Spiser du seks om dagen?
Ellers skal du måske komme i gang. Et nyt studie viser nemlig en fordelagtig sammenhæng mellem indtag af frugt og grønt og depressive symptomer.
Forskerne har sammenlignet et lavt indtag af frugt og grønt med et højere indtag og fundet, at for voksne fra 45 år og op er et højere indtag af frugt og grønt forbundet med færre depressionssymptomer.
»Resultaterne præsenterer endnu et argument for at øge indtaget af frugt og grøntsager hos voksne over 45 år,« lyder det i en pressemeddelelse og fra studiets hovedforfatter og postdoc Annabel Matison fra Centre for Healthy Brain Aging ved University of New South Wales, Australien.
Studiet, der er offentliggjort i Scientific Reports, er lavet af australske, amerikanske, svenske og danske forskere. Psykiater og professor Poul Videbech forsker i depression og har ikke haft med studiet at gøre, men har læst det for Videnskab.dk.
»Det er et af den slags studier, jeg bliver glad for at se. Vi ved på forhånd, at frugt og grønt er sundt og hjælper på en masse, så hvorfor skulle det ikke også hjælpe på depressionssymptomer. Konklusionen, at vi skal spise mere frugt og grønt, er god og sympatisk,« mener han.
Alligevel har han forbehold. For uanset det gode budskab, understreger han, at årsagssammenhængen mellem kost og depression er »ekstremt svær at udrede«.
»Så når den første glæde har lagt sig, melder skepsissen sig,« siger han.
’To om dagen’ kobles til lavere risiko
Studiet har fulgt mennesker i Australien, Danmark, Sverige og USA, alle med en alder på over 45 år og over en periode på 11 år.
Forskerne kategoriserede et lavt indtag af frugt til i snit 0,3 portioner om dagen og et lavt indtag af grøntsager til 0,5 portioner. Mens et højt frugtindtag var 2,1 portioner om dagen, og et højt grøntindtag var 2,0.
Måleenheden ’portioner’ følger WHO's anbefalinger, som er '5 portioner om dagen' svarerende til 400 gram, altså 80 gram per portion. En typisk frugt vejer nogenlunde det samme.
Forskerne kom altså frem til, at kun ’2 om dagen’ giver en lavere score for depressionssymptomer. Det vil sige, at folk, der spiser mere frugt og grønt, så at sige, er knap så hårdt ramt i forhold til depressionssymptomer.
Helt præcist viser studiet, at et højt versus lavt indtag af frugt er forbundet med en reduktion i depressionssymptomer på 0,29. For grøntsager er et højt versus lavt indtag forbundet med en reduktion i depressionssymptomer på 0,27.
Der er altså tale om en relativt beskeden gavnlig effekt, men her skal man huske - påpeger forskergruppen - at de gavnlige effekter ses ved at lavt ’højt indtag’, langt under de 5-6 om dagen, som WHO og også de danske kostråd anbefaler. Dertil fandt forskerne, at indtaget af frugt/grønt var særligt lavt blandt de danske (og svenske) forsøgsdeltagere.
Så forskerne spekulerer selv, at et højere ’højt indtag’ måske vil gøre endnu mere gavn.
»Vi er uklare på, hvad reduktionen i depressionsscore ville være, hvis indtaget blev øget til anbefalede niveauer,« lyder det fra Annabel Matison i pressemeddelelsen.
Poul Videbech er dog skeptisk med hensyn til, at vi i Norden skulle være ekstra dårlige til at spise grønt.
»De har trukket kartofler ud af studiet, fordi de kan spises som pommes fritter og chips. Men vi spiser jo mange kartofler i Danmark,« påpeger han.
\ Om korrelation versus kausalitet
Korrelation betyder, at der er et sammenfald mellem to faktorer. Så når den ene for eksempel stiger, gør den anden også.
Men at ting sker på samme tid eller umiddelbart efter hinanden kan være et tilfælde og betyder ikke nødvendigvis, at det ene medfører det andet - der kan være mange andre forklaringer.
En australsk statistik viser eksempelvis, at antallet af drukneulykker stiger i takt med salget af is. Men det betyder ikke, at isgufferi øger risikoen for at drukne. Den bagvedliggende årsag til det statistiske sammenfald er sandsynligvis, at folk både bader mere og spiser flere is om sommeren.
En kausalitet eller årsagssammenhæng betyder derimod, at den ene størrelse direkte forårsager den anden. For eksempel at rygning øger risikoen for kræft.
