Ammehjerne: Hvad sker der med hjernen, når vi bliver forældre?

I øjeblikket er 40 nybagte eller vordende forældrepar indrullet i et forsøg på Aarhus Universitet.

Deres hjerner skal skannes - både før og efter de er blevet forældre. Dermed skal de nybagte forældre bidrage til vores viden om, hvordan den menneskelige hjerne ændrer sig, når vi får børn.

Forskerne leder altså efter fysiske tegn på det, som i folkemunde ofte kaldes for ammehjerne eller forældrehjerne.

»Det er uden tvivl en kæmpestor omvæltning at blive forælder. Men vi ved faktisk kun overraskende lidt om, hvordan det påvirker hjernen,« siger Angus Stevner, som er hjerneforsker og postdoc ved Center for Music in the Brain (MIB) på Aarhus Universitet.

Han er en af forskerne bag forskningsprojektet ’Forældrehjernen’, som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og University of Oxford i England.

Findes ammehjerne?

Selvom vores viden om forældrehjernen er sparsom, levner tidligere udenlandsk forskning ingen tvivl om, at udtryk som ’ammehjerne’ eller ’baby på hjernen’ kan have rod i virkeligheden.

Hidtidig forskning har både set på, hvordan forældres hjerne fysisk set ændrer sig, og hvordan forældreskabet påvirker vores evner til at huske, koncentrere os og lignende.

Et af de hidtil mest omfattende forsøg på at kortlægge forældrehjernen er udført af spanske og hollandske forskere. I forsøget fra 2016 skannede forskerne hjernen på 19 mænd og 25 kvinder, både før og efter de blev forældre første gang.

Forskerne fandt ikke tegn på strukturelle ændringer af hjernen hos mændene, men til gengæld ændrede kvindernes hjerne sig under graviditeten.

»Vi fandt ud af, at graviditet fører til væsentlige strukturelle ændringer i en kvindes hjerne. Mere specifikt fandt vi ændringer i størrelsen af hjernens grå substans,« fortæller Elseline Hoekzema, som er leder af studiet og hjerneforsker ved Leiden Universitet i Holland.

Grå substans skrumper

Hjernens grå substans er grålige områder af hjernen, som er fyldt med nerveceller.

Forskerne kunne se, at de nybagte mødres grå substans var skrumpet i forhold til før graviditeten, og ændringen varede ved i mindst to år efter, at kvinderne havde født.

Videre analyser viste ifølge Elseline Hoekzema, at ændringerne var mest markante i hjerneområder, som har at gøre med processer, »som involverer at finde ud af, hvad andre tænker eller føler.«

»I øjeblikket ved vi det ikke, men vores fund kunne tyde på, at disse ændringer af hjernen måske kan tjene et formål ved overgangen til at blive mor ved at hjælpe kvinden med at kunne tage sig af sit barn,« siger Elseline Hoekzema til Videnskab.dk.

Ændringer efter fødslen

Mens Elseline Hoekzemas forsøg viste tegn på, at kvinders grå substans skrumper under graviditeten, indikerer et andet hjerneskanningsforsøg - som vi tidligere har beskrevet på Videnskab.dk - at hjernen også kan ændre sig efter fødslen.

I forsøget skannede amerikanske forskere hjernen på 19 kvinder – første gang 2-3 uger efter fødslen og næste gang 3-4 måneder efter fødslen.

Her fandt forskerne, at kvindernes grå substans voksede en lille smule i flere dele af hjernen i løbet af de første måneder som mor. Blandt de berørte hjerneregioner var områder, som er forbundet med motivation som forældre (hypothalamus) og områder, som er forbundet med bearbejdelse af følelser og belønning (amygdala og substantia nigra).

Kort opsummeret tyder Elseline Hoekzemas forskning altså på, at kvindehjernens grå substans bliver væsentligt mindre under graviditeten. Men måske sker der en yderligere udvikling i månederne efter fødslen, hvor den grå substans vokser en smule.

Hjernen ved fødselsdepression

»En af de ting, som det på sigt kunne være fantastisk at bidrage til en forståelse af, er fødselsdepressioner. Hvad er det, der går galt i hjernen, når man som mand eller kvinde bliver følelsesmæssigt afkoblet fra at være forælder?« siger Angus Stevner og tilføjer:

»Det er en frygtelig skæbne. Hvis vi kan blive klogere på den, kan vi måske være med til at forebygge den i fremtiden.«

I første omgang handler det imidlertid blot om at få en grundlæggende forståelse af forældrehjernen. Det er rent praktisk en udfordring, fordi forskerne skal finde frem til en særlig gruppe af forsøgspersoner i form af par, som ønsker at få børn, men som endnu ikke er blevet gravide.

