Tæller du de forkerte får? Søvnproblemer handler om mere end blot individuel livsstil og vaner

Søvn burde egentlig være let og ligetil – det er jo trods alt noget, vi alle gør.

Men som mange af os ved, er det ikke nødvendigvis en simpel opgave at få nok søvn, på trods af hvad vi kan læse i medierne.

'Korrekt søvn' er et yndet emne i selvhjælpsartikler, hvor overskrifter som 'Ekspert giver råd til at få en god nats søvn uanset alder' lover at opklare mysteriet om, hvorfor du vågner om natten. Ældre mennesker er ofte målgruppen for disse påstande.

Vores analyse af artikler publiceret i de newzealandske medier mellem 2018 og 2021 fandt frem til, at mængden af søvn bliver præsenteret som uundgåeligt faldende med alderen.

Samtidig bliver søvn fremstillet som en kur mod alt: En god nats søvn er skildret som en måde at holde produktiviteten oppe, afværge sygdom og demens og - i sidste ende - leve et længere liv.

Men de fleste af disse artikler, som er rettet mod den enkelte, og hvad de kan gøre for at forbedre deres søvn, kommer sjældent ind på de eksterne faktorer, der kan bidrage til dårlig søvn.

Personlige valg og søvn

Et centralt budskab i mange af de artikler, vi har undersøgt, er, at søvn er et simpelt spørgsmål om at træffe de rigtige valg. Altså: Hvis vi ikke får nok søvn, er det formentlig vores egen skyld.

Vi bliver belært om 'dårlig søvnhygiejne' - at blive sent oppe, at kigge på vores telefon, drikke for meget kaffe eller ikke at få nok motion i løbet af dagen.

Og det er i og for sig sandt: For meget koffein eller skærmbrug ud på aftenen kan forstyrre søvnen. Det er også rigtigt, at god søvn er vigtig for et godt helbred.

Men det hele er lidt mere kompliceret end som så. Som alle, der har kæmpet for at opretholde et godt søvnmønster, ved, overvinder enkle tips ikke altid de komplekse situationer, der bidrager til denne kamp.

Andre faktorer på spil

Men god søvn er ikke kun et spørgsmål om at 'træffe de rigtige valg'.

Internationalt viser en voksende mængde forskning, at det langt fra kun er vores individuelle adfærd, der påvirker vores søvn: Faktisk er vores søvnmønstre ofte et produkt af vores sociale og økonomiske forhold.

New Zealandsk forskning bidrager til denne viden. Baseret på undersøgelsesresultater fra lidt over 4.000 personer konkluderede ét studie eksempelvis, at utilstrækkelig søvn var mere almindelig blandt den oprindelige, polynesiske befolkning i New Zealand, māorierne, end blandt personer, der ikke tilhørte denne befolkningsgruppe.

Men hvorfor? Forskellen kan delvist forklares med en større andel natarbejde.

Kvinder rammes uproportionelt

International forskning peger på, at kvinder er mere tilbøjelige til at opleve søvnløshed som følge af deres omsorgsrolle.

Et amerikansk studie fandt frem til, at ulønnede omsorgspersoner for børn eller forældre (eller begge) rapporterede kortere søvnkvantitet (som kan beskrives som den subjektive opfattelse af at være udhvilet og have sovet godt) og dårligere søvnkvalitet end betalte omsorgspersoner eller personer uden sådanne omsorgsroller.

Et studie blandt 526 plejere og omsorgspersoner i New Zealand viser ligeledes, at to tredjedele rapporterede mild eller alvorlig søvnforstyrrelse.

Associeret med alvorlig sygdom

Vi ved også, at mangel på søvn er forbundet med alvorlig sygdom, blandt andet diabetes og hjertekarsygdomme.

Søvnens varighed og kvalitet er blevet identificeret som indikatorer for niveauet af hæmoglobin A1c, en vigtig markør i forbindelse med kontrol af blodsukker.

Også forhøjet blodtryk, slagtilfælde, forkalkning af kranspulsåren og uregelmæssigt hjerteslag har vist sig at være mere udbredt blandt personer med forstyrret søvn end personer uden søvnabnormiteter.

Manglende anerkendelse af dårlig søvn i en social kontekst betyder, at medierne ignorerer de grundlæggende årsager til fordel for illusionen om en hurtig løsning.

Kommercialisering af søvn

Søvn bliver også i stigende grad betragtet som en vare, med et dertilhørende voksende marked for produkter – som eksempelvis søvntrackere – der hævder at forbedre søvnkvaliteten.

Søvntrackere kan angiveligt måle og forbedre søvnpræstationen. Pålideligheden kan dog være begrænset – et studie fandt, at den testede tracker ikke registrerede søvnen nøjagtigt, især ikke hos ældre voksne, som bevægede sig mere om natten.

Dette er langt fra det eneste eksempel på et folkesundhedsproblem, der bliver rammesat som et spørgsmål om personlige valg.

Indtagelse af alkohol og fastfood bliver for eksempel jævnligt præsenteret som et spørgsmål om individuelt ansvar og dårlige personlige valg. Den rolle, som markedsføring og adgang til sund mad spiller, får langt mindre opmærksomhed.

Overser strukturelle barrierer

Selvfølgelig kan enkle tips og råd til en god nattesøvn være gavnlige for en del mennesker, men problemet bliver ikke løst ved at ignorere de underliggende sociale og økonomiske faktorer, der danner grundlag for god søvn.

Sundhedsfremmende budskaber, der fokuserer på individuel adfærd, overser de strukturelle barrierer for bedre sundhed, herunder fattigdom, lavere uddannelsesniveau, høj fængslingsrate, dårlige eller overfyldte boligforhold samt racisme.

Vi er nødt til at bevæge os ud over budskaber om individuel adfærdsændring og begynde at tale om den ulighed, der bidrager til problemet med, hvem der får en ordentlig nattesøvn, og hvem der ikke gør.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.