Bemærk, denne artikel er fra 2013. Læs venligst faktaboksen med opdateringen fra 2017 om begrebet jomfruhinde.
\ Opdatering torsdag 26. oktober 2017
En aktuel debat om ordet ’jomfruhinde’ har fået Videnskab.dk til at skrive denne supplerende faktaboks:
Jomfruhinden, som den omtales i denne artikel, er ikke en egentlig hinde, selvom den er blevet kaldt sådan i mange år.
Udtrykket stammer fra fosterstadiet, hvor alle kvinder rigtignok har en hinde mellem benene, men på et tidspunkt går der hul på denne. Når pigen bliver født, er der kun rester tilbage af den omkring den eksterne skedeåbning.
I en ny bog, 'Mødommen', argumenterer en retsmediciner og en jordemoder for, at man i stedet for jomfruhinde bør kalde denne rand en ’hymen’. Andre kalder det en mødomshinde, kønskrans, skedekrans eller blot mødom.
»Det, der kan bløde og gøre ondt ved det første samleje, er, at den krans kan være lidt ueftergivelig. Vi forskere kalder det en hymnalrest, men det er der måske ikke så mange andre, der ville sige,« lyder det fra Thomas Larsen, som er ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital. Han påpeger dog, at 'jomfruhinde' var den terminologi, der blev brugt i 2013, hvor denne artikel er skrevet.
Kilde: Thomas Larsen, Aarhus Universitetshospital
Kvinders underliv indeholder mange mysterier – særligt for mænd. Men også kvinder kan stille gode spørgsmål til de feminine nedre regioner.
For eksempel har vores læser Nanna undret sig over, hvad jomfruhinden er for noget.
»Hvorfor har kvinder en jomfruhinde? Hvilken funktion har den?« skriver Nanna til Spørg Videnskaben.
De fleste har nok hørt om jomfruhinden. Det er den, der i mange tilfælde brister og bløder, når en kvinde har samleje for første gang. De færreste kender dog nok den biologiske forklaring på, hvorfor den eksisterer. Så den sætter Spørg Videnskaben sig for at finde.
Jomfruhinden beskytter mod dyr og bakterier
Heldigvis har vi fået fat i Øjvind Lidegaard, som er klinisk professor, overlæge, dr.med. ved Institut for Klinisk Medicin, Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri, Rigshospitalet.
Han har ikke hørt om, at nogen har fundet en klar videnskabelig forklaring på fænomenet. Men han har en idé om, hvorfor piger har en lille slimhinde et par centimeter oppe i skeden – den såkaldte ’jomfruhinde’.
»Mit bedste bud er, at jomfruhinden skal betragtes som en beskyttelse af unge pigers indre kønsorganer. Den forhindrer, at der kommer ting op i skeden.«
»Det kunne i princippet være mange ting. Alt fra mikroorganismer – som bakterier og parasitter – til fremmedlegemer – som små dyr og planterester. Det er kun fantasien, der sætter grænser,« fortæller Øjvind Lidegaard.
En meget tynd slimhinde
Den lille slimhinde skal altså forhindre, at der kommer infektioner i pigers underliv. Men når piger bliver til kvinder, får de helt naturligt lyst til at have samleje med mænd – og det kræver, at noget kan komme op i skeden.
På den ene side er jomfruhinden altså så genstridig, at den kan holde de værste ting væk fra pigens skede. På den anden side skal hun som kvinde uden problemer kunne gå i seng med en mand.
\ Fakta
Jomfruhinden bliver også kaldt ’mødommen’. Det er en slimhinde, der sidder nogle centimeter oppe i pigers skede. Hinden kan sprænge, når en kvinde har samleje for første gang – deraf navnet ’jomfruhinde’. Ellers brister den, når hun bevæger sig. For eksempel når hun dyrker sport eller rider på en hest.
»Dér er jomfruhinden lavet så tilpas tynd, at det sjældent volder store problemer at få den brudt, når den tid kommer,« beroliger Øjvind Lidegaard.
Jomfruhinden forbereder sig på menstruation
Også i forhold til menstruation er jomfruhinden smart indrettet. Den har nemlig et lille hul. Efterhånden som en pige nærmer sig puberteten, bliver hullet større, så menstruationsblodet ubesværet kan dryppe ud ad hendes skede.
»Nogle få piger mangler det lille hul. De oplever, at skeden fyldes med blod ved deres første menstruation. Så går der hul på hinden, og problemet løser sig selv. I andre tilfælde henvender de sig og får lavet et hul, så blodet kan komme ud,« siger Øjvind Lidegaard.
Han fortæller, at hullet i jomfruhinden varierer i størrelse fra kvinde til kvinde. Så ligesom det er tilfældet med så meget andet i menneskekroppen, er der variationer, som alle må betragtes som normale. På samme måde, som forskellige kvinder også har forskellige størrelser skamlæber.
Frygt ikke, at hinden brister tidligt
\ Fakta
Det bløder lidt, når en jomfruhinde brister. I nogle kulturer bliver brudeparrets blodplettede lagener vist frem for gæsterne ved bryllupsfester. Pletten bliver nemlig anset for at være bevis på, at den nygifte kvinde var jomfru før samlejet. Spørgeskemaundersøgelser har dog vist, at under halvdelen af alle kvinder bløder, første gang de har samleje. For de fleste brister hinden altså af naturlige årsager forinden, eller den brister uden at bløde.
Det sker, at jomfruhinden brister tidligt i en piges liv. I sådan en situation kunne man frygte, at hun lettere ville få infektioner i underlivet. Men det findes der ikke noget videnskabeligt bevis for er tilfældet.
»Vi har ikke dokumentation for, at der sker noget, hvis jomfruhinden forsvinder tidligt.«
»Det er selvfølgelig skadeligt, hvis den brister på grund af seksuelle krænkelser. Her overskygger de skader det forvolder psykisk, fysisk og socialt langt selve den omstændighed, at jomfruhinden brister,« siger Øjvind Lidegaard.
Han fortæller desuden, at kvinder kan råde bod for det tab af beskyttelse, som forsvinder med jomfruhinden: De skal undgå at blive kolde om underlivet og vaske sig før samleje.
Vi takker Øjvind Lidegaard for hans gode svar. Nanna skal have også have tak for det gode spørgsmål. Vi kvitterer med en fin Videnskab.dk-t-shirt.
Hvis du også vil have fingrene i sådan én, kan du sende et spørgsmål til redaktionen@videnskab.dk. Du kan også læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben.
