Kan momentum afgøre håndboldkampe?

I fredags begyndte kvindernes EM i håndbold, og når du i denne tid kan følge Jan Pytlicks tropper i Serbien, så vil du sikkert høre journalister, trænere og spillere tale om 'momentum'.

Ordet betyder oprindeligt bevægelse, men når det bliver brugt i sportens verden, henviser det til et helt særligt fænomen:

Nemlig forestillingen om, at den ene scoring eller blændende frispilning avler den næste – mens den ene fejlaflevering eller brændte chance afløser den anden, når man mister 'momentum'.

I videnskabens verden har man siden midten af 1980'erne diskuteret, om der virkelig er sådan en sammenhæng mellem en succesfuld begivenhed og efterfølgende succes.

Er det i virkeligheden bare noget sportskommentatorer, trænere og spiller har fundet på?

Meget få kampe, hvor succes avler succes

Nu har et nyt, svensk studie undersøgt, om 'momentum' kan ses i svensk elitehåndbold.

De svenske forskere har i studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Sport and Exercise Psychology, undersøgt, i hvilken grad der er en sammenhæng mellem forskellige begivenheder i kvindehåndboldkampe.

Først undersøgte de, hvilke hændelser håndboldspillere opfattede som henholdsvis positive og negative.

På baggrund af den undersøgelse var forskerne i stand til at undersøge, om hændelser i håndboldkampene i virkeligheden bare er komplet tilfældige, eller om der virkelig er en sammenhæng, så positive hændelser har en større sandsynlighed for at efterfølges af en ny positiv hændelse, mens fejl omvendt har en større tilbøjelighed til at blive efterfulgt af nye fejl.

»Vores studie viser, at der faktisk er meget få hele kampe, hvor vi ser, at succes i særlig grad skulle avle ny succes, når man kigger på det fra et kvantitativt perspektiv,« siger en af forskerne bag studiet, ph.d.-stipendiat Karin Moesch fra universitetet i Lund til Videnskab.dk.

Studiet viser, at når man kigger på en hel kamp, så er det kun cirka 11 procent af kampene, hvor det lader til, at positive og negative begivenheder mere sandsynligt efterfølges af succesfulde og positive og negative begivenheder respektivt: Set over en hel kamp lader succes altså kun i få tilfælde til i særlig grad at efterfølges af ny succes i stedet for en fiasko.

Trænere og spillere tror på momentum

Men selvom forskerne altså har svært ved at se en generel tendens til, at succes skulle avle succes, så viser tidligere studier, at de fleste mennesker i sportens verden tror på 'momentum'.

Ifølge Karin Moesch kan det skyldes, at der faktisk er korte perioder med momentum i mange af kampene:

»Vores studie viser, at der faktisk eksisterer korte perioder i kampene med 'momentum' i trefjerdedele af kampene. Men der er tale om korte perioder på kun 5 til 10 minutter.«

Når vi sidder foran skærmen og ser håndbold, vil vi derfor i mange kampe se en periode, hvor det virker som om det ene hold her 'momentum'.

Det kan ifølge Karin Moesch få os til at tro på en større sammenhæng mellem succes og ny succes:

»Hvis man for eksempel har haft succes med fire eller fem skud i træk, så kalder vi det momentum, og så giver det pludselig en større mening for os. Så på den måde er vi ret hurtige til at få nogle få tilfælde til at være et tegn på en større tendens.«

Momentum er et kollektivt spørgsmål i håndbold

Den danske landstræner Jan Pytlick kan godt genkende følelsen af, at succes i nogle perioder kan give endnu mere succes, men han gør opmærksom på, at 'momentum' i håndbold er lige så meget et kollektivt som et individuelt fænomen:

»Vi er jo afhængige af, at der er flere på et hold, der kan præstere på samme tid. Nogle gange synes jeg godt, at jeg kan se, at succes kan føre mere succes med sig, men det varierer rigtig meget,« siger Jan Pytlick til Videnskab.dk.

»Til tider kan jeg godt have den der følelse af, at det bare fungerer, og når nogen spiller godt, så får det de andre til at spille bedre. Men jeg har også oplevet det modsatte, hvor nogle spillere spiller godt, men hvor det alligevel ikke får de andre til at præstere bedre.«

Karin Moesch og hendes kollegaer har da også netop undersøgt fænomenet på holdniveau i stedet for at kigge på den enkelte spiller, som man gør i nogle andre studier af fænomenet.

Momentum kan præge hel turnering

Men måske skal vi i virkeligheden også kigge på det over en længere periode, end Karin Moesch og kollegaerne har gjort.

Jan Pytlick peger i hvert fald på, at følelsen af 'momentum' kan præge en hel turnering.

»Da vi spillede OL i Athen, snakkede min assistenttræner Kim Jensen og jeg i hvert fald meget om, at vi ramte momentum i rigtig mange kampe. Vi havde en følelse af, at når vi gik ind til kampene, så var det med sådan en lethed, hvor vi simpelthen ikke følte, at vi kunne tabe.«

»Det kunne vi for eksempel mærke, når vi skiftede ud. Ved andre mesterskaber har jeg oplevet, at det ødelagde rytmen, når vi skiftede ud. Vi mistede 'momentum' i kampen. Men når vi skiftede ud i Athen, så lykkedes det hele bare.«

Betyder mere i håndbold end i fodbold

Håndbold er en sport med mange mål, hvor kampene ofte bølger frem og tilbage.

Derfor har forestillingen om 'momentum' måske også en særlig betydning:

»Der scores generelt mange mål i håndbold, og det tror jeg gør, at forestillingen får en stor betydning, mens det for eksempel har en mindre betydning i en sport som fodbold, hvor der generelt scores meget få mål,« siger Karin Moesch.

»Der er simpelthen ikke den samme forbindelse mellem stillingen og spillernes præstation. Et fodboldhold kan sagtens spille virkelig godt, men ikke score og derfor ikke vinde kampen, så det lader ikke til, at spillernes præstation har den samme direkte forbindelse til udfaldet af kampen, som i håndbold hvor der hele tiden scores mål. Hvis du spiller godt i håndbold, vil du som regel også vinde over din modstander.«

Jan Pytlick mener også, at forestillingen om 'momentum' har særlig stor betydning i en sport som håndbold.

»Du kan have den der fornemmelse af, at det ikke rigtig kører. Men så laver man et par gode forsvarsaktioner og scorer tre-fire mål, og så har du 'momentum'. Du kan se, at modstanderen begynder at hænge, og du kan mærke, at dit hold får bedre selvtillid.«

Godt at fejre mål, hvis du har succes

En andet centralt spørgsmål er selvfølgelig, om man på nogen måde kan forlænge de korte perioder med 'momentum', som Karin Moesch og hendes kollegaer ser i deres studie.

Ifølge Karin Moesch kan en vigtig faktor være den måde, spillerne reagerer på kampens begivenheder.

Et eksempel er, når spillerne fejrer deres scoringer.

Karin Moesch er netop ved at færdiggøre et studie af, hvordan spillernes fejring påvirker den efterfølgende succes:

»Vi er stadig ved at gøre studiet færdigt, men det lader til, at når man har haft en periode med positiv momentum, så har det en positiv effekt på den efterfølgende præstation, hvis man fejrer målene meget,« siger Karin Moesch.