I et trykkammer suger patienterne ren oxygen ind, mens de er eksponeret for et tryk lig det, som dykkere møder 14 meter under havoverfladen.
Patienter med stråleskader efter kræftbehandling er blandt dem, der har nytte af denne behandling, som i Norge udføres ved Haukeland Universitetssygehus i Bergen.
Oxygenet giver celler i kæben og andet knoglevæv gode forhold for at gro, takket være en bedre blodtilstrømning.
»For at knoglevæv skal gro, er det vigtigt med god blodtilstrømning for at kunne fragte nye knogleceller mere effektivt til skadestedet,« siger ph.d.-stipendiat Torbjørn Pedersen ved Universitetet i Bergen (UiB).
Torbjørn Pedersen og kolleger i Bergen og Stockholm har i et nyt studie vist, at knoglevæv gror betydeligt bedre i trykkammer. Resultaterne kan på sigt give en bedre patientbehandling.
Også effektiv mod dykkersyge og diabetessår
Behandling i trykkammer kaldes HyperBar Oxygen behandling. Udover at blive brugt ved stråleskader er behandlingen også effektiv mod så forskellige lidelser som dykkersyge og diabetiske fodsår.
De nye resultater, som er publiceret i International Journal of Oral & Maxillofacial Surgery, er baseret på forsøg på dyr.
Effekten på knogledefekter blev undersøgt ved at påføre rotter seks millimeter store hul i kraniet. Derefter blev genvæksten i kraniet observeret over otte uger.
Resultaterne var opløftende. Rotter, som fik oxygen i trykkammer, havde en stor tilvækst af nyt knoglevæv.
Nøglen er de bittesmå blodårer, som står i forbindelse med knoglevævet. Det er disse blodkar, som vokser efter behandling i trykkammeret.
Hvad er den optimale behandling i trykkammeret?
Årligt får mere end 500 personer i Norge diagnosen kræft i mundhulen. Strålebehandling er en vigtig del af behandlingen.
Raske celler i nærheden af kræftsvulsten kan da blive skadet, og især knogleceller i kæben og slimhinder er udsat.
»Patienter kan efter strålebehandling plages af tørhed i munden, infektion i tandkødet og til sidst tab af tænder,« siger professor emeritus Sølve Hellem ved Institut for klinisk odentologi ved UiB.
Han siger, at strålebehandling i dag foretages med meget større præcision end tidligere. Det gør faren for skader på raskt væv klart mindre. Alligevel er det ikke til at komme udenom, at der er en risiko for, at raske celler i knogler og andet væv udsættes for stråling og skader.
Sølve Hellem har sammen med Torbjørn Pedersen deltaget i det nye studie.
»Det, vi gerne vil vide mere om, er, hvad der kan være den optimale behandling i trykkammeret,« siger han.
Patienter fortæller om god effekt
»Når man har spurgt patienterne, som er blevet behandlet for stråleskader, siger 70 procent, at de har fået det bedre,« siger afdelingslæge Guro Vaagbø ved afdeling for hypebarmedicin ved Haukeland universitetssygehus.
Det er hendes afdeling, som har ansvar for trykkammerbehandling i Norge. I fjor blev 172 patienter behandlet.
Flertallet af disse havde stråleskader efter kræftbehandling, og mange af disse havde haft kræft i mundhulen eller andre dele af hoved- og halsregionen.
Guro Vaagbø siger, at der ikke foreligger gode tal for, hvor mange kræftramte, der får skader efter strålebehandling.
For lidt systematik i dataindsamling
Hun mener, at der ofte er for lidt systematik i udredningen af og opfølgningen på senreaktioner efter strålebehandling. Tallene, som opgives, er divergerende.
Denne uoverensstemmelse kan imidlertid handle om, at så mange som 1 ud af 10 får så store plager, at de vil kunne have nytte af behandling.
Guro Vaagbø understreger, at der er lang vej fra forskning og dyreforsøg til patientbehandling. Patienter har ofte sammensatte lidelser, og resultaterne fra dyreforsøgene kan ikke altid overføres til mennesker. Over tid kan forskningen dog bidrage til at udvikle behandlingsmetoden.
»Måske kan vi finde ud af noget, som kan bidrage til at skræddersy behandlingen yderligere,« siger Guro Vaagbø.
Stamceller til tabt knoglevæv
Stråleskader er bare et af flere områder, hvor forskning i genvækst af knoglevæv kan være relevant. Ved Insitutut for klinisk odontologi ved UiB foregår der forskning over en bred front på området.
Blandt de andre metoder, der forskes i, er brug af stamceller til at erstatte tabt knoglevæv.
»Dette er et meget spændende fagområde. Det er meget udfordrende, og det sker hele tiden nye ting,« siger stipendiat Torbjørn Pedersen.
I fjor fik han og kolleger international opmærksomhed for resultater med brug af stamceller. Se omtalen her (norsk link).
Man kan forestille sig, at metoderne, som udvikles, kan bruges på alle typer knoglevæv, og ikke bare i kæben.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
