Dansker løste mysterium om dødelig mæslinge-epidemi: Kan hans teori bruges til at afhjælpe coronasmitte?
I 1980’erne løste en dansk forsker gåden om mæslingers høje dødelighed i Afrika. Coronapandemien har - måske - gjort hans forskning aktuel igen.

Intensiv udsættelse for virus kan gøre mæslinger mere alvorlige. Der er ingen dokumentation for, at det samme gælder ny coronavirus, men alligevel advarer tre professorer om, at det måske kan være tilfældet. (Foto: Shutterstock)

Intensiv udsættelse for virus kan gøre mæslinger mere alvorlige. Der er ingen dokumentation for, at det samme gælder ny coronavirus, men alligevel advarer tre professorer om, at det måske kan være tilfældet. (Foto: Shutterstock)

I 1978 steg Peter Aaby ombord på et fly, som førte ham til Guinea-Bissau i Vestafrika.

Dengang anede den unge antropolog ikke, at hans rejse skulle blive begyndelsen til en lang karriere inden for medicinsk forskning. En forskning, der bliver kaldt ’banebrydende’, og som blandt andet har sat aftryk på vores forståelse af virussygdomme og vacciners virkning.

Nu mener Peter Aaby, at coronapandemien har gjort hans forskning aktuel igen. Sammen med to professorkolleger forsøger han at få myndighederne til at tage højde for sine resultater og sørge for, at personer, der er smittet med corona, bliver isoleret fra resten af husstanden.

Men han har svært ved at trænge igennem med sit budskab – og andre forskere er også kritiske over for Aaby og professor-kollegernes corona-advarsel. Det kan du læse mere om i artiklen Danske forskere i opråb: Hold dig væk fra smittede familiemedlemmer.

Men hvad er det for en forskning, der ligger til grund for Aaby og kollegernes advarsel om konsekvenserne af smittespredning i hjemmet?

Dødelig mæslingeepidemi

Forskernes opråb baserer sig på en opdagelse, som tog sin begyndelse, da Peter Aaby ankom til Afrika i 1978.

»Kort tid efter, at jeg ankom til Guinea-Bissau, blev landet ramt af en meget voldsom mæslingeepidemi, som slog rigtig mange børn ihjel. Dengang var alle enige om, at den høje dødelighed skyldtes underernæring. Men det hang ikke sammen med vores observationer,« fortæller Peter Aaby, som i dag er adjungeret professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

Peter Aaby var ansat på et svensk udviklingsprojekt og lavede optegnelser af børns vægt og højde i Guinea-Bissau.

Han var ansat til at dokumentere underernæringen, »men problemet var bare, at børnene ikke var underernærede.« Kun 2 ud af 1.200 børn i forstaden Bandim var alvorligt underernærede, konstaterede han.

Et mysterium

Da mæslingeepidemien brød ud i 1979, var dødstallet blandt børnene til gengæld »uhyggeligt.« Flere gange højere, end når mæslinger rammer børn i vestlige lande som Danmark. 

»Under epidemien døde 21 procent af dem, som fik mæslinger. Det er en meget høj dødelighed. Den eneste forklaring, man havde, var, at det skyldtes underernæring. Men vi kunne påvise, at børnenes ernæringsstatus ikke gjorde nogen forskel. Dem, som var underernærede, døde i samme omfang som andre,« siger Peter Aaby.

Dermed stod projektmedarbejderne i Guinea-Bissau tilbage med et mysterium:

Hvis det ikke skyldtes underernæring, hvorfor i alverden døde de mange børn så af mæslinger i Guineau-Bissau og andre afrikanske lande?

Et særligt familiemønster

I Peter Aabys kontakt med de afrikanske familier begyndte han at bemærke en særlig tendens:

Når en ny familie blev ramt af mæslinger, blev den første smittede - den såkaldte index case - typisk ikke særlig syg. Derimod blev de næste i søskendeflokken ofte mere alvorligt syge eller døde. 

»Index case blev måske smittet i skolen eller på gaden, og bagefter tog barnet virus med sig hjem i huset. Ofte sov flere søskende i samme seng, så de andre børn i familien blev meget massivt udsat for smitte - dem kalder man for sekundære tilfælde. Og vores data viste rimelig klart, at dødeligheden var 3-4 gange højere for børn, som var sekundære tilfælde og var blevet smittet inden for hjemmet,« fortæller Peter Aaby.

Kontroversiel teori

I 1984 fremlagde han for første gang sin hypotese om, at massiv smitte i hjemmet kunne forværre dødeligheden af mæslinger.

