Professor Cecilia Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitet stillede for over ti år siden spørgsmålet:
Kommer danske børn stadig tidligere i puberteten – og hvorfor?
Ingen data kunne give et solidt svar.
Derfor etablerede hun Pubertets-kohorten: En stor national kohorte med næsten 16.000 børn, som er blevet fulgt tæt gennem deres pubertetsudvikling.
Børnene er født i Danmark mellem år 2000 og 2003 og har besvaret webbaserede spørgeskemaer hver sjette måned fra omkring 11-årsalderen, indtil de var 18 år eller fuldt udvoksede.
Børnene indrapporterede, hvad der skete i deres kroppe: Udvikling af bryster, kønsorganer, kønsbehåring, stemmeovergang, første udløsning og første menstruation.
De aarhusianske forskere kan nu slå fast, at faldet i pubertetsalderen fortsætter blandt danske børn.
Forskergruppen kommer samtidig med helt ny dokumentation for, at pubertetsalderen falder for drenge.
Gennem århundreder er alderen for pubertetens start faldet drastisk, fra dengang europæiske piger fik deres første menstruation i 17-årsalderen.
Et studie fra Rigshospitalet i 2009 viser, at gennemsnitsalderen for pigers pubertetsstart faldt fra knap 11 år i begyndelsen af 1990’erne til knap 10 år i midten af 2000’erne - altså omkring ét år tidligere på bare 15 år.
Det nye studie peger på en række mulige årsager, som morens livsstil under graviditeten.
Dermed er det for første gang muligt at pege på konkrete måder at forebygge det på.
»Hvis man gerne vil forebygge konsekvenser af noget, så bliver man nødt til at kende årsagerne,« siger Cecilia Ramlau-Hansen, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, der har stået i spidsen for projektet.
»De kommer omkring alle tænkelige parametre på den flottest mulige måde. Det kan ikke gøres meget bedre,« lyder det fra professor emeritus i human reproduktionsfysiologi, Claus Yding Andersen, tidligere leder af Laboratoriet for Reproduktionsbiologi ved Rigshospitalet, som har læst studiet.
Overvægt betyder mest
Den mest markante faktor for tidlig pubertet ser ud til at være overvægt hos børnene selv.
Overvægt hos 7-årige børn hænger sammen med en tidligere pubertetsstart på mellem 3,5 og 5 måneder, viser studiet.
Døtre får i dag deres første menstruation i gennemsnit 3,6 måneder tidligere end deres mødre gjorde.
»Der er ingen tvivl om, at de har fat i noget, når de siger, at alderen for puberteten falder. Den er så faldet tre måneder på én generation, altså på 25 år. Tre måneder er ikke så lang tid,« påpeger Claus Yding Andersen.
Men forskerne bag studiet understreger, at selv en lille ændring på tværs af generationer kan have en betydning på befolkningsniveau.
For små fremrykkelser af alderen ved puberteten er kædet sammen med en række helbredsmæssige udfordringer senere i livet, herunder højere risiko for hormonfølsomme kræftformer som brystkræft, forhøjet blodtryk og psykiske problemer som angst og depression.
»Derfor er de her små månedlige forskelle vigtige at studere,« siger Cecilia Ramlau-Hansen.
Tidlig pubertet kan begynde i fosterlivet
Studiet finder, at både genetik og livsstil spiller ind i børns tidlige pubertetsstart.
En af de mest centrale faktorer er det, som studiet kalder ‘føtal programmering’: Påvirkninger i fosterlivet, som kan være med til at ’indstille’ barnets biologiske ur til en tidlig pubertet.
»Fosterlivet er en periode, der er ekstra sårbar i forhold til påvirkninger, som er med til at programmere fremtidig sundhed og sygdom. Også i forhold til prænatal programmering af pubertets-timing,« siger Cecilia Ramlau-Hansen.
Hvad det præcis er, der påvirker barnet allerede i maven, har forskerne også undersøgt.
Hvis moren røg mere end 10 cigaretter dagligt under graviditeten, startede børnene typisk puberteten tre måneder tidligere end andre.
Også sygdomme som svangerskabsdiabetes, stress hos moderen eller familieforhold som skilsmisse, fravær af en far i hjemmet og søskendeforhold ser ud til at kunne fremskynde puberteten med flere måneder.
Genetiske faktorer spiller også ind – i studiet ud fra morens alder ved egen pubertet.
Hvis moren fik menstruation tidligt, opnåede både drenge og piger alle pubertets-milepæle tidligere.
Omvendt, hvis moren fik første menstruation senere, opnåede de samtlige pubertets-milepæle senere end gennemsnittet.
»Det underbygger det arvelige aspekt ved pubertet,« siger Cecilia Ramlau-Hansen.
Gælder også drenge
Formålet med studiet har været at finde ud af, hvad der præcis styrer timingen af puberteten.
»De nuværende forklaringer er slet ikke nok til at forklare den store variation i timing,« siger Cecilia Ramlau-Hansen.
