Forskere til raske overvægtige: Drop slankekuren

Tykke mennesker lever længere, får et lykkeligere liv og bliver generelt sundere, hvis de dropper slankekuren og stopper med at lytte til myndighedernes anbefalinger om, at de bør tabe sig, lyder det fra flere og flere forskere både i Danmark og i udlandet. Der er ganske enkelt ingen beviser for, at vægttab fører til øget sundhed, lyder det.

»Forskning viser tvært imod, at slankekure er usunde, at vægttab fører til øget dødelighed, og at det er skadeligt konstant at fokusere på sin vægt og den mad, man spiser,« skriver den amerikanske ernæringsprofessor Linda Bacon fra University of California i en mail til Videnskab.dk.

»Alligevel bliver myndighederne, fedmeforskere og ikke mindst slankeindustrien ved med at fortælle overvægtige, at de bør tabe sig. Vi har alvorligt brug for et paradigmeskifte,« fortsætter hun.

LÆS OGSÅ: Motion gør dig mere sund end et vægttab

Slankeguruer har ikke dokumentation

Linda Bacon står bag bogen Health at Every Size, hun har stiftet en forening med samme navn og har skrevet videnskabelige artikler om emnet.

Hendes budskab er, at man godt kan være sund, selv om man er overvægtig, og det har stigende opbakning blandt amerikanske forskere. I Danmark er der også forskere, som mener, at de seneste årtiers antagelse om, at alle mennesker har bedst af at nå normalvægten, kan skade mere, end den gavner.

»Der eksisterer en blindhed hos mange fedmeforskere, som formidles videre til lægerne, myndighederne og befolkningen: Man holder fast i, at overvægtige bør tabe sig, men i virkeligheden har man ikke nogen overbevisende videnskabelig dokumentation for, at det er sundt,« siger læge Rasmus Køster-Rasmussen, der er i gang med et forskningsprojekt om kost, metabolisme og fedme på Københavns Universitets Forskningsenhed for Almen Praksis.

»Til gengæld ved man med sikkerhed, at det er utrolig svært at tabe sig og derefter vedligeholde vægttabet. Vi ser gang på gang, at folk taber sig og holder vægten et stykke tid. Men når de begynder at spise normalt igen, ryger de tilbage på den vægt, de havde, før de gik på kur,« fortsætter han.

Forskning tyder på, at det kan være usundt på den måde at svinge i vægt, men der er dog ikke entydige beviser på, hvordan såkaldt yoyo-vægt påvirker kroppen, siger Rasmus Køster-Rasmussen.

Vægttab øger dødelighed

For et par år siden lavede Rasmus Køster-Rasmussen sammen med to danske kolleger en gennemgang af den forskning, der findes om overvægtiges levetid. Konklusionen var, at raske overvægtige, der taber sig, har 11 procent højere risiko for at dø i tiden efter vægttabet sammenlignet med overvægtige, der holder vægten. For nyligt blev resultatet bakket op af en rapport fra Vidensråd for forebyggelse.

Den konkluderede, at der er 15 procent højere dødelighed blandt overvægtige (BMI 25-30), som taber sig, sammenlignet med dem, der holder vægten. Forfatterene bag rapporten har tidligere fremlagt dens resultater her på Videnskab.dk i artiklen Ny rapport: Slankekuren slår ihjel.

Forskerne ved ikke, hvorfor dødeligheden tilsyneladende stiger hos overvægtige, der taber sig, og selv om vi ofte har hørt det modsatte, ved de i det hele taget ikke ret meget om, hvorvidt vægttab er sundt eller usundt, siger Rasmus Køster-Rasmussen.

»Man kan vise, at overvægtige med hjerteflimmer får færre symptomer efter en slankekur, og så konkluderer man, at vægttab har en positiv effekt på disse patienter, men når man så ser undersøgelsen efter i sømmene, er der ofte ikke belæg for at konkludere, at det er vægttabet, der har haft en effekt,« siger han med henvisning til en artikel, der i 2013 blev publiceret i tidsskriftet JAMA.

»Det kan lige så godt være, at forsøgspersonerne fik et bedre helbred, fordi de som en del af forskningsinterventionen har motioneret mere eller spist anderledes end kontrolgruppen, og at det er motionen eller kosten og ikke vægttabet, der har fået deres symptomer til at bedres. Alligevel får forskerne bag den slags undersøgelser igen og igen lov til at skrive i de fine tidsskrifter, at det er vægttab, der forårsager de gode effekter,« siger Rasmus Køster-Rasmussen.

Slankeopfordringer er uetiske

Tidens slankeparadigme er direkte uetisk, for det har en række skadelige konsekvenser at blive ved med at opfordre folk til at tabe sig, argumenterer den amerikanske professor Linda Bacon:

• De overvægtige mister deres selvværd, hvis de gentagne gange går på slankekure, som ikke lykkes.
• De får et usundt forhold til mad og krop.
• Slankeparadigmet fører til diskrimination, spiseforstyrrelser og skader på en lang række områder også det fysiske helbred.

Linda Bacon bygger sine konklusioner på en række videnskabelige undersøgelser, som hun redegør for i en artikel, der i 2011 blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrition Journal.

Rasmus Køster-Rasmussen er overvejende enig:

»Vi ved ikke, om det er sundt at tabe sig. Alligevel anbefaler man vægttab som en behandling mod alle mulige sygdomme. På andre områder skal man have solid dokumentation, før man kan tage en behandling i brug. Derudover pålægger man overvægtige mennesker skyld og skam og der foregår en åbenlys diskrimination, selv om man ved, at mange af dem næppe kan opnå et varigt vægttab,« siger han.

