Forskere til raske overvægtige: Drop slankekuren
I årevis har vi hørt, at det er sundt at tabe sig, hvis man er overvægtig. Men i virkeligheden ved forskerne slet ikke, om vægttab er sundt for kroppen. Flere studier tyder derimod på, at det kan være usundt at slanke sig – både psykisk og fysisk.

Skal, skal ikke? Flere forskere anbefaler, at let overvægtige ikke går på slankekur, hvis de ellers er sunde og raske. Det kan tværtimod øge dødeligheden, hvis man taber sig, advarer de. (Foto: Colourbox)

Tykke mennesker lever længere, får et lykkeligere liv og bliver generelt sundere, hvis de dropper slankekuren og stopper med at lytte til myndighedernes anbefalinger om, at de bør tabe sig, lyder det fra flere og flere forskere både i Danmark og i udlandet. Der er ganske enkelt ingen beviser for, at vægttab fører til øget sundhed, lyder det.

»Forskning viser tvært imod, at slankekure er usunde, at vægttab fører til øget dødelighed, og at det er skadeligt konstant at fokusere på sin vægt og den mad, man spiser,« skriver den amerikanske ernæringsprofessor Linda Bacon fra University of California i en mail til Videnskab.dk.

»Alligevel bliver myndighederne, fedmeforskere og ikke mindst slankeindustrien ved med at fortælle overvægtige, at de bør tabe sig. Vi har alvorligt brug for et paradigmeskifte,« fortsætter hun.

LÆS OGSÅ: Motion gør dig mere sund end et vægttab

Slankeguruer har ikke dokumentation

Linda Bacon står bag bogen Health at Every Size, hun har stiftet en forening med samme navn og har skrevet videnskabelige artikler om emnet.

Hendes budskab er, at man godt kan være sund, selv om man er overvægtig, og det har stigende opbakning blandt amerikanske forskere. I Danmark er der også forskere, som mener, at de seneste årtiers antagelse om, at alle mennesker har bedst af at nå normalvægten, kan skade mere, end den gavner.

»Der eksisterer en blindhed hos mange fedmeforskere, som formidles videre til lægerne, myndighederne og befolkningen: Man holder fast i, at overvægtige bør tabe sig, men i virkeligheden har man  ikke nogen overbevisende videnskabelig dokumentation for, at det er sundt,« siger læge Rasmus Køster-Rasmussen, der er i gang med et forskningsprojekt om kost, metabolisme og fedme på Københavns Universitets Forskningsenhed for Almen Praksis.

Fakta

Body Mass Index (BMI):

BMI bruges i mange sammenhænge - blandt andet af læger - som rettesnor til at finde ud af, om en person vejer for meget, for lidt eller lige tilpas.

BMI er din vægt i kilo divideret med din højde gange højde i meter.

BMI under 18,5: Undervægtig
BMI 18,5-25 : Normalvægtig
BMI 25-30: : Overvægtig
BMI over 30: : Svært overvægtig/ fed

BMI-tallet kan ikke bruges til body-buildere, fordi deres muskelmasse snyder, ligesom mennesker med kraftig knoglebygning kan have et BMI-tal, der højere 25 uden at være overvægtige.

»Til gengæld ved man med sikkerhed, at det er utrolig svært at tabe sig og derefter vedligeholde vægttabet. Vi ser gang på gang, at folk taber sig og holder vægten et stykke tid. Men når de begynder at spise normalt igen, ryger de tilbage på den vægt, de havde, før de gik på kur,« fortsætter han.

Forskning tyder på, at det kan være usundt på den måde at svinge i vægt, men der er dog ikke entydige beviser på, hvordan såkaldt yoyo-vægt påvirker kroppen, siger Rasmus Køster-Rasmussen.

Vægttab øger dødelighed

For et par år siden lavede Rasmus Køster-Rasmussen sammen med to danske kolleger en gennemgang af den forskning, der findes om overvægtiges levetid. Konklusionen var, at raske overvægtige, der taber sig, har 11 procent højere risiko for at dø i tiden efter vægttabet sammenlignet med overvægtige, der holder vægten. For nyligt blev resultatet bakket op af en rapport fra Vidensråd for forebyggelse.