Et af oversigtsstudiets mest markante fund er, at sammenhængen mellem overvægt og tidlig pubertet også gælder drenge.
Drenge har man generelt ikke haft det store fokus på i pubertetsforskning.
»Men nu har vi vist, at det også gælder for drenge. For både drenge og piger spiller overvægt i barndommen en ret stor rolle for timingen af puberteten,« lyder det fra Cecilia Ramlau-Hansen.
Giver håb om forebyggelse
Nogle af risikofaktorerne for tidlig pubertetsudvikling ligger fast, som gener. Andre kan derimod forebygges, for eksempel overvægt og rygning.
»Det giver håb for, at udviklingen mod stadig tidligere pubertet kan bremses,« siger fra Cecilia Ramlau-Hansen, som mener, at resultaterne derfor er relevante for både sundhedsprofessionelle, forskere og politikere, der arbejder med børns sundhed og udvikling.
\ Sådan sikrede forskerne, at data var korrekte
Selvom det danske studie er imponerende både i omfang og ny viden, er det værd at bemærke, at det især beror på selvrapporterede data.
Det vil sige, at det er mødre og børns egne oplysninger om blandt andet livsstil under graviditet og menstruationsdebut, der ligger til grund for studiets fund.
Mødrenes menstruationsdebut vil ligge år tilbage i hukommelsen.
Skal professor emeritus i reproduktionsfysiologi, Claus Yding Andersen, hive en lille svaghed frem ved studiet, så er det netop den del af studiets data.
»Mødrene har for en vis del givet svar, som er af ’vi tror nok at’-karakter. Det er en lille bias,« mener han.
De selvrapporterede data mener forskerne dog selv, at de har taget højde for ved i spørgeskemaerne både at spørge til specifik alder for menstruationsdebut, og også om menstruationen kom før eller efter ens jævnaldrende.
Og for at validere børnenes selvrapporterede data, har forskerne lavet et kontrolstudie, hvor en mindre gruppe børn blev undersøgt klinisk af læger.
Resultaterne viste en god overensstemmelse med de selvrapporterede data om pubertetsstart.
»Der er undersøgelser, der peger på, at lige præcis alder ved første menstruation, husker kvinder med ret stor nøjagtighed år senere,« tilføjer professor Cecilia Ramlau-Hansen, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, som har stået i spidsen for projektet.
»Ellers husker hun måske, om hun var yngre eller ældre end de andre. Lige præcis dén variabel, mener vi, hun kan huske ret godt.«
Forskergruppen har modtaget mere end 90.000 besvarelser fra børn og mødre i Pubertetskohorten.
»At lave gentagne kliniske undersøgelser hvert halve år igennem puberteten på så stor en gruppe unge mennesker fra hele landet ville ikke lade sig gøre.«
»Det højere formål er at finde mulige årsager, forstå sammenhænge og måske kunne udpege faktorer, hvor man kan forebygge ved at lave indsatser.«
Studiets potentiale for målrettet forebyggelse af tidlig pubertet optager også Claus Yding Andersen, som peger på netop overvægt og rygning hos gravide mødre.
»Studiet pinpointer en gruppe af kvinder, som måske ikke passer så godt på sig selv, og som vi som samfund ikke når med budskaberne,« siger han.
Nu skal børnene følges ind i voksenlivet
Arbejdet med pubertetskohorten stopper ikke her.
Nu hvor børnene er blevet voksne, vil forskerne følge dem videre.
Målet er at undersøge, hvordan deres pubertetstiming påvirker deres evne til selv at få børn og deres risiko for livsstilssygdomme.
»Det er unikt, at vi har så detaljerede oplysninger både før og under puberteten for så mange børn,« siger Cecilia Ramlau-Hansen, som forudser fast arbejde for hende og forskergruppen i mange år endnu.
»Vi vil se på, hvad det betyder for udvikling af hjertesygdomme og kræft senere hen i livet ved at lave studier i takt med, at de bliver ældre, og sygdomme opstår i kohorten.«
I alt er der tale om ti års intensiv dataindsamling fra Pubertetskohorten sammenfattet i mere end 30 videnskabelige artikler.
Det er en unik bedrift på verdensplan.
Det aarhusianske studie er ifølge Claus Yding Andersen udtryk for, at vi i Danmark har helt exceptionelle offentlige registre, som gør os i stand til at lave så fine studier.
»Næsten ingen andre lande kan det samme. Vi er med rette verdenskendte for den type studier. Det her arbejde er videnskabeligt lige efter bogen,« siger han.
Skulle professor emeritus Claus Yding Andersen have ét lille ønske til det store og imponerende studie, er det, at det også havde diskuteret, om overvægt hos børn og tidlig pubertet kan hænge sammen med et samfund med større inaktivitet og skærmforbrug blandt børn.
»Jeg synes godt, de kunne have gravet et spadestik dybere og trukket diskussionen en anelse længere,« siger han.
