Droner flyver med blod og medicin — og redder mange liv 

WALEWALE, GHANA. I et øde landskab med langt til det nærmeste hus, hvor man kunne høre en knappenål falde, kan man pludselig høre en højlydt summen. Som var det fra en bisværm. Den kommer tættere på, og synet af en drone i horisonten afslører, hvor lyden kommer fra.

Dronen bryder frem fra en skyet himmel og flyver direkte mod et distributionscenter i Vobsi, nær byen Walewale i det nordlige Ghana, hvor den fanges af en krog på et kabel.

Den hvide drone er selvstyrende og har netop leveret en ordre til en af de lokale sundhedsklinikker i området. Medarbejderne skiller dronen ad, så den kan genbruges til næste ordre.

Luftfartøjet tilhører den amerikanske dronevirksomhed Zipline, som samarbejder med sundhedsklinikker på landet, som er svære at nå frem til. Forestil dig en madleveringsservice som Wolt, bare med medicin og blod og med en drone i stedet for en cykel.

Hvor hvert minut ofte tæller, kan Zipline på under 45 minutter hjælpe lægerne med at få leveret medicinske remedier som blod til livsvigtige operationer eller medicin.

»Det har været et kæmpe problem at få adgang til blodprodukter, livsnødvendig medicin og forskellige materialer, især for de fjerntliggende isolerede hospitaler og klinikker. Så dronerne kan potentielt være en kæmpestor fordel,« siger Britt Pinkowski Tersbøl, der er lektor ved Afdeling for Global Sundhed, Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Droner kan sikre stabile leveringer

Når man med blå overtrækssko træder ind i hjertet af Ziplines distributionscenter, i hvad der kunne ligne et laboratorium, lyder en brummen fra store køleskabe, hvori et lager af blodprodukter, vacciner og medicin opbevares.

Her modtager medarbejdere ordrer og pakker dem sirligt, så de er klar til at blive sendt af sted til hospitaler.

Tidsplanen for en typisk ordre kunne se således ud ifølge Zipline:

• Kl. 8:00: Lægen eller hospitalet bestiller en ordre, for eksempel blod til en transfusion eller en vaccine, via sms, mobil eller WhatsApp.
• Kl. 8:05: Zipline modtager ordren og pakker den i en isoleret og vandtæt papæske i dronen.
• Kl. 8:10: Dronen slynges af sted med 100 kilometer i timen og flyver inden for en radius på 80 kilometer.
• Kl. 8:25: Hospitalet får besked, når dronen nærmer sig, og ved hjælp af en faldskærm nedsænkes ordren.
• Kl. 8:40: Dronen vender tilbage til distributionscenteret og er klar til næste ordre.

Siden 2019 har Ghanas regering forsynet Zipline med medicin og udstyr. I samarbejde med Pfizer og Ghanas regering har den amerikanske startup efter sigende leveret knap otte millioner rutinevacciner og coronavacciner til sundhedsklinikker i landet.

Zipline opererer også i Rwanda, hvor deres service har ført til hurtigere leveringstider, viser et studie i The Lancet. Blodprodukter har ikke en lang holdbarhed, men de hurtigere leveringer gør, at der er mindre spild af blod.

»Der er ingen tvivl om, at droner kan spille en rolle for at sikre en stabil levering af forskellige produkter og teknologier,« siger Britt Pinkowski Tersbøl, der selv har arbejdet med forskellige projekter i det ghanesiske sundhedssystem.

Leveringssikkerhed af blandt andet blodprodukter og medicin er livsvigtig, forklarer hun.

Selvom Ghanas sundhedssektor har udviklet sig i løbet af årene, kæmper sundhedsklinikker og hospitaler på landet med at få medicinske leveringer til patienterne på grund af manglende infrastruktur.

For når vejene er dårlige eller ikke-eksisterende, og strømmen ustabil, er det svært at levere til hospitalernes hoveddør.

»Mange i lavindkomstsamfund kæmper med logistikken og at have remedier og ressourcer til rådighed i perifære landområder,« siger Britt Pinkowski Tersbøl.

I Ghana bor en stor del af befolkningen i de landlige områder.

