Har alle brug for lige meget søvn? Professor mener, at seks timer kan være nok for nogle

Det skorter ikke på forskning, som viser, at for lidt søvn er dårligt for helbredet.

Både personer, der sover for meget og for lidt, har dårligere pykisk sundhed og hukommelse, viser et studie.

Mere end ni timer er for meget, mindre end seks er for lidt. Et sted midt imellem bliver ofte omtalt som idealet for voksne.

Men hvad med dem, der kun sover seks timer eller endda mindre? Nu har forskere undersøgt disse personers hjerner.

»Resultaterne peger på, at nogle mennesker kan klare sig med mindre søvn, uden at det har nogen åbenlys negativ effekt på hjernen,« siger Anders Fjell.

Han forsker ved Universitetet i Oslo og er én af ​​forskerne bag to nye studier om forholdet mellem søvnlængde og hjernen publiceret i de videnskabelige tidsskrifter The Journal of Neuroscience og Nature Human Behaviour.

Ingen sammenhæng mellem hjernesvind og kort søvn

I studierne har Anders Fjell og hans kolleger set på hjernen, og hvordan den bliver påvirket af søvn. Studierne indikerer, at den ikke bliver påvirket.

Forskerne fandt ingen sammenhæng mellem søvnlængde og hjernesvind, altså tab af hjerneceller og forbindelserne mellem hjernecellerne.

Derfor mener forskerne, at det tyder på, at normale hjerner fremmer tilstrækkelig søvn. Hjernen har altså god kontrol over, hvor meget søvn kroppen har brug for.

Ifølge Anders Fjell bekræfter studierne, at nogle mennesker kan klare sig med at sove i kortere tid end andre – i hvert fald når det gælder hjernens sundhed.

Han påpeger dog én ting:

»Der er stor individuel forskel på, hvor meget søvn vi har brug for, for at vi fungerer og føler os på toppen,« siger Anders Fjell.

Vi ved for eksempel ikke, hvad der vil ske med hjernen, hvis dem, der normalt sover otte timer, begynder at sove seks timer eller omvendt.

»Den største konsekvens af for lidt søvn er først og fremmest, at man kan blive træt i løbet af dagen,« siger Anders Fjell.

Tidligere forskning viser det samme

Bjørn Bjorvatn er søvnforsker ved Universitetet i Bergen. Han bekræfter, at der er såkaldte 'kortsovere' blandt os.

»Det vil sige personer, der kun har brug for lidt søvn, og som fungerer udmærket, uden øget risiko for sygdomme eller lidelser,« siger han.

Bjørn Bjorvatn mener, at de nye studier indikerer, at seks timers søvn kan fungere lige så godt for nogle af os som syv timer.

Problemer med selvrapportering

Studierne er blandt andet baseret på spørgeundersøgelser og MR-billeder af hjernen.

På MR-billederne kunne forskerne se, om der var noget, der tydede på hjernesvind hos de deltagere, der rapporterede, at de plejede at sove i seks timer – eller mindre. Og det var der altså ikke.

Problemet med at bruge spørgeundersøgelser er, at deltagerne, der svarer, kan huske forkert. De kan overdrive søvnbesvær, men også bagatellisere problemer. Derfor får forskerne muligvis ikke helt korrekte informationer.

Et alternativ til sådanne studier er dyre og komplicerede undersøgelser i søvnlaboratorier, hvor forskerne kan følge deltagerne i eksperimenter og få objektive mål for, hvor længe deltagerne sover, og hvor dyb søvnen er.

Anders Fjell og hans kolleger tjekkede derfor deltagernes svar med information fra sensorer, som nogle af deltagerne havde på håndleddet, og som måler søvnlængden helt præcist.

Søvn er subjektiv

Bjørn Bjorvatn mener ikke, at spørgeundersøgelser, som den forskerne benyttede i studiet, nødvendigvis er en svaghed i studier om søvn.

»Søvnfeltet er ofte baseret på subjektiv information,« siger han.

Insomni - altså søvnløshed - er for eksempel en diagnose, der udelukkende er baseret på, hvad patienten selv oplever.

»Så her er det ikke nødvendigt med objektive data,« siger Bjørn Bjorvatn.

Lige så individuelt som højde og intelligens

Ifølge Bjørn Bjorvatner har søvnforskere og hjerneforskere kendt til forbindelsen mellem lidt søvn og hjernesundhed i temmelig lang tid.

»Resultaterne er både i tråd med tidligere forskning og mine egne tanker om dette,« siger han og tilføjer:

»Det er alligevel stadig godt at have sådanne grundige og imponerende studier, der undersøger hjerneforandringer.«

For søvnlængden og søvnbehovet er meget individuel - ligesom højde, vægt, intelligens, næsestørrelse og så videre, siger han.

Bekymret for dem, der fravælger søvnen

Tidligere studier har vist, at sygdomme, der påvirker hjernen, som Alzheimers og Parkinsons, er forbundet med dårligere søvnkvalitet.

»En række studier viser, at mindre end seks timers søvn er forbundet med dårligt helbred, som øget risiko for angst og depression, overvægt og fedme, diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft og øget dødelighed,« siger Bjørn Bjorvatn.

»Men det skyldes nok, at mange, der sover mindre end seks timer, har brug for mere. Jeg er mest bekymret for folk, der sover mindre end seks timer, fordi de fravælger søvnen, altså når de prioriterer andet end at sove,« siger han.

For det er ikke kun personer med søvnproblemer eller søvnløshed, der har perioder med lidt søvn.

Småbørnsforældre kæmper også for at få et par tiltrængte timer på øjet: Et britisk studie fra 2019 viste, at nybagte mødre sover en time mindre om natten i de første tre måneder efter fødslen, end før de blev gravide.

Samme studie viser, at forældre får forstyrret deres nattesøvn i hele seks år efter fødslen.

Dem, der arbejder om natten, ser også ud til at være særligt udsatte for søvnproblemer. Læger kan for eksempel blive udmattede og ukoncentrerede af natarbejde.

Ikke bekymret for naturlige kortsovere

»Jeg er ikke bekymret for folk, der sover mindre end seks timer, og som ikke føler sig trætte og udmattede, altså dem der kan kaldes naturlige kortsovere,« siger Bjørn Bjorvatn.

Kortsovere er nok bare heldige med, at de kan klare sig med lidt søvn.

Anders Fjell er enig:

»Der er ingen grund til at ligge vågen om natten og bekymre sig om ikke at få nok søvn,« siger han.

»Men der er som sagt en stor gruppe mennesker, der prioriterer søvnen for lavt, og som følge sover for lidt. Disse personer har en øget risiko for dårligt helbred og bør øge længden af ​​deres søvn,« slutter Bjørn Bjorvatn.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.