For at finde en årsagssammenhæng kan forskere - hvis det er muligt og etisk forsvarligt - foretage et lodtrækningsforsøg, hvor én gruppe forsøgspersoner udsættes for en behandling, som så sammenlignes med en kontrolgruppe, der ikke får den behandling.
Læs mere i artiklen 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'.
Beviser ikke en årsag
Der er flere grunde til, at Poul Videbech er skeptisk overfor studiets fund. Særligt er der er tale om et observationsstudie, hvis data beror på spørgeskemaer, det vil sige deltagernes egne vurderinger af deres kost og depressionssymptomer.
Det er svært at stole på den slags studier, påpeger Poul Videbech, for folks svar passer ikke altid til virkeligheden. Skal man lave et koststudie rigtigt godt, skal man med forsøgsdeltagerne ud at handle og også være til stede, når de spiser, hvilket er alt for dyrt og besværligt.
\ Om befolkningsstudier, observationsstudier, populationsstudier, kohortestudier, registerstudier
Befolkningsstudier, også kaldet observationsstudier, populationsstudier, kohortestudier og registerstudier, kan som udgangspunkt fortælle noget om generelle tendenser i virkelighedens verden, fordi de ofte bygger på store mængder data om mange mennesker.
Befolkningsstudier kan på den måde finde statistiske sammenhænge – altså koblinger mellem to eller flere faktorer - men ikke direkte årsagssammenhænge, da der kan være mange andre faktorer, der spiller ind på resultatet.
»Derfor skal man ikke stole blindt på selvrapporterede data. De er meget upålidelige,« påpeger den danske professor.
Det er desuden generelt en svaghed ved observationsstudier, påpeger han, at de kun kan vise et sammenfald mellem faktorer – her frugt/grønt og depressionssymptomer - og ikke fastslå en sikker årsagssammenhæng
Tvillinger er naturlig kontrolgruppe
Der er dog den formildende omstændighed ved dette studie, at deltagerne er tvillinger ifølge forskerne bag.
Det er i øvrigt her, at danske forskere har bidraget. Dataene stammer fra 3.483 tvillinger, herunder fra Det Danske Tvillingregister på Syddansk Universitet - et af verdens ældste tvillingregistre over tvillinger født gennem mere end 140 år.
Skal man pege på en sikker årsagssammenhæng mellem frugt og grønt og depressionssymptomer, skal man udelukke alle andre faktorer, der kan forklare sammenhængen - for eksempel opvækst, livsstil og genetik.
Lige præcis dét hjælper tvillingstudier med, for tvillingepar er opvokset nogenlunde ens og deler genetik.
Marianne Nygaard er forsker ved Dansk Center for Tvillingforskning, SDU, og medforfatter til studiet. Hun kalder det et ’co-twin control design’, fordi tvillingerne i et par fungerer som kontrolgruppe for hinanden.
»Derfor kan man inden for et tvillingepar med større sikkerhed vise, om den, der spiser mest frugt og grønt, har færre depressionssymptomer. For hvis de er enæggede tvillinger, kan det ikke være genetikken og heller ikke opvækstfaktorer, der spiller ind, for de er ens,« forklarer hun.
Hun understreger, at der stadig er tale om et observationsstudie. Men:
»Det er tættere på at kunne sige noget om en årsagssammenhæng i forhold til et ikke-tvillingestudie,« siger hun.
Vigtigt at gøre en forskel
Poul Videbech er enig i, at tvillingedesignet styrker studiets fund, især fordi det udelukker genetik som årsag. Men han forklarer også, at selvom det har en betydning, så spiller gener ikke den store rolle i depression.
Alligevel er der god grund til at interessere sig for kost og depression.
Der er lavet mange forsøg med kost, og en række af dem peger på en sammenhæng mellem depression og tarmmikrobiomets tilstand og også antiinflammatorisk kost, fortæller Poul Videbech.
»Så der er sandsynligvis noget om det, men det er stadig relativt usikre sammenhænge,« siger han.
Selvom vi spiser ’6 om dagen', kan vi altså ikke være sikre på at undgå depression ifølge professoren.
»At sige, at frugt og grønt altid vil kunne forebygge eller helbrede depression, holder selvfølgelig ikke. Men det er fint endnu en gang at sige, at vi skal spise seks om dagen,« siger Poul Videbech og mener, at det sandsynligvis bedrer ens situation, at spise frugt/grønt og dyrke motion, hvis man er depressiv.
Men det er også vigtigt af en anden grund.
»Det spiller en stor rolle for mange at føle, at de selv gør en forskel,« afslutter han.































