Hvad spiste du i går? Med hvem, hvornår og hvor? Hvem lavede maden?
Det har forskerne spurgt danskere, nordmænd, svenskere og finner om med 15 års mellemrum. Første gang i 1997 og så i 2012.
Nu udkommer bogen, som opsummerer fundene, 'Everyday Eating in Denmark, Finland, Norway and Sweden', der for nylig blev præsenteret ved Oslo Metropolitan University (OsloMet).
\ Artiklen er en genudgivelse
Artiklen her blev oprindeligt udgivet i 2019, men genudgives nu, i anledning af at årets uddeling af Michelin-stjerner for Norden finder sted i Stavanger, Norge, 13. september 2021.
Svarene afslører, at vi nordboere ikke har forkastet husmandskosten til fordel for eksotisk mad fra andre verdensdele, som vi indtager, men vi er på farten eller i en restaurant.
Vores madvaner er nemlig påfaldende stabile. Én af de få, tydelige forandringer er, at mænd i højere grad står for aftensmaden.
Det er også blevet mere almindeligt at lave mad sammen.
Nordiske kager på vej ud
Andre forandringer kan opsummeres som:
- Danskernes, nordmændenes, svenskernes og finnernes madkultur ligner hinandens mere og mere
- Mælken er blevet udskiftet med vand både ved frokost- og middagsbordet
- Vi spiser flere grøntsager
- Vi spiser ikke på faste tidspunkter i weekenden, hvor vi også ofte springer måltider over
- Flere går ud at spise på restaurant
- Flere drikker alkohol til aftensmaden i weekenden
- Kager er på vej ud, og snacks på vej ind
\ Læs mere
Kødfarsens dominans
Kødet dominerer stadig menuen ved middagsbordet, men grøntsager er på vej op. Det er mere almindeligt at spise vegetarmad til frokost.
»Fars i forskellige former er fortsat populært i alle landene, fordi det er så anvendeligt. Farsen kan steges og bruges i forskellige gryderetter,« siger forsker Unni Kjærnes, Forbruksforskningsinstituttet Sifo ved OsloMet.
- Nordmændene anvender typisk farsen til spaghetti med kødsauce, taco eller på pizza
- I Finland er en ovnbagt ret af makaroni, fars, mælk og æg et populært valg
Også kylling ligger højt på listen over populære retter, både helstegt eller i retter inspireret af andre kulturer end den nordiske.
»Nordmændene spiser ikke meget udenlandsk mad. I spørgeundersøgelser fortæller vi, at vi spiser udenlandsk mad, men det er formentlig, når vi er på ferie. Hjemme i Norge spiser vi højst thai-mad hveranden lørdag. Det er ikke tit,« påpeger Runar Døving, professor ved Høyskolen Kristiania, som tidligere har forsket i emnet ved Sifo.
Fiskefrikadeller, fiskeboller, ærtesuppe og levergryde
I Norge spiser man mere fisk end i de øvrige lande, og fisk i forskellige forklædninger er stadig populært, især i Norge og Danmark.
Fiskeboller og fiskefrikadeller går igen i disse lande. I Finland og Sverige bruger de oftere fisk i supper eller bagt i ovnen.
Selvom de forskellige nordiske landes madvaner ligner hinanden, skiller traditionelle retter sig ud.
- I Norge har en ret som 'komle' overlevet. Komle er boller af revne kartofler blandet med mel og salt, der koges og serveres med pølse og saltkød samt moset kålrabi, gulerødder, bacon og smør.
- I Sverige spiser man typisk ærtesuppe med sennep om torsdagen, efterfulgt af pandekager med syltetøj til dessert.
- I Danmark er forloren hare et godt bud på en traditionel ret, og i Finland er det levergryde.
Bekymret for måltidernes død
I 1990'erne fandt fastfood-kæderne vej til Norden.
Tilstrømningen af burgerrestauranter og pizzeriaer var årsag til bekymring blandt sociologerne: Ville traditionen med hjemmelavet mad i familiens skød dø ud? Ville man i stedet snuppe noget hurtigt at spise på vej hjem fra arbejde og skole?
»Mange var bekymrede for, at de faste måltider var på vej ud, og for at familieliv og normer ville gå i opløsning,« fortæller Unni Kjærnes til forskning.no, videnskab.dk's norske søstersite.
