10 procent af alle danske kvinder lider af den kroniske og smertefulde lidelse endometriose, hvor væv, der minder om livmoderslimhinden, vokser uden for livmoderen.
Langt de fleste af disse kvinder kan behandles med enten en operation eller med hormoner, men for en gruppe på 10 til 15 procent virker ingen af delene, og de må leve med de ofte invaliderende smerter, som følger med sygdommen.
Men måske kan psykologisk smertebehandling hjælpe kvinderne. Det er forskere bag et nyt dansk forskningsprojekt i hvert fald i gang med at undersøge.
»Endometriose er en meget udbredt sygdom, som rammer rigtig mange kvinder. Et stort internationalt studie viste for noget tid siden, at lidelsen koster det danske samfund mellem fire og seks milliarder kroner om året i omkostninger til sundhedsvæsenet og tabt arbejdskraft. Derfor er det vigtigt, at vi forsøger at gøre noget for kvinder med ellers uhelbredelig endometriose, og her vil vi undersøge, om psykologisk smertebehandling kan være vejen frem,« fortæller ph.d.-studerende Karina Ejgaard Hansen fra Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.
Hun står bag det nye forskningsprojekt, som er støttet af TrygFonden.
\ Læs mere
Endometriose-formand er begejstret
Lone Hummelhøj er administrerende direktør for World Endometriosis Research Foundation, der er en global platform, som arbejder på at standardisere dataindsamling inden for endometriose, så forskere over hele verden kan arbejde sammen på tværs af landegrænser.
Hun deltager ikke i det nye forskningsprojekt, men hun har tidligere arbejdet sammen med forskere fra Aarhus Universitetshospital, hvor ét af de danske endometriosecentre ligger.
\ Endometriose
Endometriose er forekomst af livmoderslimhinde uden for livmoderen.
Det forekommer hos seks til ti procent af alle kvinder i den fødedygtige alder og forsvinder i forbindelse med overgangsalderen.
Symptomerne afhænger af, hvor i underlivet det rammer; muskellaget i livmoderen, æggelederne, æggestokkene, tarmen eller urinblæren.
De hyppigste symptomer er menstruationssmerter, smerter ved samleje og nedsat fertilitet. Smerterne kan ofte reduceres både medicinsk og kirurgisk dog med hyppige tilbagefald, hvorfor tilstanden kan betegnes som kronisk.
Kilde: Sundhed.dk
Lone Hummelshøj fortæller, at endometriose i høj grad er en overset sygdom, så hun er glad for, at TrygFonden har bevilget penge til forskning i behandling af smerterne ved sygdommen.
»Der bliver ikke forsket nok i, hvorfor disse kvinder har forskellige typer og grader af smerter, og hvad man kan gøre for at lindre dem; så hvis psykologisk smertebehandling kan hjælpe nogle, skal vi helt klart prøve det af. Lad os gøre så meget for denne gruppe kvinder, som vi overhovedet kan,« siger hun.
\ Læs mere
Tager seks til otte år at stille diagnosen
For at forstå det nye forskningsprojekt kommer her lidt fakta om endometriose.
Endometriose er en lidelse, hvor væv, der ligner slimhinden i livmoderen, vokser uden for livmoderen og sætter sig fast i eksempelvis bughulen eller i endetarmsvæggen. Lidelsen er kronisk og kan medføre infertilitet og store smerter.
Sygdommen begynder som regel ved kvindens første menstruation, og derefter bliver den blot værre med årene.
Endometriose er lettest at behandle, hvis den opdages tidligt, men diagnosetiden er omkring seks til otte år, da mange unge kvinder ikke ved, at deres smerter skyldes en sygdom, og fordi diagnosen kræver en kikkertundersøgelse.
»Sygdommen bliver som regel værst, når kvinden er i begyndelsen af tyverne. Hvis smerterne er rigtig kraftige, kan de være så invaliderende, at kvinden ikke kan arbejde, og hun og det danske samfund går derfor glip af nogle meget produktive år. Når vi så samtidig taler om flere tusinde danske kvinder, er endometriose en meget betydningsfuld og omkostningstung sygdom, som vi skal have gjort noget ved,« siger Karina Ejgaard Hansen.
Lone Hummelhøj tilføjer, at sygdommen desuden ikke er godt nok forstået endnu.
Blandt andet fortæller hun, at forskellige behandlinger kun virker for nogle patienter, men ikke for andre, og at forskere endnu ikke har fundet ud af hvorfor.
»Vi står med en sygdom, som kan udvikle og opføre sig forskelligt fra kvinde til kvinde, og den skal derfor også behandles forskelligt. Noget behandling kan virke for nogle kvinder, men der er stadig en stor gruppe, som vi ikke har nogen tilfredsstillende tilbud til,« siger hun.
