For mange af os, som har et kæledyr, kan det føles, som om vi næsten kan læse hinandens tanker.
Måske har du endda oplevet, at dit dyr reagerer på din følelsesmæssige tilstand.
Dyr lader også ud til at være forbavsende gode til at opfange, når vores helbred ikke er i top.
Men ny forskning peger på, at mange hundeejere er langt fra så gode til at genkende smerter hos deres firbenede ven, som de selv tror.
Det kan få alvorlige konsekvenser for kæledyrets adfærd, sundhed og trivsel.
Jeg bliver ofte ramt af migræner, og jeg er tit overrasket over, hvor fint mine hunde håndterer det, når et anfald kommer snigende. De lader til at genkende den smerte, uro og funktionsnedsættelse, der følger med, og reagerer med mere forsigtige og blide interaktioner end normalt.
Jeg håber, at jeg er lige så opmærksom, når rollerne er byttet om, og de er syge eller har ondt.
Så hvordan kan du se, om dit kæledyr har smerter, og hvad bør du gøre, hvis du har mistanke om det?
Tegn på smerte
Det er let at tro, at et dyr i smerte tydeligt vil give lyd fra sig og vise klare fysiske tegn. Det kan være tilfældet ved akutte smerter, for eksempel efter en alvorlig skade.
Men dyr skjuler ofte smerte som en overlevelsesmekanisme, og mange smerte-signaler viser sig kun som små, subtile ændringer i adfærden.
Mennesker er generelt ret gode til at genkende basale følelsesmæssige tilstande hos dyr som vrede, frygt eller glæde gennem mimik og kropssprog. Til gengæld er vi knap så gode til at forbinde de samme signaler med mere komplekse tilstande som smerte, angst og frustration.
Et nyligt offentliggjort studie har undersøgt, hvor gode mennesker er til at identificere tegn på smerte hos hunde. Studiet blev gennemført som et online spørgeskema besvaret af 530 hundeejere og 117 personer uden hund. Deltagerne blev præsenteret med en liste med 17 forskellige slags adfærd blandt hunde.
De blev bedt om at vurdere, hvor sandsynligt det var, at hver adfærd indikerede smerte baseret på deres egen viden og erfaring.
I virkeligheden var alle 17 adfærdstyper tegn på, at hunden havde ondt.
De beskrevne tegn på smerte omfattede både tydelige adfærdsændringer som tøvende løft af en pote, mindre lyst til leg og ændringer i personlighed. Her var deltagerne gode til at se sammenhængen med smerte.
Til gengæld overså mange de mere diskrete signaler som at gabe, slikke sig om munden eller på snuden samt ændringer i ansigtsudtryk som at kigge væk eller blinke oftere.
Alle disse tegn kan være en advarsel om, at hunden har ondt.
Bemærkelsesværdigt nok var deltagerne uden hund faktisk bedre til at genkende, at det kunne være et tegn på smerter, hvis hunden vender hovedet eller kroppen væk, eller at hundens krop stivner, end hundeejere var.
Det tyder på, at hundeejere med tiden kan blive mindre opmærksomme i deres observationer af hundens adfærd.
Sammenhæng mellem smerte og adfærd
Deltagerne blev også bedt om at vurdere, hvilken rolle smerte kunne spille i tre skriftlige eksempler på hundeadfærd.
Deltagerne blev ikke informeret om, at to af tilfældene involverede smerter, ét med åbenlyse symptomer og ét med mere diskrete tegn. Det tredje eksempel var ikke forbundet med en smertefuld tilstand.
Hundeejere vurderede i højere grad end ikke-ejere, at der var tale om smerte i eksemplet med tydelige bevægelsesproblemer, som at hunden haltede og løftede benene.
I eksemplet med de mere subtile tegn (rastløshed om aften/natten og en tendens til konstant at følge familiemedlemmerne) var der derimod ingen forskel mellem hundeejere og ikke-ejere i evnen til at identificere smerte.
Dog viste det sig, at hundeejere med tidligere erfaring med dyr, der har haft smerter, var bedre til at genkende tegn på, at hunden havde ondt. Det gjaldt både tydelige ændringer i bevægelsesmønstre og mere subtilt kropssprog.
Det peger på, at erfaring kan være afgørende for at udvikle en skærpet forståelse af kæledyrs adfærd.
\ Læs også
Det interessante ved studiet er, at der fandtes klare forskelle mellem hundeejere og ikke-ejere i evnen til at genkende smerte, men det er ingen garanti for bedre at kunne identificere de mere subtile tegn på smerte, at man ejer en hund.
Tidligere forskning har vist, at forskellige dyrearter udtrykker smerte på forskellige måder. Kaniner stivner for eksempel ofte, hvis de har smerter, hvilket let kan opfattes som frygt.
Samtidig vinder metoder, der registrerer mikroskopiske muskelbevægelser i ansigtet, for eksempel omkring øjnene, frem som redskab til smertevurdering hos flere arter blandt andet katte og heste.
Hvad skal du gøre, hvis du tror, dit kæledyr har smerter?
Det er afgørende, at vi kan genkende smerte hos vores kæledyr for at kunne reagere hurtigt. Det kan også mindske risikoen for, at hunden skambider, da det ofte hænger sammen med kroniske smerter.
Smerter kan desuden føre til øget lydfølsomhed, hvor hunden farer sammen eller reagerer voldsomt på pludselige eller høje lyde.
Hvis du oplever en pludselig ændring i dit kæledyrs adfærd eller bevægemønster, bør du søge råd hos dyrlægen.
Smerter kan komme til udtryk gennem tydelige tegn, som at hunden pludselig halter, sløvhed eller manglende lyst til motion og leg, men de mere diskrete signaler (som ændret blinkemønster, korte pauser eller det at stivne) er lette at overse.
Forskning peger på, at hundeejerne bør være opmærksomme på ændringer i søvnmønster, uro, øget kontaktsøgende adfærd samt usædvanlig slikken eller tyggen på kroppen.
Selv ændringer i ørernes position, pelsens kvalitet eller måden, den ligger på kroppen, kan være tegn på underliggende smerter.
Modvilje mod at blive berørt bestemte steder på kroppen kan også være et signal om smerte, der bør undersøges af en dyrlæge.
Så hvis du overvejer træning eller et besøg hos en adfærdsbehandler på grund af en gradvis eller pludselig ændring i din hunds adfærd, kan det være en god idé først at udelukke, om forklaringen snarere er, at din hund har ondt.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
