Når man bliver smittet med coronavirus og udvikler sygdommen COVID-19, er det altafgørende for ens forløb, at immunforsvaret reagerer hurtigt og effektivt, så virus bliver bekæmpet, inden den spreder sig for meget i lungerne.
Ældre og kronisk syge har ofte et immunforsvar, som reagerer langsommere, derfor er de i høj risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19.
Når sygdommen udvikler sig til at blive meget alvorlig, og måske ligefrem livstruende, skyldes det faktisk i høj grad, at immunforsvaret overreagerer på virussen.
»I første omgang reagerer immunforsvaret for langsomt, så virus har tid til at få godt fat i lungerne. Men når immunforsvaret så opdager virus og reagerer, så ender det med at overreagere. Når man er alvorligt ramt af COVID-19, så er det faktisk immunforsvaret, der gør størst skade,« forklarer professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Søren Riis Paludan.
Simpelthen, fordi celler i immunforsvaret også begynder at nedbryde lungevævet.
Nyt forskningsprojekt skal finde tidlige tegn på overreaktion fra immunforsvaret
Søren Riis Paludan skal stå i spidsen for forskningsprojektet ‘Identification of the 'immunological signature' of beneficial and pathological host responses to SARS-CoV2 infection’, som netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.
I projektet skal forskerne bruge data om patienter fra Wuhan i Kina og om danske patienter, for at undersøge om man tidligt i sygdomsforløbet kan se tegn på, at immunforsvaret vil overreagere og dermed vurdere risikoen for, at patienten bliver alvorligt syg.
Data består af blodprøver, hvor man kan se enkelte immuncellers kommunikation med hinanden.
Immuncellerne kommunikerer via signalstoffer kaldet cytokiner. Hvis der er mange cytokiner fra en bestemt type immuncelle i blodet og mange svar-stoffer fra en anden type immuncelle, så kan det give indblik i, hvordan cellerne kommunikerer med og aktiverer hinanden.
»Tanken er, at vi vil kunne se nogle mønstre, som karakteriserer et sundt og et skadeligt immunrespons,« fortæller Søren Riis Paludan.
Kan måske bruges til at udvikle nye behandlingsmetoder
Til at afdække de mønstre bruger forskerne kunstig intelligens, som kan samle store mængder data om hver enkelt patients immunrespons og finde tidlige markører for alvorlige forløb på baggrund af oplysninger om patientens forløb.
Ud over at skabe nyttig viden, som kan bruges her og nu til at forudsige smittede patienters risiko for at udvikle alvorlige forløb, vil projektet også skabe ny viden om, hvad der sker i immunforsvaret, når man bliver inficeret med luftvejsvirus og bliver alvorligt syg.
Den viden vil muligvis kunne bruges til at udvikle nye typer af behandling, der sigter mod at dæmpe immunforsvarets overreaktion.
Følg Videnskab.dk's dækning af coronavirus på COVID-19.
\ Kilder
\ Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold
Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.
Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.
Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.
Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.
Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.
Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.