Studiet blev trykt i det medicinske tidsskrift American Journal of Epidemiology, men mange forskere var skeptiske over for antropologens forsøg på at »kloge sig på medicinske emner,« husker Peter Aaby.

»Det har været meget svært at bringe en ny teori på banen. Da vi første gang kom hjem til Sverige med vores resultater i 1981, blev vi fyret og sendt hjem,« fortæller han.

100 år gamle journaler

Peter Aaby gav imidlertid ikke op.

Han skaffede penge til at fortsætte sin forskning og begyndte at se nærmere på andre mæslingeepidemier. Blandt andet mæslingeepidemier, som hærgede i Danmark i 1915-25.

»Dengang var dødeligheden for mæslinger også høj i Danmark. Jeg fik adgang til gamle patientjournaler fra Blegdamshospitalet i København. Her kunne jeg genfinde det samme mønster som i Guinea-Bissau; at sekundære tilfælde af mæslinger i husstanden havde betydeligt højere dødelighed,« fortæller Peter Aaby om studiet, som udkom i 1988.

Blå Bog: Peter Aaby

Peter Aaby (født 1944) er uddannet antropolog fra Københavns Universitet (KU) i 1974.

Han er ikke uddannet læge, men kan alligevel kalde sig dr.med., fordi han i 1988 forsvarede en medicinsk doktordisputats om børnedødelighed for mæslinger.

Har opbygget forskningsstationen Bandim Health Project i Guinea-Bissau, som har 150 ansatte og gæstes af forskere fra hele verden.   

Blev i 1995 tilknyttet Statens Serum Institut som forskningsprofessor i international sundhed og blev fra 1998 desuden adjungeret professor ved KU.

Peter Aaby har i mange år forsket i vacciner og deres afledte effekter - læs mere i denne artikel.

Hjemmet er farligt

Studiet af de gamle mæslinge-patienter fra Blegdamshospitalet viste også, at børn, som var blevet smittet i børnehaver og vuggestuer, havde den laveste dødelighed.

Observationen gav grobund for en ny teori om, hvorfor den danske børnedødelighed for mæslinger var faldet betydeligt i løbet af det 20. århundrede - også før antibiotikaens indtog:

Måske var årsagen den simple, at flere og flere børn begyndte at blive sendt i børnehaver og vuggestuer.

»Offentlige børneinstitutioner bragte smitten ud af hjemmet. Det er hjemmets rammer, der er farlige. I børnehaver og vuggestuer får børnene kun en kortvarig kontakt til sygdommen, og det giver et mildere forløb,« fortæller Peter Aaby.  

Et generelt princip?

I årene efter fandt han i samarbejde med tyske forskere det samme mønster for mæslingedødeligheden i gamle journaler fra et mæslingeudbrud i Tyskland i 1861.

Tendensen blev blandt andet også påvist i nutidige studier af mæslinger hos børn i blandt andet Kenya og Senegal.

Samtidig endte Peter Aaby med at stå bag opbygningen af et større, medicinsk forskningscenter under Statens Serum Institut i Guinea-Bissau - det såkaldte Bandim Health Project.

Og i samarbejde med internationale forskere kunne han i løbet af 90’erne og 00’erne også genfinde smitte-mønstret fra mæslinger i virussygdommene skoldkopper og polio.

»Vi kunne se det samme for andre sygdomme - at sekundære smittetilfælde var mere alvorlige og dødelige. Der er formentlig tale om et generelt princip, som siger, at intensiv udsættelse for smitte kan ende med at gøre sygdommen mere farlig,« siger Peter Aaby.

En mulig forklaring

Peter Aabys teori gik imidlertid imod den gængse medicinske logik: For alle ved, at når virus først er kommet ind i vores krop, vil den reproducere sig selv millioner af gange i vores celler.

Derfor virkede det ulogisk, at den oprindelige dosis virus skulle have betydning for udfaldet af sygdommen - vi ender jo under alle omstændigheder med at have millioner af viruspartikler i kroppen.

Så spørgsmålet var, hvad forklaringen på Peter Aabys observationer kunne være?

I dag lyder hans teori, at intensiv smitte med virus kan give en kortere inkubationsperiode - altså, en kortere periode fra du bliver smittet, til du får symptomer og er syg.