Studier viser god effekt af psykologisk smertebehandling
Da de kirurgiske og hormonelle behandlinger kun formår at hjælpe mellem 85 og 90 procent af alle kvinder med endometriose, skal der ifølge Karina Ejgaard Hansen andre tiltag til, og her foreslår forskerne fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet psykologisk smertebehandling.
Ifølge Karina Ejgaard Hansen har psykologisk smertebehandling veldokumenterede effekter på en lang række kroniske smerter, og hun forventer også, at de vil gavne kvinder med endometriose.
»Mange studier viser, at man ved psykologisk smertebehandling både kan reducere smerterne og højne livskvaliteten for personer, som lever med forskellige former for kroniske smerter. Vi har allerede i 2007 foretaget et lille pilotforsøg, som viste, at psykologisk smertebehandling også virker for kvinder med endometriose, så nu er målet også at vise det i et større studie,« siger hun.
\ Læs mere
Smerter er emotionelle
I deres forskning inddeler forskerne de 80-100 deltagende kvinder med endometriose i tre forskellige grupper.
Den første gruppe modtager ingen behandling, mens de to andre grupper modtager to forskellige former for psykologisk smertebehandling.
Af hensyn til forsøget kan Karina Ejgaard Hansen ikke afsløre forskellen på de to forskellige former for psykologisk smertebehandling, men hun fortæller, at begge former for smertebehandling inkluderer 10 gruppetimer med en psykolog, som blandt andet underviser i, hvad smerte og endometriose er.
»Smerter består af både fysiske og emotionelle aspekter. Ofte er den mest ubehagelige del af smerte, den måde vi følelsesmæssigt oplever den. Det er det, vi tager fat på i den psykologiske smertebehandling, altså en følelsesmæssig og adfærdsmæssig måde at håndtere smerter på,« siger Karina Ejgaard Hansen.
Forskeren fortæller også, at man fra andre studier har vist, at stress, depression og angst kan forværre smerter, så i den psykologiske smertebehandling vil der også være redskaber til at håndtere netop disse ting.
Forskere rekrutterer forsøgsdeltagere netop nu
Forskerne er i øjeblikket i gang med at rekruttere kvinder med endometriose til deres forsøg, og det er planen, at kvinderne skal gennemgå de forskellige forløb, hvorefter forskerne vil følge op på dem et halvt og et helt år efter for at finde ud af, om den psykologiske smertebehandling har virket.
Til at måle dette benytter forskerne sig af nogle standardiserede spørgeskemaer til endometriose-patienter, som forskere og læger kan bruge til at vurdere kvindernes oplevelse af smerte.
Spørgsmålene er relativt simple, og kvinderne skal dagligt udfylde spørgeskemaer og besvare spørgsmål om deres smerter på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen smerte, mens 10 er værst tænkelige smerter.
Spørgsmålene er eksempelvis spørgsmål om smerte ved samleje, ved toiletbesøg, ved menstruation og så videre.
Kvinderne skal desuden udfylde spørgeskemaer om deres følelse af livskvalitet, ligesom forskerne vil kigge på, om kvinderne har færre sygedage efter den psykologiske smertebehandling i forhold til før behandlingen, og om de føler, at de fungerer bedre på arbejdet efter behandlingen.
»Vi håber, at kvinderne vil få gavn af behandlingerne, for det betyder, at vi kan gøre noget for dem. Det spændende bliver også at se, om der er forskel på de to behandlingstilbud,« siger Karina Ejgaard Hansen.
Kan forhåbentligt blive standard
Virker den psykologiske smertebehandling, som forskerne håber og tror, at den gør, håber Karina Ejgaard Hansen, at nogen i sundhedsvæsenet kan se en fidus i at udbyde det til flere kvinder med endometriose.
»Det vil være oplagt at tilbyde det på de klinikker på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet, hvor vi har landsdelsfunktion for endometriose, men det er selvfølgelig et spørgsmål om ressourcer,« siger Karina Ejgaard Hansen, der gerne ser den psykologiske smertebehandling indgå i et tværfagligt tilbud til kvinderne på linje med operationer og hormonbehandling.
»Jeg kan selvfølgelig ikke beslutte, hvad man skal bruge penge på, men jeg kan præsentere vores resultater, og så er det da perspektiverne. Vores studie er i den grad et studie, hvor vi ser på, hvordan vi kan gøre behandlingspraksis bedre, og hvordan vi kan hjælpe kvinder med endometriose til at få højere livskvalitet og komme tilbage på arbejdsmarkedet,« siger Karina Ejgaard Hansen.