Den konkluderede, at der er 15 procent højere dødelighed blandt overvægtige (BMI 25-30), som taber sig, sammenlignet med dem, der holder vægten. Forfatterene bag rapporten har tidligere fremlagt dens resultater her på Videnskab.dk i artiklen Ny rapport: Slankekuren slår ihjel.

Forskerne ved ikke, hvorfor dødeligheden tilsyneladende stiger hos overvægtige, der taber sig, og selv om vi ofte har hørt det modsatte, ved de i det hele taget ikke ret meget om, hvorvidt vægttab er sundt eller usundt, siger Rasmus Køster-Rasmussen. 

»Man kan vise, at overvægtige med hjerteflimmer får færre symptomer efter en slankekur, og så konkluderer man, at vægttab har en positiv effekt på disse patienter, men når man så ser undersøgelsen efter i sømmene, er der ofte ikke belæg for at konkludere, at det er vægttabet, der har haft en effekt,« siger han med henvisning til en artikel, der i 2013 blev publiceret i tidsskriftet JAMA

»Det kan lige så godt være, at forsøgspersonerne fik et bedre helbred, fordi de som en del af forskningsinterventionen har motioneret mere eller spist anderledes end kontrolgruppen, og at det er motionen eller kosten og ikke vægttabet, der har fået deres symptomer til at bedres. Alligevel får forskerne bag den slags undersøgelser igen og igen lov til at skrive i de fine tidsskrifter, at det er vægttab, der forårsager de gode effekter,« siger Rasmus Køster-Rasmussen.

Slankeopfordringer er uetiske

Overspisning, dårligt selvværd og måske endda dårligt fysisk helbred kan være resultatet, når overvægtige gentagne gange går på slankekur uden at opnå et varigt vægttab. (Foto: Colourbox)

Tidens slankeparadigme er direkte uetisk, for det har en række skadelige konsekvenser at blive ved med at opfordre folk til at tabe sig, argumenterer den amerikanske professor Linda Bacon:

  • De overvægtige mister deres selvværd, hvis de gentagne gange går på slankekure, som ikke lykkes.
  • De får et usundt forhold til mad og krop.
  • Slankeparadigmet fører til diskrimination, spiseforstyrrelser og skader på en lang række områder også det fysiske helbred.

Linda Bacon bygger sine konklusioner på en række videnskabelige undersøgelser, som hun redegør for i en artikel, der i 2011 blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrition Journal.

Rasmus Køster-Rasmussen er overvejende enig:

»Vi ved ikke, om det er sundt at tabe sig. Alligevel anbefaler man vægttab som en behandling mod alle mulige sygdomme. På andre områder skal man have solid dokumentation, før man kan tage en behandling i brug. Derudover pålægger man overvægtige mennesker skyld og skam og der foregår en åbenlys diskrimination, selv om man ved, at mange af dem næppe kan opnå et varigt vægttab,« siger han.

Fedmeforsker: Det er farligt at fraråde vægttab

Andre forskere er dog stadig overbeviste på, at det næsten altid er gavnligt at tabe sig, hvis man er overvægtig. En af dem er lektor Thomas Meinert Larsen. Han forsker i fedme og appetitregulering på Københavns Universitets Institut for Idræt og Ernæring.

Thomas Meinert Larsen kender godt til de studier, der finder en overdødelighed hos overvægtige, som taber sig, men han godkender dem ikke som bevis på, at det er usundt at tabe sig. Det er farligt at tolke dem sådan, mener han.

»I den seneste tid har der været undersøgelser, som har fundet en overdødelighed blandt overvægtige, der har tabt sig, men det er en fejlagtig slutning, at vægttab derfor er skadeligt. Med mindre vægttabet består af muskeltab og ikke fedt, peger alt på, at det er sundt og livsforlængende at tabe sig, hvis man er overvægtig,« siger Thomas Meinert Larsen.

