Døgnrytme må betragtes som en selvstændig risikofaktor for hjertekarsygdomme sideløbende med de mere velkendte som vægt, rygning og forhøjet blodtryk.
Sådan lyder konklusionen fra forskere fra Gøteborg Universitet på baggrund af et nyt studie.
Det er ikke første gang, at forskningen har fastslået, at personer, der går sent i seng, har øget risiko for hjertekarsygdomme, men ifølge forskerne er det til gengæld det første studie, der viser, at døgnrytmen i sig selv er associeret med åreforkalkning.
I studiet undersøgte forskerne 771 personer, hvoraf 144 af deltagerne beskrev sig selv som ekstremt morgenfriske, mens 128 fortalte, at de havde det bedst med at blive sent oppe om aftenen.
Blandt gruppen af deltagere, der var mest vågne om morgenen, havde godt 22 procent tydelige åreforkalkninger - blandt natteravnene var det mere end 40 procent.
Kontrollerede for andre forhold
Forskerne kontrollerede også for en række andre faktorer, der kan påvirke risikoen for åreforkalkning, blandt andet blodtryk, vægt, stressniveau, søvn, rygning og fysisk aktivitet.
Deltagere, der før havde haft et hjerteanfald, blev ekskluderet fra studiet. Det betyder, at deltagerne var sundere end befolkningen generelt.
Det ser ud til, at døgnrytme kan være en vigtig risikofaktor for åreforkalkning, i tillæg til de allerede kendte faktorer, siger Ding Zou, en af forfatterne bag studiet, i en pressemeddelelse fra Göteborgs Universitet.
Er mennesker 'dagdyr'?
Forskerne kan imidlertid ikke helt forklare, hvorfor det forholder sig sådan.
Døgnrytme er dog før blevet forbundet med usund livsstil, og usund livsstil kan forårsage hjertekarsygdomme.
Forskning fra Norges Arbejdsmiljøinstitut (STAMI) har tidligere vist, at personer, der arbejder på skiftehold, har en øget risiko for hjertekarsygdomme, for eksempel forhøjet blodtryk og øget betændelse i kroppen.
Grunden til, at natarbejde kan øge risikoen for hjertekarsygdomme, kan simpelthen forklares med, at mennesker er 'dagdyr', mener STAMI-forskerne.
Når vi er vågne om natten, kan det forstyrre vores biologiske ur. Det kan påvirke næsten alle kroppens celler, væv og funktioner.
De svenske forskere bag det nye studie tolker resultaterne som, at døgnrytmen er mere tydelig tidligt i sygdomsprocessen.
Man bør derfor tage højde for, hvornår folk går i seng og står op, når man udfører forebyggende behandling af hjerte-kar-sygdomme, mener Ding Zou.
Almindeligt at have plak i årerne
Åreforkalkning betyder, at fedtklumper er aflejret på indersiden af vores blodkar. Disse bliver ofte kaldt plak.
»Det lyder måske skræmmende, men det er meget almindeligt,« slår Gunnar Austad fast. Han er radiolog og ph.d.-studerende ved Universitetet i Oslo.
Han blev for nylig interviewet om et nyt studie, han stod i spidsen for. Han og hans kolleger fandt plak i blodkarrene hos hele 97 procent af alle raske mennesker, der blev undersøgt.
Deltagerne - 24 kvinder og 36 mænd - havde ingen kendt hjerte-kar-sygdom. De var i gennemsnit 59 år.
Men for meget af denne plak kan være livstruende, hvis den ikke bliver opdaget i tide. Studier har vist, at personer med meget plak har dobbelt så stor risiko for hjerteanfald og slagtilfælde som personer med lidt plak.
Ikke sikkert, at der er en årsagssammenhæng
Gunnar Austad har læst det nye studie og finder det interessant.
Han er dog ikke så overbevist om, at der er en årsagssammenhæng mellem døgnrytmen og udviklingen af plak i blodkarrene. Han er derfor heller ikke overbevist om, at det er en risikofaktor for at udvikle hjertekarsygdomme.
»Da det pågældende studie er et tværsnitsstudie, som måler flere faktorer på samme tid, kan man ikke konkludere, at der er en årsagssammenhæng.«
Desuden vurderer studiet graden af kalk i kranspulsårerne og ikke den faktiske forekomst af hjertekarsygdomme, påpeger forskeren.
»Derfor skal der flere studier til for at kunne sige med sikkerhed, om døgnrytmen kan være en selvstændig risikofaktor for udviklingen af hjerte- og karsygdomme,« afslutter Gunnar Austad.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
