Hallucinationer, åbenbaringer og vilde trip.
Du har sikkert set eller hørt om de effekter, psykedeliske stoffer kan have på dem, der kaster sig ud i at eksperimentere med dem.
Men hvad gør stoffer som LSD og psilocybin egentlig ved hjernen?
Og kan det passe, at såkaldt mikrodosering, hvor man tager lige nok af et psykedelisk stof til at mærke en effekt, men ikke nok til at trippe rigtigt, måske kan afhjælpe depression og angst?
Tirsdag 27. april gik Brainstorm live for fjerde og sidste gang, og David Erritzøe, som er Senior Clinical Lecturer ved Neuropsychopharmacology Unit på Imperial College i London, svarede på en masse spændende seer-spørgsmål.
Og så fortalte han om et ganske fascinerende studie, han har lavet for nyligt sammen med nogle af sine forsker-kolleger, og som undersøger effekten af mikrodosering.
Du kan se eller gense liveshowet lige her.
Hvis du har mere lyst til at få stimuleret høresansen, kan du lytte til hele herligheden som podcast ved at trykke på afspilleren i toppen artiklen eller der, hvor du normalt lytter til podcasts!
Du bliver ikke afhængig af psykedeliske stoffer
David fortæller, at når man indtager psykedeliske stoffer som eksempelvis LSD eller psilocybin, som findes i psykedeliske svampe, sker der blandt andet det i hjernen, at nogle af barriererne mellem hjernens netværker nedbrydes.
Det kan muligvis forklare, hvorfor nogle af dem, som har prøvet at indtage psykedeliske stoffer, fortæller, at de følte, at de 'flød sammen med verden' - og at de endda ligefrem oplevede, at deres selv blev opløst under påvirkning af stofferne.
Man kan altså opleve at blive ekstremt åben og meningssøgende, når man har indtaget psykedeliske stoffer.
Selvom trippene, som fulde doser udløser, kan beskrives som 'psykosenære', oplever man sjældent, at folk får reelle psykoser af at indtage psykedeliske stoffer, fortæller David.
Men skønt indtagelse af psykedeliske stoffer ikke har beviste negative fysiologiske konsekvenser, er de ifølge David enormt psykologisk udfordrende, og man skal altså bestemt ikke bare uden videre kaste sig ud i at eksperimentere med dem.
Nyt studie: Mikrodosering virker på grund af placebo
Mennesker har indtaget psykedeliske stoffer i tusindvis af år.
Men særligt indenfor de seneste år er flere og flere begyndt at mikrodosere for at øge humør og kreativitet - og også forskningen og medicinalindustrien udviser større og større interesse for stofferne og deres effekter.
Flere personlige beretninger har nemlig peget på, at mikrodosering med stofferne muligvis har en positiv indvirkning på mennesker, som døjer med psykiske lidelser som angst og depression.
Men ifølge det nye studie, David blandt andet står bag, er der altså meget, der tyder på, at mange af virkningerne ved mikrodosering kan forklares med placeboeffekten.
\ Om placeboeffekten
Placebomedicin bruges i forskning, når man skal teste virkningen af et nyt lægemiddel.
I sådanne forsøg vil en gruppe forsøgspersoner få den nye medicin, for eksempel mod depression, mens en anden gruppe vil få piller, som ligner medicinen, men som ingen virkning har. Det kan for eksempel være kalktabletter.
Placebo bruges for at sikre, at det faktisk er medicinen, der virker og ikke blot forsøgspersonernes tro på medicinen.
Hverken forskere eller forsøgspersoner vil på forhånd få at vide, hvem der får hvad.
Læs mere i artiklen: Placebo ændrer hjernen og lindrer depression
200 mennesker fra hele verden, som allerede mikrodoserer, deltog i undersøgelsen, hvor de blev sat til at 'blinde' sig selv i fire uger, så de ikke vidste, om de indtog placebo-kapsler, deres egentlige mikrodoser eller en kombination af de to.
Ved hjælp af QR-koder i de kuverter, deltagerne lagde kapslerne i, kunne David og hans kolleger holde øje med, hvad hver enkelt forsøgsperson fik.
Og studiet viste altså, at de, der fik kapslerne med mikrodosering, oplevede, at de blandt andet fik større livstilfredshed over de fire uger.
Det interessante var dog, at de, der udelukkende havde indtaget placebokapsler uden virkning, havde fået det tilsvarende bedre.
Der var altså ikke signifikant forskel på de to gruppers resultater.
Så længe deltagerne troede, de mikrodoserede, fik de det bedre - uanset om de havde indtaget psykedeliske stoffer eller uvirksomme kapsler.
Der skal mere viden til
Selvom studiet alene ikke endeligt kan konkludere, at mikrodosering primært har en positiv indvirkning grundet placeboeffekt, mindsker det altså forhåbningerne om, at mikrodosering kan blive en reel behandlingsform mod angst og depression i fremtiden.
Men David understreger, at man bestemt ikke skal underkende, den store og reelle effekt, placebo har.
Og så er der altså ingen tvivl om, at psykedeliske stoffer har en indvirkning på vores mentale tilstand - måske skal der bare mere end mikrodosering til.
