Sådan kan håndboldpigerne undgå knæskader

»Norsk håndbold er en succeshistorie,« siger læge og forsker Eirik Klami Kristianslund.

Han tænker ikke på resultaterne - den succes, som alle kan se. Nej, norske håndboldspillere har også nogle af de mest raske og bedste knæ.

»Elitespillerne formår at arbejde på den rigtige måde for at reducere skader, samtidig med at Norge stadig har verdens bedste håndboldhold,« siger Kristianslund.

De bedste spillere træner rigtigt

I sin ph.d.-afhandling, som han netop har forsvaret, har han undersøgt, hvordan kvindelige elitehåndboldspillere udfører spring og fintebevægelser.

Kvinder har et andet bevægelsesmønster end mænd, og det gør dem mere tilbøjelige til at få korsbåndsskader. Belastningen på spillernes knæ påvirker risikoen for at beskadige det forreste korsbånd. Sådanne skader kan forebygges med ordentlig træning.

»Norsk tophåndbold har formået at halvere forekomsten af korsbåndsskader ved at gennemføre forebyggende træning. Det, vi viser, er, at den teknik, der anvendes i forebyggelsesprogrammer, og som vi vil have dem til at bruge for at reducere belastningen på knæene, den bruges af de bedste spillere,« siger Kristianslund.

»Man kan muligvis indvende mod en ændring af teknik, at man er bange for at miste ydeevne, og at teknikken ikke er god i kamp. Men vi ser på topspillerne, at nogle af dem formår at reducere belastningerne,« siger han.

Belastende finter

Kristianslunds undersøgelse har først og fremmest set på, hvordan belastningerne ved finter kan reduceres med udgangspunkt i en bestemt angrebsfinte.

»Finterne er en af de ting, der giver størst udslag, især de bevægelser, der gør, at knæet kommer ind under kroppen. Vi plejer at sige, at vi skal have ’knæene over tæerne’, ikke knæ på indersiden af tæerne,« siger han.

»Derudover er det bedre at lave snævre finter end brede finter. Desuden giver det at lande på tæerne lavere belastning end at lande på hælene. Det er de tre faktorer, der har haft den største effekt,« forklarer Eirik Klami Kristianslund.

Han mener, at træning i de rette teknikker bør indføres allerede blandt de yngste spillere.

»Der har været meget fokus på at holde knæene over tæerne. Men også det med snævre finter og snævre bevægelser, så foden ikke kommer alt for langt ud fra kroppen, bør der lægges vægt på,« sagde han.

Teknikkerne skal læres tidligt

Men hvis håndboldspillere er nødt til at droppe de bredeste finter, vil det så ikke påvirke spillestilen, hvilket giver dem færre muligheder og gør det lettere for forsvaret at læse spillet og stoppe angrebet?

Nej, mener manden, der træner de allerbedste af dem, det norske landshold, der netop nu deltager ved VM i Serbien.

»Skadesmekanismer i håndbold er noget, vi ikke kender alle svarene på,« siger Thorir Hergeirsson til forskning.no.

»Det er klart, at teknikken ofte er undervurderet i forhold til skader, så det er vigtigt at lære gode teknikker tidligt.«

»Det er noget, der tyder på, at finter, hvor knæene ’kysser’ hinanden, kan være belastende over tid, hvilket i sidste ende kan føre til en knæskade. Jo tidligere man kommer i gang med at udføre den rette teknik, jo mere betyder det for at mindske risikoen for skader,« siger han.

Hergeirsson mener, det er meget vigtigt for de bedste til at udvikle deres egne teknikker baseret på nogle grundteknikker:

»Det handler om forskellige teknikker og forskellige kroppe. Nogle har lange ben og andre har korte. Der er fysiske forskelle på, hvad der er en hensigtsmæssig finte for de forskellige spillere. Men generelt er det vigtigt at lære teknikken tidligt derefter få den styrke, som det kræver at lave en ordentlig vægtoverføring.«

Amatørtrænere mangler viden

»En god håndboldspiller har som minimum brug for at have et godt skud og en god finte. Dermed bliver finter noget med centralt. En finte har en del vægtoverføring, men samtidig handler det om temposkift. Det afgørende er, at du får lavet vægtoverføringen, samtidig med at du har en adstadig indgangshastighed og høj fart på vej ud«, siger træneren.

»Men det er vældig svært at ændre en automatiseret bevægelse. Dét er måske det vigtigste for håndbolden i fremtiden: At have lært gode, hensigtsmæssige teknikker,« siger han.

Hergeirsson oplever, at det korrekte træningsprogram har effekt, når det holdes frisk i erindring, men at skaderne kommer tilbage igen, når det glemmes.

Det er også en udfordring for håndbolden i de yngste årgange at alt er frivilligt arbejde. Det er meget godt for engagementet, men der er meget varierende kundskaber hos dem, der træner de unge.

Styrketræning bliver fortsat vigtigere

»Hvis en landsholdsspiller skal overleve som den topspiller i håndbold, som det spilles i dag, er der ingen tvivl om, at styrke bliver vigtigere og vigtigere. Forskellige slags styrketræning er måske den vigtigste skadesforebyggende træning for vores håndboldspillere,« siger Thorir Hergeirsson.

Eirik Klami Kristianslund påpeger, at færre skader også betyder bedre resultater:

»Der er lidt varierende forskning på dette område, men der begynder at komme noget om fodbold, der viser, at de hold, der har færrest skader, også er dem, der gør det bedst.«

»Det er vigtigt for at kunne skabe en god karriere som idrætsudøver, at man kan holde sig i form og træne regelmæssigt,« siger han.

Resten af Europa har samme skadesproblemer

Thorir Hergeirsson vil ikke sige noget om, hvor store skadesproblemer andre landshold døjer med.

»Men jeg har samarbejdet med kolleger rundt om i Europa og verden, og når vi møder andre landshold, kan jeg se, at der i perioder er mange skader. Jeg tror, at det er en international udfordring,« siger han.

Nu ønsker landstræneren sig mere viden om to andre problemer: skuldre og springerknæ.

»Der er blevet lavet en masse god forskning om sportsskader i Norge,« siger Thorir Hergeirsson.

© forskning.no Oversættelse: Jonas Salomonsen