Hudkontakt med moderen giver for tidligt fødte bedre overlevelseschancer

Spædbørn, der er født for tidligt eller med en lav fødselsvægt, får betydeligt bedre chancer for at overleve, når de har hud mod hud-kontakt med moderen.

Hvis hudkontakten begynder inden for 24 timer efter fødslen og herefter varer mindst otte timer om dagen, kan det effektivt reducere både dødelighed og risikoen for infektioner, skriver forskerne bag et nyt review, der er udgivet i BMJ Global Health.

De har gennemgået 31 studier, der tilsammen inkluderer 15.559 spædbørn. 27 af studierne sammenligner hud mod hud-kontakt med konventionel pleje, mens de resterende 4 studier sammenligner tidlig hud mod hud-kontakt (inden for 24 timer fra fødslen) med hudkontakt, der etableres senere.

Forskerne fandt, at hud mod hud-kontakt, der igangsættes inden for 24 timer, så ud til at reducere risikoen for dødelighed med op til 33 procent under indlæggelse og 28 dage efter fødslen.

Samtidig så risikoen for alvorlig infektion, eksempelvis blodforgiftning, ud til at blive reduceret med 15 procent.

Den bedste effekt sås, når hud mod hud-kontakten varede mindst otte timer om dagen.

Ikke muligt på vores hospitaler

Ifølge Michella Bjerregaard, der er sygeplejerske og ph.d.-studerende på Hvidovre Hospital og Aarhus Universitet, giver det rigtig god mening at samle op på det, vi ved om den tidlige hud mod hud-kontakt.

Hun skal selv i gang med et ph.d.-projekt, der skal undersøge, hvordan de danske hospitaler kan optimeres, så for tidligt fødte og syge børn kan være mere sammen med deres forældre i den første tid. Hud mod hud-kontakt er også her en væsentlig faktor.

»Vi taler meget om hud mod hud-kontakt, både inden for barselsområdet og på det neonatale område. Det gavner både børn, der er født til tiden, og børn, der er født for tidligt,« siger Michella Bjerregaard, der ikke er overrasket over de reduktioner i dødelighed og infektioner, det nye review finder frem til.

Hun arbejder selv på Hvidovre Hospitals neonatalafdeling, der behandler for tidligt fødte børn og syge børn under et år. Afdelingen har omkring 1.000 indlæggelser om året.

Hvidovre Hospital er landets største fødested. Omkring 7.000 spædbørn begynder hvert år livet her.

I sit ph.d.-projekt skal Michella Bjerregaard undersøge en intervention baseret på det, der kaldes zero-separation og couplet care.

Det betyder kort sagt, at mor og barn ikke skal skilles ad. Moderen følger det syge barn, uanset om hun er syg eller rask, og de vil begge blive indlagt på neonatalafdelingen. Plejen centreres omkring familien, der behandles af den eller de samme sygeplejersker gennem hele forløbet. Hud mod hud-kontakt er tæt forbundet med couplet care.

I interventionsforskning måler man effekten af en behandling. Her skal Michella Bjerregaard evaluere, om couplet care har positive effekter i forhold til nu, hvor familierne typisk skilles ad. De familier, der er indlagt under de nuværende forhold, er altså kontrolgruppen.

Couplet care er sådan set ikke nyt. Man har allerede fokus på den familiecentrerede pleje i eksempelvis Sverige, Holland og Canada, forklarer Michella Bjerregaard. Der er også neonatalafdelinger i Danmark, der allerede praktiserer couplet care.

De fleste steder er det dog stadig sådan, at en mor, der har brug for behandling, og hendes for tidligt fødte eller syge spædbarn indlægges på to forskellige afdelinger.

»Det er nærmest paradoksalt, at man lige nu adskiller syge børn fra deres mor, mens raske børn starter livet i tæt kontakt med mor og far på barselsgangen,« siger Michella Bjerregaard, der fortsætter:

»I studiet peger de på, at de 24 timer efter fødslen er vigtige. Det kan vi på sin vis godt efterleve nu, men det er den virkelig tidlige hudkontakt, inden for de første timer, vi gerne vil rykke på. Det er den, der bliver udfordret og egentlig ikke er mulig, som hospitalet er organiseret i dag.«

Nye rammer og fagligheder

I ph.d.-projektet skal Michella Bjerregaard blandt andet undersøge, hvordan hospitaler kan indrettes, så man kan efterleve, at familien på en neonatalafdeling ligger hud mod hud hurtigst muligt.

Det kræver ændringer, både i de fysiske rammer, i organisationen og i fagligheden. Lige nu er stuerne på Hvidovre Hospital ganske enkelt ikke indrettet til, at man kan behandle både mor og barn, men det bliver de, når neonatalafdelingen i 2024-2025 flytter til nye faciliteter med 23 familiestuer, hvor hele familien – mor, barn, partner og søskende – kan være indlagt sammen.

Men det kræver også, at sygeplejersker, der er specialiseret i det neonatale, bevæger sig ind i det obstetriske felt (afdeling for gravide og fødende), så de både kan behandle børnene og deres mødre. Det kræver uddannelse og træning.

»Det ligger mig dybt på sinde at gøre det bedre for familierne. Jeg har set, hvad det gør ved dem at være adskilt, at far må forlade det nyfødte barn, fordi han skal hen og se til moderen, der ligger på barselsgangen. Hun ved måske ikke, hvad der sker, og har ikke set sit barn, selvom der er gået 6-7 timer,« siger Michella Bjerregaard og slutter:

»Der er helt sikkert brug for at gøre noget anderledes.«