Fakta

Kroppen har brug for fedt

10-18 procent af en mands kropsvægt skal helst være fedt
18-25 procent af en kvindes kropsvægt bør være fedt.

»Jeg er meget kritisk overfor de forskere, der siger, at det er farligt at påbegynde et vægttab, for deres konklusioner er baseret på ufuldstændig viden. Den type budskaber er måske dybest set farlige for vores sundhedssystem, hvis de vinder større tilslutning, uden at der er mere evidens end der er nu,« fortsætter han.

Fedme er usundt

I følge Thomas Meinert Larsen kan man ikke konkludere, at det er skadeligt at tabe sig på baggrund af undersøgelser som dem, Linda Bacon og andre forskere henviser til. For undersøgelserne er baseret på spørgeskemaer, hvor forskerne har spurgt overvægtige, om de har tabt sig.

»Men man ved ikke, om dem, der har opnået et vægttab, allerede er syge og taber sig, fordi de har fået at vide af lægen, at de skal gå på diæt. Måske er der en øget dødelighed blandt dem, der har tabt sig, fordi de i forvejen var syge,« siger Thomas Meinert Larsen.

Fedme med BMI over 30 er usundt, pointerer Thomas Meinert Larsen, og overvægt er ofte et forstadie til fedme. Derfor er det en god idé at tabe sig, hvis man har for meget fedt på sidebenene.

»Selv et lille vægttab hos overvægtige er den vigtigste forebyggelse af, at overvægten udvikler sig til fedme – man bliver kun fed, hvis man først er overvægtig. Stort set alle studier viser, at et vægttab opnået på sund diæt og motion øger alle sundhedsparametre og forebygger udviklingen af diabetes hos overvægtige.«

Lægernes anbefalinger er rigtige

Thomas Meinert Larsen henviser til en række videnskabelige artikler deriblandt en metaanalyse, der i 2005 blev publiceret af The Cochrane Collaboration, som viste, at vægttab kan mindske risikoen for udvikling af type 2 diabetes blandt overvægtige med forstadie til diabetes. 

Han understreger, at der allerede i dag er retningslinjer for, hvornår læger skal anbefale et vægttab. Og lægernes retningslinjer er gode nok, som de er, mener han. 

Der eksisterer en blindhed hos mange fedmeforskere, som formidles videre til lægerne, myndighederne og befolkningen: Man holder fast i, at overvægtige bør tabe sig, men i virkeligheden har man ikke nogen overbevisende videnskabelig dokumentation for, at det er sundt

Rasmus Køster-Rasmussen

»Som udgangspunkt siger man, at man ikke alene på baggrund af BMI bør anbefale et vægttab, men at man skal se på personens hele sundhed, altså hvordan fedmen er fordelt, og om der er forstadie til sygdom. Hvis vi snakker om folk, som er raske og ikke er fede, men vejer over normalvægten med BMI på 25-30, ser jeg ikke et lægeligt argument for, at de taber sig. Men det skader ikke, hvis de taber fedt, og de bør i hvert fald ikke øge deres vægt,« siger Thomas Meinert Larsen.

Så et stykke hen ad vejen er han faktisk enig med Rasmus Køstner-Rasmussen, og han medgiver, at der ikke er solid evidens for sundhedsmæssige gavnlige effekter blandt folk, der kun er overvægtige med BMI over 25, men derudover er sunde og raske:

»Men hvis man udover at være overvægtige har én eller flere livsstilsrisiko-faktorer så som forhøjet blodsukker, forhøjet kolesterol eller forhøjet talemål er der ganske god dokumentation for, at der er sundhedsmæssige gavnlige effekter ved at tabe sig,« siger Thomas Meinert Larsen.

Slankeindustrien er kæmpestor

Rasmus Køster-Rasmussen efterlyser en holdningsændring i befolkningen. Men han mener, at det er svært at ændre en opfattelse, der har præget forskere, lægerne, myndighederne og befolkningen i generationer:

»Der sker en udvikling lige nu, og flere forskere begynder at tale om, at man bør opfordre overvægtige til at dyrke motion og spise sundt, men ikke nødvendigvis at tabe sig. Men opfattelsen af, at man simpelthen ikke kan gøre nok for at få folk til at tabe sig, er stadig udbredt,« siger Rasmus Køster-Rasmussen.

