Hvad gør en læge, når han mangler en test til sit forskningsprojekt?
Den opfinder han selvfølgelig.
Det var i hvert fald, hvad læge og ph.d. Jacob Pontoppidan Thyssen og hans kolleger fra Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital gjorde, da han skulle undersøge om uægte smykker frigav kobolt, men kom til kort med hensyn til metoden.
»Vi ville undersøge en stribe smykker for kobolt, der er et stærkt allergifremkaldende metal. Men der var ingen hurtig, nem og billig måde at gøre det på, og så besluttede vi at udvikle en test,« forklarer Jacob P. Thyssen.
Havde kobolt afløst nikkel?
Jacob Thyssens forskningsprojekt udsprang af en bekymring for, at kobolt skulle have overtaget nikkels rolle i uægte smykker og dermed være et problem for personer med hudallergi over for kobolt.
Kobolt minder om nikkel, som i 1970'erne og 1980'erne udløste en epidemi af allergi og eksem, fordi det blev brugt i blandt andet smykker, bukseknapper og briller.
Lovgivning har siden begrænset brugen af nikkel i produkter, der er i længerevarende berøring med huden, men der findes ingen lovgivning for kobolt i forbrugerprodukter. Samtidig er det svært at afgøre, om patienter er udsat for kobolt.
Svært at teste for kobolt
»Vi kan kun teste om patienter er allergiske over for kobolt, men ikke om de genstande, de er i kontakt med, rent faktisk frigiver det. Hudlæger og patienter formoder bare - formentligt ofte fejlagtig, at det er tilfældet,« fortæller Jacob Thyssen.
»Og det er ikke hensigtsmæssigt at have fokus på kobolt, hvis det i virkeligheden er noget helt andet, patienten ikke kan tåle."
Modsat kan koboltallergikerne også være udsat for kobolt, uden de er opmærksomme på det.
Nikkelallergikere har det lettere. De kan købe en gør-det-selv-test, hvor de ved hjælp af et par dråber dimethylglyoxim og en vatpind med det blotte øje kan afgøre, om en genstand frigiver så meget nikkel, at det vil kunne give dem problemer med eksem.
Dimethylglyoxim får nemlig i forbindelse med nikkel samme farve som hindbærsodavand, og det kan aflæses på vatpinden.
Gør-det-selv-test
Lægernes idé var, at kobolttesten - ligesom den eksisterende nikkeltest - skulle være baseret på, at en vatpind vædet med et teststof skulle skifte farve, hvis den bliver gnedet på metal med for høj frigivelse af kobolt.
Hvilket kemisk stof, der kunne bruges til en kobolttest, bad de Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om hjælp til at finde ud af.
»Udfordringen var at finde et kemisk stof, der tydeligt ændrer farve, når det kommer i forbindelse med kobolt, men ikke andre metaller, og at få farveskiftet til at ske ved den grænseværdi, som lægerne har fastsat,« forklarer post.doc. Morten S. Jellesen, der til dagligt forsker i metaller på DTU, og som har været med til at udvikle testen.
Det lykkedes.
Udfordringen var at finde et kemisk stof, der tydeligt ændrer farve, når det kommer i forbindelse med kobolt, men ikke andre metaller.
Morten S. Jellesen
Og i dag er en kobolttest baseret på en simpel kemisk opskrift på vej ud til forbrugerne.
Flymekanikere og tandlæger skal passe på
Selvom mellem 50.000 og 100.000 danskere lider af koboltallergi, så er det især visse faggrupper, der vil få glæde af testen.
Kobolt bliver brugt i legeringer, hvor det medvirker til at gøre et materiale slidstærkt og rustfrit. Det er eksempelvis nyttigt i flymotorer, men også i visse typer værktøj, tandimplantater og tandproteser.
»Tidligere fik mange koboltallergi, fordi nikkel var 'forurenet' med kobolt, men efter brugen af nikkel er stærkt reduceret, er den typiske koboltallergiker én, der arbejder i industrien eller med tandpleje. Sammen med hudlæger vil det især være dem, der får gavn af testen fremover,« siger Jacob P. Thyssen.
I produktion
Forskerne på Videncenter for Allergi og DTU har solgt deres opfindelse til et amerikansk firma, der nu vil sætte testen i produktion.
Testen forventes at komme i handlen i løbet af næste år.
De øreringe, hårspænder, halskæder, armbånd og fingerringe, det hele startede med, viste sig heldigvis ikke at udgøre det store koboltproblem. Kun 4 ud af de af 354 smykker, Jacob P. Thyssen og kollegerne testede, frigav kobolt i mængder, der er problematiske for allergikere.
Lavet i samarbejde med Videncenter for Allergi
\ Hudallergi:
Hudallergi - eller kontaktallergi - forårsages af små kemiske stoffer, som trænger gennem huden og påvirker immunsystemet, så der opstår allergi.
De små kemiske stoffer kan f.eks. være metaller, konserveringsmidler og parfumestoffer, som forekommer i eksempelvis smykker, kosmetik og rengøringsmidler. Mange af stofferne findes også i erhvervsmæssig sammenhæng.
Symptomet på hudallergi er eksem.
