Duftoverfølsomme må klare sig selv

Sviende øjne, svimmelhed, koncentrationsbesvær og influenzasymptomer i dagevis. Det kan være yderst belastende at være en af de 17.000 danskere, der får symptomer, når de bliver udsat for hverdagens dufte og kemiske stoffer.

En ny ph.d.-afhandling baseret på interview med duft- og kemikalieoverfølsomme i alderen mellem 27 og 78 år giver et nuanceret indblik i de udfordringer, som duft- og kemikalieoverfølsomme står overfor.

»Deltagerne beskriver, at de har svært ved alt, der indebærer kontakt med andre mennesker, og som er uden for deres eget miljø, f.eks. at gå i butikker, anvende offentlig transport og håndtere dufte på deres arbejdsplads,« forklarer Sine Skovbjerg, som netop har forsvaret afhandlingen.

»Det betyder, at deres hverdag bliver præget af utroligt mange begrænsninger og følelsen af manglende personlig frihed.«

Der er ingen behandling

Der findes ikke en behandling for duft- og kemikalieoverfølsomhed, hvis årsag endnu ikke er afklaret. Derfor må patienterne selv finde en strategi for, hvordan de håndterer deres symptomer. Det gør det primært ved at undgå udsættelse for dufte.

En 49-årig kvinde beskriver det således: »Nr. 1 at hjemmet er 100 % parfumefrit, nr. 2 at jeg holder mig fra de ting, jeg ikke kan tåle lugten af som f.eks. tryksager, og nr. 3 at jeg så vidt muligt holder mig fra steder eller mennesker, jeg ikke kan tåle lugten af.«

Problematisk møde med sundhedsvæsenet

Patienterne oplevede også mødet med sundhedsvæsenet som problematisk. Bl.a. fordi de følte, at deres uforklarede symptomer blev affejet som psykiske eller ikke-eksisterende:

»Det er en kæmpemæssigt problem at trænge igennem over for lægerne. Hvis ikke det står lige præcis, som de gerne vil have det, så eksisterer det ikke« (mand, 55 år).

»Jeg synes mødet med sundhedsvæsenet, lægerne og speciallægerne, det har været det værste i hele det forløb her. Det har været forfærdeligt, den mistænkeliggørelse og den behandling man får har været under al kritik. Jeg kan ikke forstå, at man kan behandle mennesker sådan i dagens Danmark« (kvinde, 53 år).

Lægerne vil gerne hjælpe

Faktisk viser afhandlingen også, at de praktiserende læger anerkender patientgruppen, men har svært ved at imødekomme patienternes behov.

Kun en lille andel af de praktiserende læger, omkring syv procent, anser duft- og kemikalieoverfølsomhed som udelukkende psykisk betinget. De allerfleste mener derimod, at tilstanden har rod i flere faktorer.

»Der er ingen tvivl om, at patienterne har det svært, og undersøgelsen viser, at lægerne ser det. De vil gerne hjælpe deres patienter, men mangler nogle faglige redskaber,« siger Sine Skovbjerg, der mener, at det skyldes mangel på viden om tilstanden, og hvordan man diagnosticerer den.

Psykologiske faktorer involveret

Andre studier har tidligere fundet en sammenhæng mellem duft- og kemikalieoverfølsomhed og en række psykologiske faktorer. Blandt andet er det vist, at depression og angst er hyppigere blandt duft- og kemikalieoverfølsomme end blandt raske.

Det bekræfter ph.d.-afhandlingen også. »Vi stillede flere end 1.000 med duft - og kemikalieoverfølsomhed spørgsmål inden for en række psykologiske træk, og svarene pegede på, at en stor del med duft- og kemikalieoverfølsomhed har en tendens til depressiv tænkning og til at overfortolke kropslige fornemmelser,« forklarer Sine Skovbjerg.

Resultaterne siger ikke noget om, hvorvidt de psykologiske træk er årsagen til duft- og kemikalieoverfølsomhed, eller om de er en konsekvens. Tilbøjelighed til depression er f.eks. også set blandt andre patienter med kroniske lidelser.

»Men sammenhængen bekræfter, at tilstanden er kompleks, og at vi er nødt til at tage de psykologiske faktorer i betragtning, når vi fremover vil forske i tilstanden, og i hvordan man behandler den,« slutter Sine Skovbjerg, der til daglig er forskningsleder af Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed på Gentofte Hospital.

Lavet i samarbejde med Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed