Københavnerne drikker, og nordjyderne spiser usundt: Her er danskerne sundest
Se, hvordan det står til i din region.
sundhed, danmark, arv, miljø

Usund kost, fysisk aktivitet og langvarig sygdom. I artiklen her gennemgår vi danskernes sundhed i de forskellige regioner. (Grafik: Asbjørn Mølgaard Sørensen, Videnskab.dk)

Usund kost, fysisk aktivitet og langvarig sygdom. I artiklen her gennemgår vi danskernes sundhed i de forskellige regioner. (Grafik: Asbjørn Mølgaard Sørensen, Videnskab.dk)

Danmark er et lille land. Men der er alligevel stor variation i, hvor gamle vi bliver, og hvor sundt vi lever, alt efter hvor vi bor.

I Lolland Kommune lever man for eksempel i gennemsnit 6 år kortere, end man gør i Hørsholm Kommune nord for København. 

Men hvordan kan det egentlig være?

»Uddannelse og indkomst betyder rigtig meget for, om du lever sundt. Hovedstaden er historisk set der, hvor der er flest ressourcer, og det er også i det område, at danskerne er sundest, men Region Midtjylland ligger meget tæt på. Det er de to førende steder i forhold til sundhed,« siger Jørgen T. Lauridsen, der er professor i sundhedsøkonomi på SDU.

I denne artikel undersøger vi, i hvor høj grad vores adresse påvirker vores sundhed. I en senere artikel kigger vi nærmere på, hvad det kan skyldes.

Tema om Arv og Miljø

Videnskab.dk sætter i en artikelserie fokus på sammenhængen mellem vores gener og det miljø, vi er vokset op i.

Følg med i temaet her

CHALLENGE-projektet , et stort forskningssamarbejde mellem Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Danmarks Statistik, Rigshospitalet og Newcastle Universitet, har ydet økonomisk støtte til temaet. Temaet er produceret med fuld redaktionel frihed.

Challenge sponsorerer en livechat hos Forskerzonen den 3. juni kl. 13.00. Du kan stille forskere spørgsmål om, hvordan vi indretter vores nye hverdag med coronavirus.

Så længe lever danskerne

Børn født i hele Danmark mellem 2017-2018 kan i gennemsnit se frem til at leve 81 år ifølge Danmarks Statistik.

Borgere i Gentofte Kommune lever længst med 83,4 år i gennemsnit, mens borgere i Lolland Kommune lever kortest med 77,7 år i gennemsnit ifølge en opgørelse fra mellem 2014-2018.

Hovedstaden drikker mest alkohol

Selvom Region Hovedstaden tilsyneladende er den sundeste region, så er Københavns Kommunes borgere langt fra de sundeste. I hvert fald ikke, når man kigger på levealderen i en undersøgelse af Statens Institut for Folkesundhed fra 2014.

Her lå københavnerne næstlavest blandt alle kommuner med en gennemsnitlig levealder på 76,9 år i årene fra 2007-2011.

Og noget kunne tyde på, at det skyldes alkohol og tobak.

Fjerner man dødsfald relateret til rygning og alkohol fra ligningen, stiger københavneres gennemsnitlige levealder nemlig til 82,5 år. En forskel på 5,6 år.

Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017 viser samtidig, at der drikkes mest alkohol i Region Hovedstaden.  

8,4 procent af københavnerne overskrider Sundhedsstyrelsens ugentlige anbefalede genstande, mens landsgennemsnittet ligger på 6,9 procent.

Ifølge Jørgen T. Lauridsen er københavnerne ellers i gennemsnit veluddannede og går meget op i sundhed. Men et højt alkoholforbrug hænger faktisk sammen med en lang uddannelse.

»Det er velkendt, at højtuddannede drikker mere end andre dele af befolkningen. Og selvom man her går op i sundhed i forhold til kost og motion, så hersker der en idé om, at alkohol er okay, så længe man drikker med måde. Men der er altså forskellige opfattelser af, hvad ‘måde’ er,« siger Jørgen T. Lauridsen.

Nordjylland spiser mest usundt

Mens københavnerne ligger brak, kan nordjyderne bryste sig af at være dem, der drikker mindst, ifølge Den Danske Sundhedsprofil fra 2017.

I Region Nordjylland er det kun 5,5 procent af borgerne, der overskrider Sundhedsstyrelsens ugentlige anbefaling om 14 genstande til mænd og 7 til kvinder.

Til gengæld spiser nordjyderne ifølge egne vurderinger mest usundt - hvilket i den Nationale Sundhedsprofil vil sige en diæt med meget mættet fedt og et lavt indtag af frugt, grønt og fisk.

19,1 procent af nordjyderne vurderer, at de har et usundt kostmønster, mens landsgennemsnittet ligger på 15,9, og Region hovedstaden ligger lavest på 12,2 procent.