De baby-planlæggende hjerner skal skannes inden graviditeten, efter fødslen og igen efter 12 måneder.

»Det er en langvarig proces. Vi har været i gang med at skanne i to år, og vi har haft 40 par til skanning før graviditeten. Og indtil videre har vi haft 10 af dem til skanning efter graviditeten. Så der er et godt stykke vej endnu,« siger Angus Stevner og erkender således, at det har lange udsigter, før vi får ny viden ud af forskningsprojektet ’Forældrehjernen’.

Ammehjerne: Husker man dårligere?

Hollandske Elseline Hoekzema mener imidlertid, at det er positivt, at der forskes videre i forældrehjernen, og hun påpeger, at der fortsat er »mange vigtige spørgsmål, som skal besvares.«

»Vi bør først lære mere om, hvad der sker i hjernen, og så prøve at forstå disse ændringer. Hvordan hænger hjerneændringerne for eksempel sammen med mulige ændringer i en mors kognitive og sociale funktion?« skriver Elseline Hoekzema i en email til Videnskab.dk.

Forskere, som undersøger »mulige ændringer i en mors kognitive og sociale funktion,« kortlægger blandt andet, hvorvidt det påvirker moderens evne til at huske, fokusere eller lære nye ting, når hun får børn.

Spørgsmålet er altså groft sagt, om gravide og småbørnsforældre vitterligt får så meget baby på hjernen, at de bliver dårligere til at koncentrere sig om andre ting?

Indtil videre er forskningen på området ikke fuldstændig entydig.

Lille studie: Gravide er kognitivt stærke

Videnskab.dk omtalte i 2010 et lille studie, som indikerede, at gravide klarede sig bedre end ikke-gravide kvinder i en række kognitive tests af deres evne til at huske, løse opgaver og så videre.

Forskernes teori lød dengang, at kønshormonet østrogen måske kunne give de gravide kvinder et boost til deres hjerne.

Andre studier peger imidlertid i en helt anden retning.

Et nyere metastudie – det vil sige et studie, som samler op på tidligere forskning på området - konkluderer, at hukommelsen og den generelle kognitive funktion er »væsentligt dårligere blandt gravide« end blandt ikke-gravide kvinder.

Populært sagt viser studiet altså, at ’ammehjerne’ rent faktisk eksisterer, og forskerne henviser til, at fænomenet måske kan hænge sammen med de ændringer i hjernens grå substans, som den hollandske forsker Elseline Hoekzema har påvist.

»Grunden til, at den grå substans reduceres blandt gravide kvinder, ser ud til at være, at kvinderne formentlig skal bruge disse hjerneområder til vigtigere ting, som er forbundet med at passe et barn,« udtaler en af studiets forfattere, lektor Linda Byrne fra Deakin University i Australien, til ABC News.

Ændringer har et formål

Flere forskere er enige om, at det på denne måde giver god mening, at vi fra naturens side ændrer os, når vi bliver forældre.

Det lader til, at det kan hjælpe os til at tilpasse os en ny virkelighed, hvor vi skal tage vare på vores afkom, påpeger den amerikanske professor Robert Bridges, som forsker i, hvordan dyr ændrer sig i forbindelse med graviditet og moderskab.

»Nogle af ændringerne er hormonelle og handler om, at moderen skal kunne føde og producere mælk, og man ser også ændringer i eksempelvis hjernen og leveren,« siger Robert Bridges, som er professor ved sektionen for neurovidenskab og reproduktiv biologi ved Tufts University i USA.

»Det ser ud til, at de ændringer, som sker, hjælper moderen til at tilpasse sig og passe på barnet. Det kan styrke hendes bånd til barnet og evnen til at give barnet mad,« tilføjer han til Videnskab.dk.

Angus Stevner er enig i, at ’forældrehjernen’ tjener et godt formål, og han håber, at de igangværende forsøg i Aarhus kan være med til belyse fænomenet.

»Ligeså snart du har fået et barn, er der ikke længere tvivl om, hvad der er din prioritet nummer ét. En del af den ændring er selvfølgelig kulturelt betinget, men der sker uden tvivl også nogle naturlige processer, som underbygger den måde at prioritere på,« siger Angus Stevner

»Nogle af de processer håber vi på at kunne finde sporene af med vores hjerneskanninger.«

\ Læs mere

Bliver jeg nemmere gravid ved at stå på hovedet efter sex?