Hvorfor er veluddannede sundere end andre?
Uddannelse og indkomst hænger stærkt sammen med sundhed, og effekten varer ved over generationer, men forskerne ved faktisk ikke helt hvorfor.
uddannelse indkomst sundhed arv miljø

Man bliver ikke sund af at læse bøger eller tjene mange penge i sig selv. Så hvordan spiller uddannelse egentlig ind på sundhed? (Foto: Shutterstock)

Man bliver ikke sund af at læse bøger eller tjene mange penge i sig selv. Så hvordan spiller uddannelse egentlig ind på sundhed? (Foto: Shutterstock)

I en tidligere artikel her på Videnskab.dk kunne man læse, at der er stor variation i, hvor gamle vi danskere bliver, og hvor sundt vi lever, alt efter hvor vi bor.

Borgere i Lolland Kommune lever for eksempel i gennemsnit 6 år kortere, end man gør i Hørsholm Kommune nord for København. 

Men hvorfor findes de her forskelle? Det spørgsmål dykker vi ned i i denne artikel.

Ifølge Jørgen T. Lauridsen, der er professor i sundhedsøkonomi på SDU, hænger indkomst og især uddannelse meget tydeligt sammen med vores sundhed.

»Hvis du tager en videregående uddannelse, så bliver du også bedre i stand til at erhverve dig viden fra fjernsyn og medier og finde ud af, hvordan du lever sundt. Med uddannelsen følger også muligheden for et godt job med en god løn,« siger Jørgen T. Lauridsen.

Jørgen T. Lauridsen påpeger desuden, at uddannelse går i arv.

»Det kommer typisk ikke ud af den blå luft. Hvis forældrene er veluddannede, så bliver børnene det også. Og det er en stærk tendens, for selv hvis forældrene ikke er veluddannede, men bedsteforældrene er, så vil børnene typisk stadig tage en længere uddannelse, end de ellers ville have gjort,« siger han.

Tema om arv og miljø

Videnskab.dk sætter i en artikelserie fokus på sammenhængen mellem vores gener og det miljø, vi er vokset op i.

Følg med i temaet her

CHALLENGE-projektet, et stort forskningssamarbejde mellem Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, Danmarks Statistik, Rigshospitalet og Newcastle Universitet, har ydet økonomisk støtte til temaet. Temaet er produceret med fuld redaktionel frihed.

Challenge sponsorerer en livechat hos Forskerzonen den 3. juni kl. 13.00. Du kan stille forskere spørgsmål om, hvordan vi indretter vores nye hverdag med coronavirus.

Forskere vil undersøge danskernes indkøbsvaner

Christian Torp-Pedersen, der er professor i sundhedsvidenskab på Aalborg Universitetshospital, er enig i, at uddannelse er en vigtig faktor, men påpeger, at man ikke ved præcis, hvorfor uddannelse og indkomst hænger så stærkt sammen med sundhed.

»Det er rigtigt, at uddannelse hænger sammen med, hvor gode vi er til at skaffe os viden. Men vi vil gerne vide helt præcist, hvad det er, der gør denne del af befolkningen sundere. Og det kan vi ikke se udfra de nuværende spørgeskemaer,« siger han. 

Derfor er han gået i gang med det nystartede projekt SMIL, hvor han med samtykke har fået adgang til mere end 10.000 danskeres indkøbssedler gennem tjenesten Storebox.

Den information vil han nu sammenholde med deltagernes sygdomshistorie for at blive klogere på sammenhængene.

»Vi ved jo godt, at man ikke bliver specielt sund af at læse bøger eller tjene mange penge i sig selv. Derfor vil vi gerne undersøge, hvordan indkøbsvanerne hænger sammen med sundheden hos danskerne,« siger Christian Torp-Pedersen.

Det er dog et projekt med lange udsigter. Faktisk kommer det til at vare de næste 20 år.

»Men jeg forventer, at vi lærer rigtig meget allerede i løbet af i år, og at det vil vise sig i form af rapporter og videnskabelige artikler,« siger Christian Torp-Pedersen.