LÆS OGSÅ: Danskerne går oftere til læge

Sygehus, alkohol, sundhed, Danmark

I Hovedstadsområdet er der flest sygehuskontakter pr. 1000 indbyggere relateret til alkohol ifølge rapporten 'Alkoholstatistik 2015: Kommunale og regionale data'( Grafik: Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut)

De fleste danskere sidder stille otte timer om dagen

Mange af danskerne har stillesiddende arbejde. 

Faktisk har 59,5 procent af den voksne befolkning mindst otte timers stillesiddende arbejde på en typisk hverdag. 

Og det er ikke alle, der opvejer de mange timer foran skrivebordet ved at dyrke motion i fritiden. Faktisk lever næsten en tredjedel (28,8 procent) af danskerne over 16 år ikke op til WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. (Se faktaboks)

»Fysisk aktivitet er meget væsentligt med til at forebygge, om vi bliver syge. Det er med til at skabe en mentalitet og forestilling om, hvordan vi bør leve. Folk, der rører sig meget og dermed lever sundt på ét parameter, er også mere tilbøjelige til at leve sundt på andre parametre,« siger Jørgen T. Lauridsen.

LÆS OGSÅ: Danskerne får ikke søvn nok til at føle sig udhvilet

Motion, Cyklist, København

Københavnerne synes selv, de er i den bedste form i Danmark. Her svarede hele 39,3 procent, at de var i god eller virkelig god form. (Foto: Shutterstock.)

WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet

Anbefalinger lyder på 150 minutter fysisk aktivitet ved moderat intensitet om ugen. Hvilket svarer cirka til 21,5 minutter om dagen.

Har du mindre tid, kan du ifølge WHO nøjes med 75 minutter om ugen hvis din intensitet er høj og pulsen kommer højt op. Altså, lige lidt over 10 minutter om dagen.

Men det er altså ikke fordi, vi ikke vil motionere, at vi ikke får det gjort. 

Blandt de personer, der ikke lever op til minimumskravene angiver 71 procent, at de gerne vil være mere fysisk aktive.

Region Sjælland rører sig mindst - og københavnerne synes selv, de er i god form

Værst står det til med fysisk aktivitet i Region Sjælland, hvor 32,8 procent ikke lever op til anbefalingerne, mens det kun gælder 25,9 procent i Region Hovedstaden.

Samtidig er der flest i Region Hovedstaden, som vurderer deres egen form som god eller virkelig god. Det gør hele 39,3 procent.

I Region Nordjylland er der færrest, som vurderer at de selv er i god form. Her er tallet 34,4 procent.

Der er til gengæld flest i Region Syddanmark, som selv vurderer, at de er i dårlig form. Her gælder det 22,7 procent.

LÆS OGSÅ: Dårlig form kan skrumpe din hjerne

Rygning, Unge, uddannelse

Traditionelt set har rygning blandt unge hængt sammen med familiens uddannelsesniveau, men i øjeblikket ser vi lige mange rygere på tværs af sociale skel, fortæller Jørgen T. Lauridsen. (Foto: Shutterstock).

Langvarig sygdom og rygning

Kigger man efter i statistikken, kan man se, at der er flest danskere, som har en langvarig sygdom i Region Nordjylland. Her er der 38,3 procent, som lider af en langvarig sygdom.

Det er 4 procent flere end i Region Hovedstaden, hvor færrest lider af en langvarig sygdom. 

Kigger vi på rygning, er der flest daglige rygere i Region Syddanmark (18,7 procent) og færrest i Region Midtjylland (15,7 procent).

Men kigger man på den yngste gruppe i statistikken på 16-24 år, så er der faktisk lige mange daglige rygere i Region Syddanmark og Region Hovedstaden.

Jørgen T. Lauridsen forklarer, at ungdomskulturen bryder mere med de traditionelle klasser end den øvrige befolkning. Men det er faktisk noget nyt:

»Det har generelt været sådan, at unge fra veluddannede hjem røg mindre end andre unge. Men sådan er det ikke i dag. Det bryder med den traditionelle forklaringsmodel, og det ved vi faktisk ikke, hvad skyldes,« siger Jørgen T. Lauridsen.

Han har dog et bud på, hvad vi kan gøre ved det: Røgfri uddannelsessteder.

»Viborg, Svendborg og Bornholm Gymnasium er gået forrest og har erklæret sig totalt røgfri. Jeg synes godt, vi kan stille krav til flere aktører på uddannelserne om at gøre det samme - også erhvervsuddannelser. Hvis uddannelserne er for bange for at miste elever, så må de bakkes op i beslutningen fra politisk hold,« slutter Jørgen T. Lauridsen.

Hold øje med Videnskab.dk, hvis du vil læse mere om, hvorfor danskerne ikke er lige sunde alle steder i landet.

LÆS OGSÅ: Blodpropper hos yngre danskere rammer næsten altid rygere

LÆS OGSÅ: Københavnere får bedre ADHD-information end sønderjyder

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.