»Det er i hvert fald blevet påvist i dyreforsøg, at en høj dosis virus giver dyrene en kortere inkubationsperiode. Så vores teori er, at hvis du får en kort inkubationsperiode, kan immunsystemet have svært ved at følge med,« fortæller Peter Aaby:

»Immunsystemet kan simpelthen ikke nå at komme i omdrejninger, før sygdommen er i fuldt flor. Vi mener, at det er derfor, en høj dosis virus kan give flere komplikationer og højere dødelighed.«

Peter Aaby og to forskerkolleger mener, at myndighederne bør melde mere klart ud, at smittede med COVID-19 bør isoleres fra resten af familien. Sundhedsstyrelsen anbefaler allerede, at syge har »så lidt kontakt som muligt« med husstanden. (Foto: Shutterstock)

Fra skepsis til hæder

Gennem årene er Peter Aabys forskning imidlertid blevet mødt med stor skepsis fra andre forskere. Særligt i begyndelsen vakte hans teorier kritik.

Men med tiden begyndte andre forskere også at omtale hans forskning som ‘vigtig’ og ‘banebrydende’.

Og da Novo Nordisk Fonden i 2000 uddelte sin hæderspris til Peter Aaby konstaterede Kristeligt Dagblad, at antropologen med sin »epokegørende« forskning var lykkedes med at få fonden til at »bryde med traditionen for at uddele sin årlige pris til en person med naturvidenskabelig baggrund.«

»Da hans hypotese kom frem, var det meget kontroversielt. Men det har vist sig, at den er god nok. I hvert fald når det gælder mæslinger,« siger professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet, Lone Simonsen, som er blevet en kendt stemme under coronapandemien.

Ingen dokumentation for corona

Men spørgsmålet er, om Peter Aabys opdagelse har relevans for vores nuværende coronasituation?

Vil folk blive mere syge af COVID-19, hvis de sover sammen med smittede børn eller ikke sørger for at isolere sig fra en syg ægtefælle?

I øjeblikket er der ingen, der kender svaret.

Mønstret fra mæslinger - at sekundære smittetilfælde i hjemmet bliver mere syge end husets første smittede - er godt nok blevet genfundet i virussygdommene polio og skoldkopper.

Men der er ingen dokumentation for, at det samme gælder ny coronavirus. Mønstret er heller ikke dokumenteret for andre coronavirusser såsom SARS eller MERS.

Opråb til myndigheder

Alligevel mener Peter Aaby og hans to forskerkolleger, at der er grund til at bringe en corona-advarsel til torvs. Ud fra et forsigtighedsprincip mener forskerne ikke, at vi »kan vente på den faktiske evidens i denne sag.«

»Vi ved fra andre virus-sygdomme, at intensiv smittespredning i husstanden kan gøre sygdommen mere alvorlig. Derfor undrer det os, at sundhedsmyndighederne ikke har råbt meget højt om, at personer smittet med COVID-19 skal isoleres fra andre i husstanden,« siger Rudi GJ Westendorp, som er professor ved sektionen for epidimiologi på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet i tidligere artikel på Videnskab.dk.

De tre forskere har fremlagt deres opråb for både myndigheder og politikere, men har indtil videre haft svært ved at trænge igennem.

Professor: Ro på

Professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet Jens Lundgren påpeger, at der er tale om ren »spekulation,« og han mener ikke, deres opråb bør fremføres, fordi det blot skaber unødig bekymring.

»Det med at være nervøse skal vi prøve at håndtere og dæmpe. Det har vi ikke brug for lige nu. Ro på,« skriver han i en email til Videnskab.dk.

»Det er klart, at personer med COVID-19 i hjemmet skal isolere sig fra andre i husstanden. Selvstændigt værelse, grundig udluftning og meget fokus på håndhygiejne, når man færdes i fællesrum (for eksempel toilet),« lyder hans anbefaling, som bygger på en betragtning om, at man bør begrænse smitten i hjemmet.

Fint opråb – med forbehold

Professor i virologi Allan Randrup Thomsen er enig i, at der ikke er noget videnskabeligt belæg for påstanden om, at man muligvis kan blive mere syg af coronavirus, hvis man udsættes for intensiv smitte.

Men han mener, at det er fint, at de tre forskere bringer advarslen på banen og tilføjer, at vi i forvejen »ved så lidt om ny coronavirus, at vi i høj grad er nødt til at sammenligne med, hvad vi ved fra andre virussygdomme.«

»Derfor giver det også god mening for mig at lave en analogi (sammenligning, red.) fra andre virusser i denne her sag. Men det skal selvfølgelig tages med det forbehold, at alt kan være anderledes for ny coronavirus,« siger Allan Randrup Thomsen, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, i en tidligere artikel på Videnskab.dk.