LÆS OGSÅ: Forskere: Overvægt er sjældent selvforskyldt

Miljø og arv hænger sammen

Hvis du nu sidder og tænker ‘hov, hov, alt det der med uddannelse og indkomst er fint nok, men vi fødes jo altså også med en genetik, der påvirker, hvilke sygdomme vi får,’ så har du helt ret.

»Det er helt rigtigt, at mange sygdomme har en arvelig komponent, som afhænger af de gener, vi har fået med af vores mor og far,« fortæller Jonas Bybjerg-Grauholm, der er sektionsleder for neonatal genetik ved afdelingen for Medfødte Sygdomme på Statens Serum Institut. 

Ukendte faktorer spiller sammen med genetiske sygdomme

Psykiatriske sygdomme og livsstilssygdomme som for eksempel overvægt og type-2 diabetes er arveligt betingede sygdomme, men sygdommene hænger også sammen med faktorer, som vi ikke helt forstår - det kan for eksempel være en miljømæssig påvirkning.

Derfor kan du godt have et stort antal gener, der øger din risiko for en af de her sygdomme, men uden at blive syg. 

»Det er altså ikke, fordi den genetiske arv ikke er spil, men den er ikke det eneste, der er afgørende,« forklarer Jonas Bybjerg-Grauholm. 

LÆS OGSÅ: Arv eller miljø - hvad bestemmer vores personlighed?

Jonas Bybjerg-Grauholm skelner mellem såkaldte ‘mendelske’ og ‘ikke-mendelske’ sygdomme - når det gælder arvelige sygdomme.

  • Mendelske sygdomme er sygdomme, du arver.
  • Er der tale om ikke-mendelske sygdomme, arver du i stedet en risiko for at blive syg.  

Men livsstilssygdomme er meget komplekse, for ligesom vi arver gener, så arver vi også noget af vores miljø og vores livsstil, forklarer Jonas Bybjerg-Grauholm.

»De to ting kan være svære at adskille og er forlængelser af hinanden,« siger han.

LÆS OGSÅ: Mendelsk randomisering: Ny metode er forskernes 'vises sten'

Miljø, Arv, Genetik, Sundhed

Vi kan ikke skille vores genetiske arv fra vores miljø, fordi de indgår i et meget komplekst samspil, fortæller Jonas Bybjerg-Grauholm, der er afsnitsleder på Medfødte Sygdomme / Neonatal Genetik på Statens Serum Institut. (Illustration: Shutterstock.)

Syge familiemedlemmer øger din sygdomsrisiko - men det gør syge ægtefæller også

Hvad angår, hvor meget der skyldes genetik og miljø, når det kommer til vores generelle sundhed, mener Jonas Bybjerg-Grauholm ikke, at man kan putte det hele i en stor kasse, og sige 'det er derfor'. 

Men han er enig i, at uddannelse og indkomst spiller en væsentlig rolle i mange lidelser og sygdomme.

Christian Torp-Pedersen fortæller desuden, at hvis du har nære familiemedlemmer med sukkersyge, såsom en forælder eller søskende, så øges din risiko for at få sygdommen med 100 procent - altså en fordobling.

»Men hvis det er din ægtefælle, der ikke på nogen måde er genetisk relateret til dig, så stiger din risiko alligevel med 50 procent. Så det er tydeligt, at genetik spiller en stor rolle, men at miljøet også er en meget stor faktor,« siger Christian Torp-Pedersen.

Hvad kom først - Uddannelsen eller sundheden?

Dit uddannelsesniveau hænger ifølge forskerne sammen med din sundhed. 

Men skyldes det så uddannelsen i sig selv, eller kan vi fra naturens side arve gener, der gør os tilbøjelige til at tage en uddannelse?

Det undersøgte engelske forskere i 2018, hvor de i den store UK biobank forsøgte at forudsige uddannelsesniveau udfra den genetiske profil på 1,1 millioner mennesker.

Her fandt de tre såkaldte genetiske fænotyper, som kunne associeres til et højere uddannelsesniveau, og som ifølge forskerne selv stod for 11-13 procent af effekten på uddannelsesniveauet.