Fedmeforsker: Det er farligt at fraråde vægttab

Andre forskere er dog stadig overbeviste på, at det næsten altid er gavnligt at tabe sig, hvis man er overvægtig. En af dem er lektor Thomas Meinert Larsen. Han forsker i fedme og appetitregulering på Københavns Universitets Institut for Idræt og Ernæring.

Thomas Meinert Larsen kender godt til de studier, der finder en overdødelighed hos overvægtige, som taber sig, men han godkender dem ikke som bevis på, at det er usundt at tabe sig. Det er farligt at tolke dem sådan, mener han.

»I den seneste tid har der været undersøgelser, som har fundet en overdødelighed blandt overvægtige, der har tabt sig, men det er en fejlagtig slutning, at vægttab derfor er skadeligt. Med mindre vægttabet består af muskeltab og ikke fedt, peger alt på, at det er sundt og livsforlængende at tabe sig, hvis man er overvægtig,« siger Thomas Meinert Larsen.

»Jeg er meget kritisk overfor de forskere, der siger, at det er farligt at påbegynde et vægttab, for deres konklusioner er baseret på ufuldstændig viden. Den type budskaber er måske dybest set farlige for vores sundhedssystem, hvis de vinder større tilslutning, uden at der er mere evidens end der er nu,« fortsætter han.

Fedme er usundt

I følge Thomas Meinert Larsen kan man ikke konkludere, at det er skadeligt at tabe sig på baggrund af undersøgelser som dem, Linda Bacon og andre forskere henviser til. For undersøgelserne er baseret på spørgeskemaer, hvor forskerne har spurgt overvægtige, om de har tabt sig.

»Men man ved ikke, om dem, der har opnået et vægttab, allerede er syge og taber sig, fordi de har fået at vide af lægen, at de skal gå på diæt. Måske er der en øget dødelighed blandt dem, der har tabt sig, fordi de i forvejen var syge,« siger Thomas Meinert Larsen.

Fedme med BMI over 30 er usundt, pointerer Thomas Meinert Larsen, og overvægt er ofte et forstadie til fedme. Derfor er det en god idé at tabe sig, hvis man har for meget fedt på sidebenene.

»Selv et lille vægttab hos overvægtige er den vigtigste forebyggelse af, at overvægten udvikler sig til fedme – man bliver kun fed, hvis man først er overvægtig. Stort set alle studier viser, at et vægttab opnået på sund diæt og motion øger alle sundhedsparametre og forebygger udviklingen af diabetes hos overvægtige.«

Lægernes anbefalinger er rigtige

Thomas Meinert Larsen henviser til en række videnskabelige artikler deriblandt en metaanalyse, der i 2005 blev publiceret af The Cochrane Collaboration, som viste, at vægttab kan mindske risikoen for udvikling af type 2 diabetes blandt overvægtige med forstadie til diabetes.

Han understreger, at der allerede i dag er retningslinjer for, hvornår læger skal anbefale et vægttab. Og lægernes retningslinjer er gode nok, som de er, mener han.

Der eksisterer en blindhed hos mange fedmeforskere, som formidles videre til lægerne, myndighederne og befolkningen: Man holder fast i, at overvægtige bør tabe sig, men i virkeligheden har man ikke nogen overbevisende videnskabelig dokumentation for, at det er sundt

Rasmus Køster-Rasmussen

»Som udgangspunkt siger man, at man ikke alene på baggrund af BMI bør anbefale et vægttab, men at man skal se på personens hele sundhed, altså hvordan fedmen er fordelt, og om der er forstadie til sygdom. Hvis vi snakker om folk, som er raske og ikke er fede, men vejer over normalvægten med BMI på 25-30, ser jeg ikke et lægeligt argument for, at de taber sig. Men det skader ikke, hvis de taber fedt, og de bør i hvert fald ikke øge deres vægt,« siger Thomas Meinert Larsen.

Så et stykke hen ad vejen er han faktisk enig med Rasmus Køstner-Rasmussen, og han medgiver, at der ikke er solid evidens for sundhedsmæssige gavnlige effekter blandt folk, der kun er overvægtige med BMI over 25, men derudover er sunde og raske:

»Men hvis man udover at være overvægtige har én eller flere livsstilsrisiko-faktorer så som forhøjet blodsukker, forhøjet kolesterol eller forhøjet talemål er der ganske god dokumentation for, at der er sundhedsmæssige gavnlige effekter ved at tabe sig,« siger Thomas Meinert Larsen.

Slankeindustrien er kæmpestor

Rasmus Køster-Rasmussen efterlyser en holdningsændring i befolkningen. Men han mener, at det er svært at ændre en opfattelse, der har præget forskere, lægerne, myndighederne og befolkningen i generationer:

»Der sker en udvikling lige nu, og flere forskere begynder at tale om, at man bør opfordre overvægtige til at dyrke motion og spise sundt, men ikke nødvendigvis at tabe sig. Men opfattelsen af, at man simpelthen ikke kan gøre nok for at få folk til at tabe sig, er stadig udbredt,« siger Rasmus Køster-Rasmussen.

»Man skal ikke tage fejl af, at industrien, som sælger slankeprodukter og vægttabsprogrammer, er kæmpestor. Massive økonomiske interesser kan medvirke til, at det kan være svært at komme igennem med et budskab, som strider imod slankebudskabet. Og for forskere, der hidtil har talt for vægttab, vil det være en vanskelig kovending, hvis de pludselig skal til at sige, at det kan være skadeligt at tabe sig: De vil være sikre i deres sag, før de melder det ud. Måske er det nemmere for en ny generation af forskere,« fortsætter han.