Det gav anledning til bekymring for, at mennesker ville begynde at spise ligesom dyr, der græsser lidt på må og få, når de bliver sultne eller støder på mad (såkaldt 'grazing').
I 1997 gik forskerne ved Sifo i fællesskab med deres nordiske kolleger i gang med at undersøge, om det holdt stik.
I alt har 13.000 indbyggere i de fire lande svaret, hvoraf 8.000 personer i 2012.
8 ud af 10 spiser måltider
Men bekymringen for, at grazing ville tage over, var ubegrundet. Måltiderne lever i bedste velgående, viste den første undersøgelse fra 1997.
Men hvad skete der så i de følgende 15 år?
Stort set intet. Også resultaterne fra 2012 viser, at vores madvaner fortsat er stabile.
8 ud af 10 fortæller, at de spiser egentlige måltider de fleste af ugens dage.
Vi spiser morgenmad, frokost og aftensmad; ganske vist på lidt forskellige tidspunkter landene imellem.
»Som oftest spiser vi hjemme sammen med dem, vi bor sammen med. Personer, der spiser alene, gør det, fordi de bor alene,« siger Unni Kjærnes, som er ansvarlig for den norske del af undersøgelsen, til forskning.no.
Flere spiser uregelmæssigt
Men en del af befolkningen spiser mere ustruktureret. De spiser på forskellige tidspunkter fra den ene dag til den næste og forskellige steder.
De dropper morgenmaden og spiser flere måltider ude på forskellige tidspunkter. Denne del af befolkningen er steget i de seneste år og udgør nu cirka 20 procent af de adspurgte.
»De personer, som spiser færre faste måltider, har også større tendens til at spise lidt mere usundt end personer, der spiser regelmæssige måltider,« siger Unni Kjærnes.
Disse måltids-anarkister er som regel unge uden børn, studerende, singler, arbejdsløse og pensionister.
De unge sluger også oftere maden foran tv'et eller computeren. Men det ændrer sig, så snart de får børn, så vender konformiteten tilbage med faste måltider hver dag.
Vi kombinerer i højere grad spisningen med andre aktiviteter end før. Vi sidder foran computeren eller tv’et, men hører mindre radio.
\ Læs mere
Mere slinger i valsen i weekenden
Men i weekenden spiser de fleste af os mindre struktureret og på lidt andre tidspunkter. Det er også helt almindeligt at slække på måltiderne på de faste tidspunkter, når vi har fridag.
»I weekenden spiser vi morgenmad og aftensmad senere og skipper oftere et måltid,« siger Unni Kjærnes.
Det gælder uanset civilstand og arbejdsmarkedtilknytning. Nordmændene drikker også oftere alkohol til aftensmaden end før.
De færreste er hyppige restaurantbesøgende. I alle de fire nordiske lande spiser vi som regel aftensmaden derhjemme.
Selvom flere fortæller, at de af og til spiser i sofaen foran tv'et, sidder vi stadig almindeligvis i køkkenet eller i spisestuen, når vi spiser aftensmad.
Vi spiser oftere på restaurant; de fleste af os spiser ude én gang om måneden eller sjældnere. Særlig Finland og Norge har oplevet en stigning i restaurantbesøgene, og næsten ingen opgiver, at de aldrig går ud at spise. Der var flere, der rapporterede, at de aldrig spiste ude i 1997.
Byboerne spiser ude hyppigere end andre, men studiet er for lille til at afsløre etniske forskelle.
\ Læs mere
Kold eller varm frokost?
De fire nordiske lande ligner hinanden meget, og madvanerne nærmer sig også hinanden.
I Finland spiser mange dog tre varme måltider om dagen, og i Sverige får skolebørnene varm mad.
Danmark og Norge ligner hinanden mere med kold mad til frokost.
»Mens finner og svenskere ofte spiser to varme måltider hver dag - frokost og aftensmad - spiser danskere og nordmænd kun ét, aftensmaden.«
De fire landes madvaner er i gange med at nærme sig hinanden, ved at flere nordmænd i dag spiser varm frokost,« siger Lotte Holm ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.
Hun er redaktør på bogen sammen med Jutta Gronow ved Department of Sociology ved Universitetet i Helsinki i Finland.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