»Man skal ikke tage fejl af, at industrien, som sælger slankeprodukter og vægttabsprogrammer, er kæmpestor. Massive økonomiske interesser kan medvirke til, at det kan være svært at komme igennem med et budskab, som strider imod slankebudskabet. Og for forskere, der hidtil har talt for vægttab, vil det være en vanskelig kovending, hvis de pludselig skal til at sige, at det kan være skadeligt at tabe sig: De vil være sikre i deres sag, før de melder det ud. Måske er det nemmere for en ny generation af forskere,« fortsætter han.

Slankefokus kan skade overvægtige børn

Ligegyldigt hvad lægerne anbefaler, kan tidens store fokus på overvægtens skadevirkninger påvirke os og vores børn i en uheldig retning, lyder det en anden kant, nemlig fra Roskilde Universitet, hvor Ditte-Marie From forsker i sundhedsfremme. Hun har skrevet en ph.d. med titlen 'De sunde overvægtige børn – Sundhedspædagogiske potentialer i arbejdet med overvægtige børn.'

Vi lever i en tid, hvor der er ekstremt stort fokus på, hvor meget man vejer. Det har en række uheldige bivirkninger, mener hun på linje med Linda Bacon og Rasmus Køster.

»Der er nogle stærke lægefaglige diskurser, som fylder meget i hverdagen og i samfundet. Lægerne har stor autoritet, og når de siger, at man er i risiko for at blive syg, hvis man er overvægtig, så har det store konsekvenser, for det særlige ved de overvægtige er, at de stikker visuelt ud.«

Ifølge Ditte Marie From og andre sociologer er vores tid præget af en forståelse af, at den gode borger er konkurrencedygtig, mobil og omstillingsparat – idealborgeren er også slank, har kontrol over sit liv, lytter til autoriteterne og er i stand til at tage ansvar for sine handlinger.

»Vi viser med kroppen, hvem vi er, og hvis man er overvægtig og ikke taber sig, får omgivelserne en opfattelse af, at man er dum, doven og ikke tager hensyn til fællesskabet. Det er diskurser, der hersker, selv i vores tilgang til overvægtige børn,« siger Ditte-Marie From.

Overvægtige børn er bange for at dø

I sin forskning har Ditte-Marie From blandt andet interviewet børn, som er på slankekursus. Den pædagogik, der bliver brugt på kurserne, er præget af, at man ser på de overvægtige børn som nogle, der er svage, som mangler noget, og som ikke ved nok om, hvad der er sundt at spise.

»Men når man taler med børnene, som jeg har gjort, så får man en palet af børn – børn med venner, hobbyer og resurser, og selvfølgelig kender de kostrådene – dem lærer de jo allerede i børnehaven,« siger Ditte-Marie From.

Tidens paradigme om, at normalvægt er idealvægt, påvirker børnene, så de meget tidligt begynder at fokusere på, at de ikke er lige så gode og sunde som andre.

»Jeg har arbejdet med børn på 10-11 år, som er overvægtige eller er på vej til at blive overvægtige. De er allerede bevidste om, at der bliver set ned på dem, fordi de vejer for meget. Nogle giver endda udtryk for, at de skal tage sig sammen for ikke at dø af overvægt. Og det er altså ikke svært overvægtige børn, jeg har talt med,« siger Ditte-Marie From.

»Vi er i gang med at lære vores børn, at de ikke er gode nok, hvis de vejer over normalvægten. De bliver skrevet ind i en selvforståelse af, at de mangler selvdisciplin, og at de har brug for hjælp,« fortsætter hun.

I stedet for at se på de overvægtige børn som usunde børn, der mangler noget, bør man opfatte dem som sunde overvægtige med resurser, konkluderer Ditte-Marie From blandt andet i sin ph.d.

Ligesom Linda Bacon understreger hun, at overvægtige sagtens kan være sunde.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.