Kan redde liv

Når det er svært at levere medicinen eller vaccinen til hoveddøren, kan det få store konsekvenser.

I Ghana dør 263 kvinder per 100.000 fødsler i forbindelse med graviditeten. I Danmark er det kun fem kvinder.

»Netop i landdistrikterne kan manglende forsyningssikkerhed i forhold til medicin, plasma eller blod være en faktor, som særligt vil påvirke dødeligheden blandt kvinder i fødsel,« forklarer Britt Pinkowski Tersbøl.

Mellem 2001 og 2004 var blødninger årsagen til 27 procent af mødredødsfald i Ghana.

Men siden 2019 har Ziplines droneleveringer sænket mødredødsfald med 56 procent, lyder det i et preprint-studie, som Zipline og Ghanas sundhedsministerium har samarbejdet om. Det skyldes blandt andet, at Zipline hurtigt kan levere blod, hvis moderen får brug for det under fødslen.

Et andet studie, udgivet i Vaccine, viser også, at droneteknologien kunne kædes sammen med en markant forbedring i vaccinationsdækningen i den ghanesiske region Western North.

Dronerne har en bagside

Britt Pinkowski Tersbøl har sine forbehold over for studierne, der kun kigger på dronernes effektivitet og ikke deres påvirkning som helhed.

De svarer blandt andet ikke på, hvordan droneteknologien overordnet set påvirker sundhedssystemet, for eksempel økonomisk. For når man introducerer ny teknologi i sundhedssektoren, vil der altid være nogle utilsigtede konsekvenser, siger hun.

En ny og smart droneteknologi kan for eksempel virke mere attraktiv for særligt unge sundhedsmedarbejdere, da det er forbundet med status:

»Firmaer, der sælger teknologiske løsninger til sundhedssektoren, tiltrækker sygeplejersker, læger og andre sundhedsprofessionelle på grund af bedre løn og bedre arbejdsvilkår til de ansatte. Men det kan dræne sundhedssystemet for vigtige medarbejdere,« forklarer Britt Pinkowski Tersbøl.

I Ghana har det flere steder været svært at fastholde sundhedspersonale, forklarer Britt Pinkowski Tersbøl. Og manglen på medarbejdere har betydning for, om Zipline kan kaldes en succes eller ej.

Når man introducerer droner i lokalområdet, skal der bruges kræfter på at modtage dem på hospitalerne:

»Man skal prioritere dronens behov i forhold til at få bestilt og taget imod ordren, men også for at få den sendt af sted igen. Det kan være noget, som presser sundhedsmedarbejderne,« siger hun.

For eksempel sætter man såkaldte ‘community health workers’ til at holde øje med dronerne. Det kan betyde, at de måske ikke når de andre opgaver i lokalsamfundene:

»Hvis det reducerer den tid, sundhedmedarbejderne på lokale klinikker har til patienterne, går det ud over den behandling og pleje, patienterne skal have. Sundhedsklinikker og hospitaler er i forvejen svært underbemandede mange steder, så det kan i sig selv koste menneskeliv.«

Er droneløsningen i virkeligheden et plaster på såret, når det store problem er at forbedre finansieringen af sundhedssystemet og infrastrukturen i Ghana?

»Det er lidt en akut løsning,« svarer Britt Pinkowski Tersbøl, fordi andre tilgange er sårbare og ikke så stabile:

»Jeg tror, at man i mange år har forsøgt at få logistikken til at fungere og sikre, at man har medicin og andre varer på hylderne på hospitalerne. Så det kan godt være, at man har tænkt, at vi skal have gang i ny teknologi, fordi der har været gode erfaringer fra andre lande, men drone-teknologien er jo ikke gratis,« fortsætter hun.

Alligevel anerkender hun, at dronerne kan være en fin løsning på at løse problematikken med transport og logistik.

Zipline har selv udtalt, at rutinemæssige leveringer af blod via drone er dyrere, end hvis de skulle fragtes med bil. Til gengæld mener de, at droner har reduceret omkostningerne i nødstilfælde, hvor man før måtte bruge lang tid på at fragte blod.

Videnskab.dk har været i Ghana med støtte fra GLOBUS-puljen under Udenrigsministeriet.