»Hvis vi kigger på det her eksempel, og vi siger, at begge dine forældre er akademikere, og du bliver akademiker, så er udfordringen at afkode, hvad der skyldes dine gener, og hvad der skyldes, at du er opvokset i et akademisk miljø,« siger Jonas Bybjerg-Grauholm.

LÆS OGSÅ: Forældres baggrund påvirker stadig unges valg af uddannelse

Forskere: Der er ikke lige adgang til sundhed i hele Danmark

Genetik, uddannelse og indkomst spiller altså samlet set en rigtig stor rolle, når det kommer til vores sundhed. 

Kigger man ned over listen af de nedslag, vi har lavet i en tidligere artikel om danskernes sundhed, så er danskerne sundest i Region Hovedstaden og i byerne. 

Men ifølge Jørgen T. Lauridsen tydeliggør dette også en helt anden problematik:

»I hovedstaden og i de større byer er der et større udbud af aktiviteter og tilbud, som har med sundhed at gøre. Der er heller ikke lige så langt til lægen, og der er sundhedshuse, der kan give behandlingstilbud, som man andre steder ville få hospitalet til,« siger han.

Han fortæller, at sundhedssystemet i høj grad halter mere i tyndt befolkede områder.

»Det er et problem mange steder rundt om i landet, og det er meget skidt. På papiret har vi fri og lige adgang til sundhedsydelser i Danmark, men i de mindre byer opstår der manglende behandling, og lægen er ofte gammel og på vej til at stoppe sin praksis,« siger Jørgen T. Lauridsen.

Du kan se, hvor i landet der er flest patienter per læge, i en grafik, DR lavede i 2018.

Christian Torp-Pedersen er enig, men peger også på, at sundhedsproblemer opstår, før der bliver behov for en læge.

»Det er mange bække små, der fører til sundhedsproblemer,« siger han og påpeger, at det kan være svært at finde ud af, hvor sundt folk lever udfra eksempelvis spørgeskemaundersøgelser. 

»Hvis man lægger en detaljeret analyse sammen af danskernes kost, rygning, alkohol- og motionsvaner, kan det godt være, man får hele svaret på, hvad der er sundt. Men hvis man gør det ved at spørge folk, så er det ikke sikkert, man får rigtige svar,« siger han. 

Derfor håber han, at vi i fremtiden kan lære mere om, hvad der betyder noget for sundheden, og hvilken rolle uddannelse spiller, gennem undersøgelsen af danskernes indkøbsvaner. 

LÆS OGSÅ: Naturens gave til videnskaben: Tvillinger er nøglen til at forstå arv og miljø

LÆS OGSÅ: Hvorfor har Danmark så stor social ulighed i sundhed?

LÆS OGSÅ: Bedstemors kost påvirker din sundhed

Få tilfælde af arveligt betingede sygdomme i Danmark

Overvægt, type 2-diabetes og psykiatriske sygdomme anses ikke udelukkende som arvelige, selvom der kan være visse gen-variationer, som påvirker risikoen for, at vi bliver syge. 

Jonas Bybjerg-Grauholm fortæller desuden, at der findes genetiske sygdomme, som har en geografisk skævhed.

For eksempel lider relativt mange færinger af arvelig 'Karnitin Transporter Defekt.' Det er en sygdom, der påvirker hjertemuskulaturen og øger sandsynligheden for hjertestop.

Sygdommen skyldes en genetisk defekt, som er mere almindelig på Færøerne end andre steder, og fra et arvelighedsperspektiv er det en meget simplere sygdom end diabetes. 

Karnitin transporter defekt skyldes nemlig altid en defekt i den samme del af arvemassen, og på Færøerne er det også næsten altid den samme variant af genet, der er årsagen. 

Denne type sygdomme er dog mest udbredt i områder, der historisk set har været udsat for isolation, og i Danmark er arveligt betingede sygdomme derfor en sjældenhed.

»Heldigvis har vi så få tilfælde af arveligt betingede sygdomme i Danmark, at der ikke rigtig er nogle områder, der er mere udsatte end andre,« siger Jonas Bybjerg-Grauholm.

LÆS OGSÅ: Store opdagelser: Arv – Mendel og arvelighedslovene

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.