse i ernæring).

Kendisser bruger deres kæmpestore medie-platforme, og de slører ofte sandheden (eller drukner den helt).

Aftalen mellem Netflix og Gwyneth Paltrow (hvis livsstilsbrand Goop blev sagsøgt over et famøst jadeæg) indikerer, at videnskaben er ved at tabe kampen.

Men man behøver ikke engang at være kendt for at få indflydelse: En liste over Top 100 influencers afslørede, at der ikke var forskere iblandt de mest populære influenter. De fleste var bloggere eller idrætsfolk helt uden ekspertise, og at deres udtalelser får større og større indflydelse på de sociale medier.

Health Feedback, et netværk af forskere, som evaluerer rigtigheden af online-indhold, udførte et studie i samarbejde med Credibility Coalition, hvor de fandt, at kun et fåtal af de undersøgte artikler fik en positiv bedømmelse, og at flertallet ‘overdrev de forskellige fødevarers fordele eller skadelige effekter’.

De traditionelle medier er heller ikke gode til at formidle.

Sensationelle enkeltundersøgelser skaber ofte overskrifter - eksempelvis glyfosat i havregryn, vægtreducerende kokosnøddeolie og kræftfremkaldende kaffe. Studierne mangler desuden ofte kontekst.

Videnskabsjournalistik har fået et skud for boven

Videnskabsjournalistikken har også lidt skade, hvilket måske er årsag til, at CNN i forbindelse med sygdomsudbrud, der involverede romainesalat, interviewede en blogger, der kalder sig for 'Food Babe', og ikke videnskabsfolk.

Eller årsagen til, at Los Angeles Times tweetede om internet-sundhedsguruernes nye trend; sellerijuice (protip: det er ikke en mirakelkur).

Bag alle fup-kostrådene og den oppustede mediehype finder vi en 'videnskabsfornægtelse' (science denialism), der legitimiserer anti-videnskabelige strømninger, når de stammer fra de øverste regeringslag.

Videnskabelig analfabetisme spiller også en rolle.

Varedeklarationerne er ikke gode nok

Der er også stor forskel på forbrugernes viden:

• 57 procent af amerikanerne kender kun lidt til eller har aldrig set det amerikanske landbrugsministeriums kostillustration MyPlate.
• 63 procent rapporterer, at de har svært ved at gennemskue, hvad der er ‘bæredygtige valg’.
• 11 procent hævdede, at det var ‘vanskeligt’ at identificere sunde fødevarer.
• 61 procent hævdede, at det var ‘nogenlunde svært’ at identificere sunde fødevarer.

Det er måske ikke overraskende: 48 procent forsøgte at finde informationerne på fødevareemballagen og varedeklarationerne. En del varedeklarationer er gode nok, mens andre blot er markedsføring (eksempelvis 'all natural' eller ‘naturlig’).

Faktisk slører magtfulde fødevare- og landbrugslobbyer stadig videnskaben og udøver indflydelse på kostrådene.

Har ikke deltaget kollektivt i den offentlige debat

Jeg mener, at ernæringseksperterne og diætister stiltiende har bidraget ved ikke at deltage kollektivt i den offentlige debat. Vi har ikke forsvaret vores fag tilstrækkeligt, når det blev angrebet af journalister, læger eller madskribenter.

Stærke samfundsmæssige kræfter skaber en kultur med 'ernæringsforvirring', der ikke bare slører sandheden om vores kost, men også undergraver hele videnskaben.

Tre trips, som kan hjælpe til at navigere dette svære terræn:

1. Stil kritiske spørgsmål

Start med at stille dig kritisk over for, hvad du hører og læser i nyhederne:

• Er nyhedsformidlerne ernæringsuddannede, eller har han/hun ekspertise inden for videnskabsjournalistik?
• Refererer forfatteren til peer-reviewed studier eller videnskabelige organisationer?
• Bliver vi lovet en mirakelkur eller hurtige resultater? Er behandlingen eller kuren bekostelig?
• Lyder det som clickbait?

Det er altafgørende, at vi spørger: Hvem, hvad, hvordan, hvorfor?

2. Pas på 'confirmation bias'

Vi skal huske på, at det, der bevæger sig ind i vores nyhedsfeed, ofte er resultatet af algoritmer, som gør det muligt for nyhederne at trænge ind i vores personlige ekkokammer og udløse 'confirmation bias' - både fakta og fiktion.

Det er mere sandsynligt, at vi deler vores overbevisniger med venner og familie, vores stamme, når vi er offline.

Det er vigtigt at vi bliver nysgerrige omkring, hvad vi spiser, og hvorfor. Vi skal så at sige 'glemme, hvad vi har lært'.

3. Ernæring er ikke forvirrende

Vi har alle traditioner og værdier, som betyder noget for os.

Hvilken mad, vi spiser, handler ikke kun om videnskab (det håber jeg ihvertfald ikke). Men det erpå høje tide, at vi får en grundlæggende viden om mad og ernæring, som kan inspirere os til vælge og fravælge fødevarer på en måde, som fremmer vores sundhed, forebygger sygdom og beskytter kloden.

Forandring er mulig - og sandheden er et sted derude.

P.K. Newby hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.