Hunde afstresser tilsyneladende børn mere end meditation
Børn, der i nyt forsøg fik besøg af en hund, mens de var i skole, havde mindre stresshormon i spyttet end børn, der mediterede.
terapihund skolehund stress specialklasse skoler folkeskolen trivsel meditation

Silje fra specialklassen på Mellervangskole i Aalborg slapper mere af, når Obelix er der. (Foto: Karoline Boe Carlsen)   

Silje fra specialklassen på Mellervangskole i Aalborg slapper mere af, når Obelix er der. (Foto: Karoline Boe Carlsen)   

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Derfor er det afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

Når man vurderer, om der er evidens for, at en behandling virker, eller at noget gør os syge eller sunde, tester man det med en videnskabelig metode.

Grafikken viser, at forskellige metoder giver forskellige grader evidens. Jo højere, metoden befinder sig, des stærkere er evidensen som hovedregel. Metoden er afgørende for bedømmelsen af studiet.

RCT: Studiet er et lodtrækningsforsøg - et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT). Metoden er den bedste
til at teste, om et lægemiddel eller en intervention har effekt.

Mere: 

Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Hvad er videnskabelig evidens?

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning (video på YouTube)

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Studiet giver en vis evidens

Læs mere

Bullmastiffen Obelix er uddannet skolehund. Tre gange om ugen er han på arbejde i en specialklasse for børn med autisme.  

»Han er ekstremt god til at aflæse eleverne. Han opfanger signaler, vi voksne ikke altid når at aflæse, før det er for sent, og eleverne har fået et angstanfald,« fortæller hans ejer og lærer i specialklassen, Karoline Boe Carlsen, til Videnskab.dk.

»Obelix er også meget tydelig i sit kropssprog, og det nyder mine elever rigtig godt af. De kan altid se, om han er glad eller sur,« fortsætter hun.

Karoline Boe Carlsen er overbevist om, at den store hund beroliger hendes elever i specialklassen på Mellervangskolen i Aalborg. 

Mindre stresshormon efter hundebesøg

Ny forskning tyder på, at Karoline Boe Carlsen har ret. 

Skolehundes beroligende effekt kan ligefrem måles i skolebørns spyt, viser et britisk forsøg, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Plos One. 

I forsøget deltog 188 elever på 8-9 år fra britiske folkeskoler. 44 af børnene gik i specialklasser. 144 gik i almindelige klasser. 

Eleverne blev tilfældigt inddelt i grupper: 

  • Nogle børn fik besøg af en skolehund 2 gange om ugen 20 minutter ad gangen i 4 uger. 

  • En anden gruppe børn deltog i guidede meditationer i 20 minutter 2 gange om ugen i samme tidsperiode. 

  • De resterende børn fortsatte med at gå i skole, som de plejer.

Tre dage i træk før og efter meditationerne og sessionerne med hund, målte forskerne, hvor meget kortisol børnene havde i deres spyt.

Kortisol bliver kaldt et stresshormon, fordi kroppen producerer mere af det, når man er under pres og skal præstere. 

Hunde beroligede mere end meditation

Målingerne tyder på, at børn både fra specialklasser og almindelige klasser kan være blevet mere beroliget af at være sammen med hunde end af at meditere. 

  • Elever fra almindelige klasser, der mediterede, og børn, der fik besøg af skolehunde, havde efterfølgende et reduceret indhold af kortisol i spyttet. Børn, der gik i skole som normalt, producerede derimod mere og mere kortisol. 

  • Børn, der var sammen med hunde, havde et større fald i kortisol, end børn der mediterede. Hos eleverne fra specialklasser kunne forskerne slet ikke måle en signifikant effekt af meditation.

  • Elever fra specialklasser havde kun mindre kortisol i spyttet, efter at de havde været sammen med en hund i små grupper. I modsætning til de velfungerende børn havde det ikke en målbar effekt på dem at være alene med hunden og træneren. 

    Sådan forgik hundebesøgene

    De 20 minutter lange sessioner med skolehunde foregik i det britiske forsøg efter en fast 5-10-5-skabelon: 

    Første 5 minutter: Børnene hilste på hunden. Hvis de havde lyst, fik de lov at klappe den efter hundeførerens instruktioner.

    Midterste 10 minutter: Hunden slappede af eller lavede tricks med træneren, mens børnene stillede spørgsmål om hunden. 

    Sidste 5 minutter: Børnene fik igen lov til at klappe hunden, hvis de havde lyst, og føreren fandt det hensigtsmæssigt. 

Hunde laver ikke mirakler

Selv om hunde, målt på kortisol, altså ser ud til at berolige børn mere end meditation i forsøget, advarer studiets førsteforfatter Kerstin Meints mod at tro, at de firbenede på mirakuløs vis kan fjerne stress fra skoler. 

