Er effekten af mikrodosering ren placebo?
Mange fortæller om fordelene ved mikrodosering - men tomme kapsler har formentlig lige så stor effekt på psyken som psykedeliske stoffer.
Psykedeliske stoffer placebo effekt psyken

Kan psykedeliske stoffer afhjælpe angst og depression, eller er effekten ren placebo? (Foto: Shutterstock, Mathilde Valsgaard)

Kan psykedeliske stoffer afhjælpe angst og depression, eller er effekten ren placebo? (Foto: Shutterstock, Mathilde Valsgaard)

Hallucinationer, åbenbaringer og vilde trip.

Du har sikkert set eller hørt om de effekter, psykedeliske stoffer kan have på dem, der kaster sig ud i at eksperimentere med dem.

Men hvad gør stoffer som LSD og psilocybin egentlig ved hjernen?

Og kan det passe, at såkaldt mikrodosering, hvor man tager lige nok af et psykedelisk stof til at mærke en effekt, men ikke nok til at trippe rigtigt, måske kan afhjælpe depression og angst?

Tirsdag 27. april gik Brainstorm live for fjerde og sidste gang, og David Erritzøe, som er Senior Clinical Lecturer ved Neuropsychopharmacology Unit på Imperial College i London, svarede på en masse spændende seer-spørgsmål.

Og så fortalte han om et ganske fascinerende studie, han har lavet for nyligt sammen med nogle af sine forsker-kolleger, og som undersøger effekten af mikrodosering.

Du kan se eller gense liveshowet lige her.

Hvis du har mere lyst til at få stimuleret høresansen, kan du lytte til hele herligheden som podcast ved at trykke på afspilleren i toppen artiklen eller der, hvor du normalt lytter til podcasts!

Du bliver ikke afhængig af psykedeliske stoffer

David fortæller, at når man indtager psykedeliske stoffer som eksempelvis LSD eller psilocybin, som findes i psykedeliske svampe, sker der blandt andet det i hjernen, at nogle af barriererne mellem hjernens netværker nedbrydes.

Det kan muligvis forklare, hvorfor nogle af dem, som har prøvet at indtage psykedeliske stoffer, fortæller, at de følte, at de 'flød sammen med verden' - og at de endda ligefrem oplevede, at deres selv blev opløst under påvirkning af stofferne.

Man kan altså opleve at blive ekstremt åben og meningssøgende, når man har indtaget psykedeliske stoffer.

Selvom trippene, som fulde doser udløser, kan beskrives som 'psykosenære', oplever man sjældent, at folk får reelle psykoser af at indtage psykedeliske stoffer, fortæller David.

Men skønt indtagelse af psykedeliske stoffer ikke har beviste negative fysiologiske konsekvenser, er de ifølge David enormt psykologisk udfordrende, og man skal altså bestemt ikke bare uden videre kaste sig ud i at eksperimentere med dem.

Nyt studie: Mikrodosering virker på grund af placebo

Mennesker har indtaget psykedeliske stoffer i tusindvis af år.

Men særligt indenfor de seneste år er flere og flere begyndt at mikrodosere for at øge humør og kreativitet - og også forskningen og medicinalindustrien udviser større og større interesse for stofferne og deres effekter.

Flere personlige beretninger har nemlig peget på, at mikrodosering med stofferne muligvis har en positiv indvirkning på mennesker, som døjer med psykiske lidelser som angst og depression.

Men ifølge det nye studie, David blandt andet står bag, er der altså meget, der tyder på, at mange af virkningerne ved mikrodosering kan forklares med placeboeffekten.

Om placeboeffekten

Placebomedicin bruges i forskning, når man skal teste virkningen af et nyt lægemiddel.

I sådanne forsøg vil en gruppe forsøgspersoner få den nye medicin, for eksempel mod depression, mens en anden gruppe vil få piller, som ligner medicinen, men som ingen virkning har. Det kan for eksempel være kalktabletter.

Placebo bruges for at sikre, at det faktisk er medicinen, der virker og ikke blot forsøgspersonernes tro på medicinen.

Hverken forskere eller forsøgspersoner vil på forhånd få at vide, hvem der får hvad.

Læs mere i artiklen: Placebo ændrer hjernen og lindrer depression

200 mennesker fra hele verden, som allerede mikrodoserer, deltog i undersøgelsen, hvor de blev sat til at 'blinde' sig selv i fire uger, så de ikke vidste, om de indtog placebo-kapsler, deres egentlige mikrodoser eller en kombination af de to.

Ved hjælp af QR-koder i de kuverter, deltagerne lagde kapslerne i, kunne David og hans kolleger holde øje med, hvad hver enkelt forsøgsperson fik.

Og studiet viste altså, at de, der fik kapslerne med mikrodosering, oplevede, at de blandt andet fik større livstilfredshed over de fire uger.

Det interessante var dog, at de, der udelukkende havde indtaget placebokapsler uden virkning, havde fået det tilsvarende bedre.

Der var altså ikke signifikant forskel på de to gruppers resultater.

Så længe deltagerne troede, de mikrodoserede, fik de det bedre - uanset om de havde indtaget psykedeliske stoffer eller uvirksomme kapsler.

Der skal mere viden til

Selvom studiet alene ikke endeligt kan konkludere, at mikrodosering primært har en positiv indvirkning grundet placeboeffekt, mindsker det altså forhåbningerne om, at mikrodosering kan blive en reel behandlingsform mod angst og depression i fremtiden.

Men David understreger, at man bestemt ikke skal underkende, den store og reelle effekt, placebo har.

Og så er der altså ingen tvivl om, at psykedeliske stoffer har en indvirkning på vores mentale tilstand - måske skal der bare mere end mikrodosering til.

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.