Afdelingslæge Christian Wejse, som tager sig af COVID-19-patienter på Skejby Sygehus, har ligeledes fortalt til Videnskab.dk, at udsættelse for store mængder virus måske kan være en (af flere) forklaringer på, hvorfor coronavirus i sjældne tilfælde kan gøre unge meget syge. 

»Det ville give god mening, at immunforsvaret snildt kan håndtere det, hvis du kun får få viruspartikler ind i kroppen, hvorimod hvis du er tæt på en, der hoster og hakker, og indånder store mængder af virus, så får du et meget voldsommere forløb,« siger Christian Wejse.

Uvished om virus-load

Professor Per Brøndsted Höllsberg har tidligere fortalt til Videnskab.dk, at mængden af viruspartikler, som du eksponeres for - også kaldet virus-load - har betydning for, hvor hurtigt sygdommen kommer i udbrud.

Men om et stort virusload af ny coronavirus kan forværre sygdommen, har vi ikke viden om endnu, påpeger han.

»Hvis du kun får et lille virus-load, tager det formentlig længere tid, før du bliver syg, end hvis du har fået et stort virus-load. Men når du først er blevet syg, bliver der produceret en masse ny virus i dine celler. Så jeg er ikke sikker på, om dit oprindelige virusload er en afgørende faktor for, hvordan du klarer dig igennem sygdommen. Det ved vi simpelthen ikke nok om endnu,« siger Per Brøndsted Höllsberg.

Sundhedsstyrelsens råd

Fra Sundhedsstyrelsen lyder rådet, at hvis du er syg, bør du kun have »så lidt kontakt som muligt med personer i din husstand.«

»Undlad fysisk kontakt, for eksempel kys og kram, og hold så vidt muligt 1-2 meters afstand. Undgå så vidt muligt at sove sammen og at tilbringe længere tid i samme rum,« skriver Sundhedsstyrelsen, hvis du klikker dig ind under ‘Ofte Stillede Spørgsmål’ på myndighedernes hjemmeside coronasmitte.dk

Aaby og hans to forskerkolleger så imidlertid gerne, at der blev råbt endnu højere op om, at der måske - måske ikke - er en ekstra risiko forbundet med at blive udsat for intensiv smitte med coronavirus.

Og de tre professorer mener, at samfundet burde yde hjælp til udsatte familier i små boliger uden mulighed for isolation af de syge.

Kan ikke vente på evidens

»Vi kan ikke tillade os at vente på den evidens, som flere af vores kolleger påpeger mangler. Specielt fordi omkostningerne ved at isolere syge fra resten af husstanden er ganske beskedne sammenlignet med de generelle tiltag til hindring af spredning,« mener Thorkild I.A. Sørensen, professor ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet og en af de tre forskere, som står bag opråbet om den mulige risiko ved smitte i hjemmet.

Videnskab.dk har forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen, som har henvist videre  til Statens Serum Institut.

Indtil videre har det ikke været muligt at få en kommentar fra Statens Serum Institut, men vi opdaterer artiklen, når og hvis instituttet vender tilbage.

Udenlandske medier advarer om smitte i husstanden

I udlandet har enkelte medier også frembragt forskeres synspunkter om, at smittede med COVID-19 bør isoleres. 

I en artikel i New York Times argumenterer visse forskere for, at USA bør følge Kinas og Sydkoreas eksempel og isolere COVID-19-syge uden for hjemmet - ud fra en betragtning om at smittespredning tilsyneladende ofte sker i hjemmet.

En anden artikel i magasinet The New Yorker fremfører samme hypotese som Peter Aaby og hans kolleger; at mængden af virus, som vi udsættes for, måske kan have betydning for udfaldet af COVID-19.

Artiklen henviser blandt andet til forskning i virus-sygdommen Krim-Congo hæmorragisk febervirus, til musestudier og til Aabys forskning i mæslinger.

»Jeg vil gerne understrege, at mæslinger og COVID-19 er forskellige sygdomme, som skyldes forskellige virusser med forskellig adfærd,« siger Rik de Swart, som er virolog ved Erasmus Universitetet i Rotterdam til magasinet.

»Men for mæslinger er der en række klare indikationer på, at sygdommens alvor relaterer sig til den dosis, man eksponeres for. Og det giver mening rent immunologisk, fordi samspillet mellem virus og immunforsvaret er et kapløb med tiden. (...)Hvis du giver virus et forspring med en stor dosis, får du et større viræmi (tilstedeværelse af virus), mere spredning, højere infektion og værre sygdom.«

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.