»Jeg vil klart anbefale, at skoler gør noget for at reducere stressniveauet, for vi ser også i vores studie, at der er en støt og signifikant stigning i børnenes kortisol fra begyndelsen af et skole-semester til slutningen,« siger Kerstin Meints, der er professor i udviklingspsykologi på University of Lincoln i Storbritannien, til Videnskab.dk.  

»Skolehunde kan hjælpe med at reducere stressniveauet, men det betyder ikke, at det er den eneste intervention, man bør tage i brug. Der kan være børn med hundefobi eller allergi,« gør hun opmærksom på. 

Man bør forske mere i, hvilke stress-reducerende tiltag, der virker til hvilke elever, og bruge kombinationer af dem på skolerne, foreslår hun.  

»I vores forsøg virkede hunde-interventionen godt både for børn i specialklasser og børn i almindelige klasser, mens meditation i mindre grad virkede for børn i almindelige klasser, og ikke for elever i specialklasser,« siger hun. 

Stressede danske børn

I 2020 udgav Børns Vilkår og TrygFonden resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.820 danske børn i 6.-9. klasse. 

Undersøgelsen viste, at 1 ud af 7 har følt sig stresset ofte eller hele tiden i måneden op til, at de blev spurgt.

Især piger i 9. klasse var ramt: 30 procent af dem følte sig stresset ofte eller hele tiden. 

Find rådgivning og viden om stress hos børn og unge på Børns Vilkårs hjemmeside. 

Hundebesøg skal planlægges

Hvis man vælger at få en skolehund, kræver det en hel del planlægning. Skolen skal have styr på sikkerhed, og det er langt fra alle hunde, der egner sig til jobbet, understreger Kerstin Meints. 

»Kun sikre og nøje gennemtænkte interventioner, der tager højde for hundevelfærd, bør implementeres,« siger hun og fortæller:

»Vi lavede sikkerhedstræning med børnene før interventionen. Børnene lærte for eksempel, at de ikke må kramme og kysse hunden. Alle de hunde, vi ansatte, var sunde og vurderet egnede til at arbejde med børn.«

I forsøget var ansvaret klart fordelt: Børn og hunde var hele tiden under opsyn af hundeførere, lærere og forskere. Lærerne var ansvarlige for børnenes sikkerhed, mens hundeførerne havde ansvaret for hunden.

»Undervejs var vi meget opmærksomme på hundens kropssprog. Hvis der havde været indikationer på, at en hund var utryg eller stresset, ville vi være stoppet. Vi har også en regel om, at ingen hund må arbejde mere end to timer ad gangen,« fortsætter hun. 

Kerstin Meints og de øvrige forskere har erfaring med at samarbejde med hunde, og de har publiceret guidelines for sikkerhed og hundens velfærd. 

»Hundene er vores samarbejdspartnere, og det skal også være sjovt for dem,« siger Kerstin Meints.

Meditationerne

Meditations-sessionerne fulgte en lignende stuktur som hundebesøgene: 5 minutters aktivitet, 10 minutters afslapning og 5 minutters aktivitet. 

Første 5 minutter: Børnene lavede aktiv meditation, hvor de for eksempel vrikkede med fingre og tæer for at blive opmærksomme på deres kroppe.

Næste 10 minutter: Børnene slappede af, mens de lyttede til meditative historier. 

Sidste 5 minutter:  Børnene gentog øvelsen fra de første 5 minutter.

Sjældent studie

Karen Thodberg, som forsker i dyreadfærd, samt hvordan man kan bruge dyr i terapi, har læst det britiske studie for Videnskab.dk. 

»Det er rigtig spændende. Det ser ud til at være et grundigt og godt planlagt studie,« siger Karen Thodberg, der er seniorforsker på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

»Der er publiceret rigtig meget forskning om skolehunde og terapihunde, men mange studier er for små og anekdotiske til at give sikre resultater. Det her studie har den nødvendige volumen,« tilføjer forskeren. 

Selv om det britiske studie er stort og veludført, peger Karen Thodberg dog også på et par svagheder. For det første giver studiet ikke svar på, hvorfor børnene tilsyneladende bliver beroliget af at deltage i sessionerne med hund. 

Det giver heller ikke svar på, hvad årsagen er til, at børnene i specialklasser kun har mindre kortisol i spyttet, når de har været sammen med hundene i grupper, ikke enkeltvis.  

»Man vil gerne bruge dyr til at hjælpe folk med udfordringer, og der er god evidens for, at der sker et eller andet, når mennesker interagerer med dyr. Men det kunne være godt at vide, hvad der giver effekt for hvem. Ligesom man gerne vil vide, hvilken ingrediens i en pille der virker,« siger Karen Thodberg.

Forskning søger løsninger

Videnskab.dk sætter i et tema fokus på forskning, der bidrager til at løse velfærdssamfundets problemer. Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. Læs om aftalen her.

Hunde, robotsæler og bamser

Karen Thodberg har selv lavet forsøg med besøgshunde på plejehjem. Forsøgene viser, at beboere med demens har større glæde af en hund end en robotsæl eller en bamse. Men beboerne responderer forskelligt på hundene afhængigt af deres mentale tilstand. Det samme er sandsynligvis tilfældet med børn, pointerer hun. 

I et forsøg har Karen Thodberg og kolleger inddelt ældre med demens tilfældigt i tre grupper: En gruppe fik 12 besøg af en hund, en gruppe fik en robotsæl på besøg og den sidste gruppe fik en bamse.   

»Vi fandt, at plejehjemsbeboere, der fik besøg af en hund, blev ved med at interagere intenst med hunden alle 12 gange.« 

Derimod interagerede forsøgsdeltagerne mindre og mindre med robotsælen for hvert besøg. 

»Og bamserne, der var specielt udviklet til mennesker med demens, responderede de mindst på,« siger Karen Thodberg.  

Fysiologiske mål

I det danske forsøg med besøgshunde på plejehjem, har forskerne ikke målt beboernes kortisol eller brugt andre fysiologiske mål. I stedet har de optalt, hvor meget beboerne rørte ved og interagerede med hunden,. 

»Vi har endnu ikke brugt fysiologiske mål, som de britiske forskere gør, men det har vi planlagt at gøre i et nyt studie til efteråret. Indtil videre har vi haft fokus på, hvor meget de ældre mennesker rørte ved hunden, robotsælen og bamsen,« fortæller Karen Thodberg.

Forsøget viste også, at nogle plejehjemsbeboere var mere optagede af hundene end andre. 

»Dem, der var hårdest ramt af demens, interagerede mere med dyret end med os, der var på besøg sammen med hunden. Det tyder på, at de hårdest ramte søgte dyret mere, end dem der ikke havde så fremskreden demens,« siger professoren.

Ikke alle interagerer ens med hundene

I et andet forsøg skulle plejehjemsbeboere enten lave aktiviteter med besøgshunde, have almindelige hundebesøg uden aktiviteter eller være aktive sammen med et menneske, der kom på besøg uden hund. 

»De, der ikke var så hårdt ramt af demens, reagerede godt på at lave aktiviteter med hunden, mens de, der havde fremskreden demens, reagerede bedst, når de ikke skulle lave aktiviteter,« fortæller Karen Thodberg.  

»I det britiske forsøg er det både børn med og uden særlige behov, der tilsyneladende bliver beroliget af hunden. Men det er ikke sikkert, at alle børn skal lave det samme med hunden. Det handler om at undersøge, hvad der virker for hvem,« siger den danske forsker.    

Elever samarbejder hellere med en hund 

På Mellervangskolen i Aalborg opdagede Karoline Boe Carlsen, at Obelix gjorde noget godt for eleverne i specialklassen, da hun tilfældigvis havde ham med på arbejde et par gange. 

»Eleverne begyndte at spørge efter ham, og så blev det godkendt af ledelsen, at han kommer med,« fortæller hun. 

Terapihund skolehund specialklasse autisme hunde børn skoler

Karoline Boe Carlsen og Obelix. (Foto: Karoline Boe Carlsen)

Siden er Obelix blevet uddannet terapihund med speciale i at arbejde på skoler, mens Karoline Boe Carlsen har taget en uddannelse som terapihundetræner. På uddannelsen hos Danske Terapihunde har de to blandt andet lært, hvordan hunden kan understøtte børnenes læseundervisning. 

»Obelix har lært at lave vendespil, hvor han går hen og viser eleven, hvilket kort der skal vendes. Så læser eleven det, der står på kortet,« siger Karoline Boe Carlsen og tilføjer:  

»Eleverne bliver mindre sure, når det er Obelix, der stiller krav, end når det er mig eller andre lærere. Det er ofte nemmere for dem at samarbejde med en hund end et menneske.«

Nogle elever vil også hellere læse højt for Obelix end for en voksen eller andre børn, fordi han ikke dømmer dem, når de laver fejl.

Obelix er med til eksamen

Indimellem er den store bullmastiff endda med eleverne fra specialklassen til eksamen. 

»Jeg havde en elev, der var ekstremt presset under en eksamen. Hun havde tårer i øjnene og ville ikke. Så fik hun Obelix med,« fortæller Karoline Boe Carlsen og fortsætter: 

»Han gik hen og lagde hovedet på hendes skød og blev ved med at stå der, indtil hun registrerede ham og flyttede fokus væk fra sin nervøsitet. Så lagde han sig ved hendes fødder, indtil eksamen var forbi. Eleven har efterfølgende sagt, at Obelix var altafgørende for, at hun gennemførte.«

De eneste ulemper ved at have Obelix med i specialklassen er, at han prutter og spiser madpakker, griner Karoline Boe Carlsen. 

Det nye britiske forsøg er finansieret af Pedigrees videnscenter for kæledyrsernæring WALTHAM™ .

Finansiøren har ikke haft indflydelse på studiets design, dataindsamling, publicering eller udformning af den videnskabelige artikel. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk